Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krikand ... - Ordbøgerne: R - raban ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1425
Krikand—Krimkrigen
1426
Ord, som ikke findei
nder K, maa søges under G.
raban—rabbinist
øvelserne og fører spillet saaledes, at interessante og
lærerige momenter fremkommer. Deltagerne kan enten
deles i to partier, som opererer mod hinanden, eller
lederen kan selv fremstille de fornødne modtræk mod
spillerne samlet paa et parti. Ved spil paa kart fremstilles
tropperne ved signaturer. Opfundet af Reisswitz 1824.
Vaabenlykkens afgjørelser fremstilles ofte ved terningkast.
Krikand, se Andeslegten.
Kril. Flere arter omtr. IV2 cm. lange krebsdyr
(tilhørende storkrebsene), som udgjør en væsentlig bestanddel
af bardehvalernes næring, sammenfattes af fiskerne under
den fælles benævnelse k.
Krim (rus. Krym, fr. la Grimée) eller den Tauriske
halvø, halvø i det sydlige Rusland, guv. Taurien, mellem
det Sorte hav og det Asovske hav, er ved Karkinitbugten
(det døde hav) i vest og Sivaschbugten (den raadne bugt)
i øst afsnøret fra fastlandet, med hvilket det staar i
forbindelse ved den 5—7 km. brede landtunge ved Perekop.
Mod s.ø. stikker ud den store halvø ved Kertsj, der
lukker for det Asovske hav mod syd. Denne halvø
sender mod n.v. den 112 km. lange landtunge ved Arabat.
K. er 25 140 km.^ og er for største delen et fladt
steppeland; kun langs sydøstkysten hæver sig de isolerede
Tauriske fjelde med fjeldkjeden Jailafjeldene, der naar
1661 m. De regnrige, med ek, bøk og nøddeskoge
bedækkede fjelde udsender en mængde elve, hvoraf dog
ingen er seilbare. Fjeldene stænger de haarde
vintervinde fra nord og n.ø. ude og bevirker, at den 9 km.
brede kyststrimmel mellem Neusudak og Ralaklava med
sin subtropiske vegetation og sine mange prægtige villaer,
haver, ruiner, klostre, vinbjerge og herlige olivenskoge
er et yndet opholdssted for hoffet og adelen. Akerbrug,
vin-, tobak- og frugtavl er de vigtigste næringsveie.
Vigtige byer er Sebastopol, Simferopol og Kertsj. Omkr.
600 f. Kr. anlagde grækerne paa K. flere kolonier. K.
hørte under Mithradates til det bosporanske rige, kom
47 f. Kr. til romerne, blev sterkt hjemsøgt under
folkevandringerne og blev 640 byzantinsk. 1783 kom. K.
under Rusland. K. var 1853—56 skuepladsen for
Krimkrigen (s. d.).
Krimgoter, en rest af goternes (s. d.) rige i
Syd-Rusland fra 3 aarh. e. Kr., kristne ca. 325, dannede et
fyrstendømme Gotien under Øst-Rom, siden under
tatarerne, styrtet af tyrkerne 1475. Bispestolen Gotien
holdt sig til ind i 18 aarh.; trængt af islam flyttede
menigheden 1776 fra Krim til russisk grund, til Marupol
n. f. det Asovske hav. K. var de sidste goter, der talte
gotisk; det uddøde efter 1600. Nu taler k. tatarisk.
K. omtales i middelalderlige russiske, tyske og gotlandske
kilder(<Igor-kvad»,«AnnoHed»,«Guta-saga>). [Litt.: Loewe,
«Die Reste der Germanen am Schwarzen Meere» (1896).]
Kriminâlantropologî. Denne forholdsvis nye
videnskab, som kan siges at skylde Lombroso (s. d.) sin
oprindelse, gaar nærmest ud paa studium af forbrydelsens
og forbryderens væsen og karakter for derigjennem at
naa frem til klarhed over, hvilke botemidler der bedst
bliver at anvende mod dette sociale onde. Af de mange
momenter, som er af væsentlig betydning og derfor
gjenstand for særligt studium, kan nævnes: arvelige
anlæg, ved hvilke medfødte legemlige eller sjælelige
abnormiteter er af stor betydning (man har her bl. a.
en række af maalinger vedkommende form, størrelse m. v.
af hjernen hos typiske forbrydere); erhvervede anlæg,
dels af væsentlig sjælelig art (f. eks. daarlig indflydelse
under opdragelse og omgang), dels af væsentlig legemlig
art (f. eks. stød paa hjernen), dels af blandet art (f. eks.
brug af alkohol). Ogsaa andre fænomener, som ikke
direkte vedrører forbrydelser, men dog staar i
sammenhæng dermed, gaar ind under k., f. eks. kjønslige
abnormiteter. — Den heromhandlede videnskab (for
hvilken i grunden kriminologi nærmest kun er et
andet navn) har været og er gjenstand for en rivende
udvikling, ikke mindst gjennem internationale kongresser
(den første holdtes i Rom i 1885) og tidsskrifter i emnet,
som udkommer paa en række af sprog. (Jfr.
Forbrydelser og Forbryder.)
Kriminälasyl. Et saadant er i henhold til lov af
30 april 1898 oprettet i Trondhjem og er bestemt til
at optage mandlige strafarbeidsfanger (fanger, som
hensidder i landsfængslerne), som er erklæret sindssyge, og
andre mandlige sindssyge, som har begaaet forbrydelser,
og som er saa moralsk udartede, at de ikke ansees egnede
til behandling i et almindeligt sindssygeasyl. —
Bestemmelse om indlæggelse træffes af justitsdepartementet.
Kriminaldommer. Hos os er regelen, at den alm.
underdommer (sorenskriveren, byfogden, i Kra. og Bergen
en byretsassessor) ogsaa er dommer i straffesager (i
meddomsretten dens formand). I enkelte retskredse er
dog af særlige hensyn en egen dommer i straffesager
ansat. For meddomsretssager ved krigsret er der særlige
krigsdommere.
Kriminali^st, den som beskjæftiger sig med studiet af
strafferetten. Blandt videnskabsmænd og andre
interesserede er der vistnok i omtrent alle lande dannet en
k.-forening, som igjen har en international
sammenslutning, stiftet 1889.
Kriminalpolitiken har til maal at finde en ordning,
som i størst mulig udstrækning er egnet til at afholde
forbryderen fra at falde paany. Man søger gjennem
studium af den enkelte forbryder at afpasse straffen,
baade med hensyn til art og størrelse, efter nævnte
hensyn, hvorved der navnlig bliver en stor skjelnen mellem
leilighedsforbrydere, ligeoverfor hvilke ofte korte,
strenge straffe kan indeholde den fornødne advarsel, og
vaneforbrydere, hvor hensyn til forbedring og
uskade-liggjørelse_oftest vil kræve længere straffetid.
Kriminalstatistikk, statistik, som omfatter, hvad der
hører under strafferetten, saaledes det aarlige tal af de
forskjellige forbrydelser, idømte straffe,
gjentagelses-tilfælde m. m.
Kriminell, hvad der henhører under strafferetten.
K. lavalder, den alder, en person maa have naaet,
forat straf kan anvendes; hos os 14 aar.
Krimkrigen førtes 1853—56 mellem Rusland paa den
ene side og Tyrkiet samt «vestmagterneEngland og
Frankrige tilligemed Sardinien, paa den anden side.
Foranledningen til krigen var Tyrkiets afslag af Ruslands
fordring paa protektorat over den græske kirke; men
den egentlige grund var Ruslands ønske om at gjøre
Sortehavet til russisk indhav og faa fri adgang til
Middelhavet. 2 juli 1853 rykkede russerne under
Gortscha-kow ind i Donaufyrstendømmerne, hvorpaa Tyrkiet
m, Gepolter, Getöse n — (e) noise,
hubbub, sussarara — (f) tapage,
vacarme, fracas m.
raban (D m, (skibsudtr.)
raa-baand.
rabaner ® beslaa (seil),
rabarbra — ® Rhabarber m
— (e) rhubarb - (î) rhubarbe f.
rabat — (t) Rabatt m; (paa
uniform) Rabatte f, Aufschlag m;
(i have) Rabatte f - © abatement,
deduction, discount,
trade-allowance; (paa uniform) facing, (i
have) border - (f) rabais m,
remise f; (give r.) rabattre (du prix);
(50 % d’)escompte m ; (paa
uniform) revers m; (i have)
plate-bande f.
rabat (f)m, bladkrave med
firkantede nedhængende snipper (paa
preste-, advokatdragt); skjerm til
at opfange bolden, keglekuglen;
(kuglens) tilbageslag; klapjagt.
rabat-joie (gm,
glædesforstyr-rer; grinatus.
Rabatt(e) ® se rabat,
rabattage (f) m, fradrag, tara;
nedbøining af grene til aflæggere,
rabatteur (f) m, klapper,
rabattre ® slaa ned; dæmpe.
stoppe; glatte; fradrage; jage op;
slaa af paa, nedstemme. se r.
sur gaa over til.
rabbeln ® sludre, vrøvle, væve.
rabbet (g) pløie; false;
pløi-ning; fals; (sjøudtr.) spunning.
rabbet-plane @ pløie-,falshøvl.
rabbiner — ® Rabbiner m —
© rabbi(n) — ® rabbin m.
rabbinist ©, rabbiniste ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
