Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krishna ... - Ordbøgerne: R - raborder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raccord—race-cup
1431 Kristelig socialisme—Kristian
Ord, som ikke findes under K, maa søges under
30 ynglingeforeninger og 498 (blandede) ungdomsforeninger.
Det samlede medlemsantal var i 1908 39 366 medlemmer,
hvoraf 3451 tilhørte K. F. U. K., 3660 K. F. U. M. og 32 255
ungdomsforeninger. N. K. U. er inddelt i 26 kredse. —
I de fleste større byer har K. F. U. M. ikke blot egne
bygninger, men ogsaa lønnede sekretærer, tilsammen 20.
Bevægelsen er i stadig fremgang.
Kristelig socialisme søger ud fra kristendommens
grundsyn praktisk at gjennemføre en del af de
samfunds-omskabende maal, som ellers socialdemokraterne arbeider
for, men uden ellers at ville have noget med disse at gjøre.
Skjønt programmerne er uklare, har der i flere lande
dannet sig partier paa dette grundlag. Tidligst i Frankrige,
hvor Simonde de Sismondi var retningens foregangsmand
1819, fulgt af Bûchez, Lamennais, Pecqueur og Le Play som
teoretikere; et kristelig-socialistisk politisk parti opstod
i Frankrige først efter 1870 med grev de Mun som leder;
dens nyeste udslag her er en bevægelse, kaldt «le sillon»
(plogfuren), grundlagt af Marc Sagnier, hvis virksomhed
1910 blev fordømt af paven. I Tyskland samlede den
katolske biskop Ketteler fra 1864 et parti om sig; medens
lignende bestræbelser fra protestantisk side udfoldedes
af presterne J. H. Wichern (1808—81), Rudolf Todt (1838
—87) og afsatte spor i det politiske liv navnlig gjennem
hofprest Stöcker og hans «Gentraiverein für Sozialreform»
(1877) og senere navnlig gjennem den mere radikale
pastor F. Naumann som leder af talrige evangelisk-sociale
arbeiderforeninger. I England opstod i 1840-aarene en
af Garlyle paavirket etisk social bevægelse med k. s. som
program. Dens ledere var forfatterne F. Denison
Maurice, J. M. Ludlow og Charles Kingsley. I Danmark
dannedes som udslag af en sterkt besiegtet etisk retning
1898 «Udvalget til social oplysnings fremme» med prof.
Westergaard som formand. I Norge har pastor Eugène
Hanssen (s. d.) været talsmand for en lignende lære og
socialpolitik uden dog at samle noget større tilhæng
under dens fane.
Kristen, den som bekjender sig til den kristelige
religion. Efter Ap. gj. 11,26 er navnet først blevet
benyttet af hedninger i Antiokia. Det forekommer ogsaa
Ap. gj. 26, 28 og 1 Pet. 4, 16. Senere blev det den mest
brugte benævnelse, som fortrængte de kristnes
selvbetegnelse i det nye testamente: «de troende», «de hellige»,
«brødrene» og «disciplene», og ligeledes jødernes navne:
«nazaræerne» og «de som paakalder Jesu navn».
Kristendom er den af Jesus Kristus stiftede religion.
Dens historiske forudsætning er jødedommen. Jesus
frem-traadte som den forjættede Messias, der opfyldte
profetierne og fuldkommengjorde loven. Han stiftede Guds
rige, d. e. et nyt gudsforhold. Dette er ikke et
kontraktforhold, hvor Guds forhold til menneskene betinges af
deres gode gjerninger, men et barneforhold, som hviler
paa tillid til Gud. Guds viljes indhold er kjærlighed,
at han af naade tilgiver synden og skjænker de troende
evigt liv for Jesu skyld (den nye pakt). Guds
aaben-baring i hans søn Jesus Kristus er absolut, den henvender
sig til alle mennesker og har gyldighed for alle tider.
Dens sandhed kan kun praktisk erkjendes gjennem
erfaringerne om, at evangeliet skjænker, hvad det lover.
K. beviser sin sandhed ved at gjenopreise mennesker og
give dem styrke til selvfornegtelse og verdensovervindelse.
1432
til seier over lidelse og død. Dette skyldes, at Jesus
Kristus vedblivende gjennem den Helligaand drager
menneskene til Gud. Jesu liv, død og opstandelse bliver
kun et evangelium, naar den Helligaand levendegjør det,
saa det erkjendes og erfares som Guds viljes kundgjørelse
for enhver især. Herpaa beror foreningen af religion
og historie. K. er saaledes det ved Jesus Kristus
gjennem den Helligaand stiftede tros-forhold til Gud, som
bestemmer menneskets liv og handlen.
Kristensen, Bjørn (1869—), n. pressemand og
politiker. Uddannede sig som bogtrykker i Bergen. 1892
redaktør og forretningsfører for «Moss avis», som han
fire aar senere kjøbte og fremdeles (1910) redigerer.
Medlem af Moss bystyre 1899, ordfører 1905—06, senere
viceordfører, ligesom han har mange andre tillidshverv
i byen. Stortingsmand for Moss og Drøbak 1906—09
og gjenvalgt for 1910—12 (det frisindede venstre).
Kristensen, Evald Tang (1843—), d.
folkemindesamler; voksede op i hedeegnen ved Viborg, gjennemgik
et seminarium og begyndte som lærer i det indre
Jylland (Hammerum) at samle allehaande mundtlige
overleveringer. Hans første høst, «Jydske folkeviser og toner»
(1868), vakte opmerksomhed ved sin rigdom og
afsluttedes 1870 som «Jydske folkeminder, 1 samling», senere
efterfulgt af en række lignende bind (13 samling 1897).
Foruden dette hovedverk har K. udgivet «Danske sagn»
(6 bd., 1892—1900) og en række mindre samlinger, der
alle vidner om hans usedvanlige evne til at opspore
traditionerne og gjengi ve dem i den rette sprogtone.
1883 stiftede K. Dansk samfund til indsamling af
folkeminder (til 1889), og fra 1888 har han modtaget en aarlig
forfatterunderstøttelse, der har sat ham istand til helt
at ofre sig for sin forfattervirksomhed.
Kristensen, William Brede (1867—), n.
religionshistoriker, har særlig beskjæftiget sig med studiet af
religionerne i den antike Orient og studerede i
sammenhæng dermed orientalske sprog. 1890—92 opholdt han
sig ved universitetet i Leiden, især for under ledelse af
prof. Tiele at gjøre sig bekjendt med religionshistorisk
metode. 1892—93 studerede han i Paris navnlig
ægyptiske religiøse tekster under veiledning af prof. Maspero.
Disse studier fortsattes i Kra. under prof. Lieblein samt
i 1895 i London. 1896 tog K. doktorgraden med en
afhandling om «Ægypternes forestillinger om livet efter
døden i forbindelse med guderne Ba og Osiris». K. blev
1898 stipendiat i religionshistorie ved Kra. universitet og
kaldtes 1901 som professor til Leyden for der at
efterfølge sin lærer prof. Tiele. Hans tiltrædelsesforelæsning
omhandlede «Het verband tusschen godsdienst en de
zucht tot zelfbehoud». 1903—07 var K. medredaktør
af «Theologisch Tijdschrift», hvor han har offentliggjort
forskjellige afhandlinger.
Kristian, d.-n. konger. 1. K. (Kristiern) I (1426—81),
konge i Danmark 1448—81, i Norge 1450—81, var søn afgrev
Didrik den lykkelige af Oldenburg og hertug Adolf VIIl’s
søster og nedstammede paa moderens side fra den d.
kongeslegt. Morbroderen, af hvem han var udseet til
efterfølger i Holsten og Jylland, henledede ved Kristoffer
af Bayerns død de d. stormænds opmerksomhed paa
K., der valgtes til konge og 1449 egtede Kristoffers enke
Dorothea. Ogsaa i Norge valgtes K. til konge, men fandt
raccord (î) m, udjevning;
overgang.
raccordement (f) m,
sammenslutning af bygninger, veie,
jernbaner.
raccorder ® forbinde,
udbedre, sammenpasse, -smelte;
restaurere (maleri); stemme paa ny ;
forlige.
raccoon (e) vaskebjørn.
raccoupler ® parre paa ny,
koble sammen.
raccourci ® forkortet; m,udtog,
raccourcir (f) forkorte; bøie
indad; sagtne; halshugge; blive
kortere.
raccours (?) m, indkrympning
af tøi.
raccroc (?) m, gris (i billard),
slumpelykke.
raccrocher ® hænge, fæste op
paa ny; faa fat paa igjen; gjøre
et heldigt træk. se r. à klamre
sig til.
race - ® Rasse, Art f - ©
race, breed — (f) race f.
race © & (f) f, race; © ogs.
eiendommelig smag (duft), bouquet;
kraft, styrke; gang, fart, løb;
veddestrid, tevling ; strøm(ras) ;
mølle-, kvernrende, drivvand;
(kap)-løbe, jage, ile; seile i kap med;
(?) ogs. siegt, stamme, familie;
klasse, hob; yngel.
raceblanding — (t)
Rassenkreuzung f — (e) crossing,
interbreeding — ® croisement m (des
races).
race-course (e) veddeløbsbane.
race-cup (e) veddeløbspræmie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
