Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian ... - Ordbøgerne: R - race-ginger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1433
Kristian
om ikke findes under K, rna
1434
her en medbeiler i Karl Knutsson (s. d.). 1450 sluttedes
dog et for K. gunstigt forlig, og s. a. blev han kronet i
Trondhjem. Da svenskerne nogle aar senere forjog
Karl, blev K. konge ogsaa i Sverige (1457). Til de tre
riger føiede han efter Adolfs død Sønderjylland og
Holsten, idet ridderskabet 1460 valgte ham til herre over
begge mod tilsikring af deres privilegier og af begge
landes udelelighed. K.s politik havde hidtil været
ublandet heldig, men i længden manglede han evner til at
holde magten sammen. Erhvervelsen af Sønderjylland
og Holsten kostede store summer; der udbrød opstand
i Sverige, og fra 1464 herskede først Karl Knutsson,
siden andre stormænd. Et nyt forsøg paa at indtage
landet førte til nederlaget ved Brunkeberg 1471. Siden
levede K. i fred, trykket af store pengevanskeligheder,
men ikke uden ydre glans og anseelse. 1474—75
foretog han to reiser til Tyskland, Italien og Nederlandene,
hvor han udfoldede stor pragt og blev vist megen hæder.
Paven tillod oprettelsen af Kbh.s universitet. K. var en
høi og vakker mand, men hans statsmandsevner var
neppe store. Norge
forsømte han
aldeles, brugte rigets
indtægter til krigen
mod Karl Knutsson
og indsatte
udlændinger i de høieste
embeder. Da han
bortgiftede sin
datter til den
skotske konge Jakob
III, pantsatte han
Orknøerne og
Hjaltland for medgiften.
Overfor
hanseaterne førte han en
svag og vaklende
politik, til stor
skade for de
norske borgere. Med
Dorothea havde K.
5 børn. Begravet i Roskilde. — 2. K. (Kristiern) 11 (1481 —
1559), konge 1513—23, søn af Hans og sønnesøn af foreg.,
hyldedes som efterfølger allerede 1487 og anerkjendtes 1489
ogsaa i Norge. Som barn var han en tid i huset hos
borgerlige, Hans bogbinder og Jørgen Hinse, og tilegnede
sig overhovedet tidlig den sympati for de lavere stænder,
der siden fulgte ham, medens ogsaa hans lidenskabelige
temperament hurtig viste sig. 1502 var han i Norge og
gjorde tog ind i Sverige; 1506—12 var han en slags
medregent i Norge og hævdede med kraft og haardhed det
danske herredømme, men indlagde sig fortjenester ved
sin strenghed overfor hanseaterne. 1513 besteg han tronen
ved faderens død. Vanskelige forhold bød den
høit-stræbende mand store opgaver. Sverige skulde vindes,
den danske adel, der havde staaet hans fader haardt
imod, skulde bøies, de nordiske riger skulde løses af
Hansaens baand, og først og fremst skulde kongemagten
øges. Paa disse opgaver tog den kraftige unge mand fat
med stor energi, men uden fasthed og overlegenhed. Han
forstod ikke at vente og bøie af, og hans rolige overlæg
Kristian I.
(Efter broncemedalje af Sperandio Migliolo
fra Mantua.)
race-ginger © (urevet) ingefær,
racehest — Q Rassepferd n —
(e) blood-tiorse — ® ctieval (m) de
(pure) race.
race-horse @ veddeløbshsst.
racerne @ klase,
racemiferous (g) klasebærende,
racemerke, -præg — (î)
Rasseneigentümlichkeit f — (e)
race-character - (f) caractère (m) de race.
søges under G. race-ginger-rachgierig
hemmedes af hans temperament, der paa engang var
grublende og lidenskabeligt. Efter sit egteskab med
Karl V’s søster Elisabeth (1515) fortsatte han sit forhold
til Dyveke (s. d.) og lod efter hendes død 1517 Torben
Okse henrette, hvorved han gjorde største delen af adelen
til sine forbitrede fiender. Han opretholdt forbindelsen
med Sigbrit og undlod efterhaanden ganske at
sammenkalde rigsraadet. Efter mistykkede forsøg 1517—18
indtog han nov. 1520 Sverige og lod sig af motiver, der
neppe lader sig udrede psykologisk, forlede til det
stockholmske blodbad. Svenskerne løsrev sig derefter under
ledelse af Gustaf Vasa. I sin indre styrelse fulgte K.
principer, der i mangt og meget peger ud over hans tid.
I sine to love fra 1521, loven for kjøbstæderne og loven
for landet, og i talrige forordninger forbedrede han
rets-pleie, skole- og postvæsen, hævede bøndernes stilling og
skabte kjøbstæderne bedre kaar. Baade i Norge og
Danmark inddrog han flere klostre under kronen og støttede
kraftig de norske borgere i kampen mod tyskerne. Men
hans reformer ikke
mindre end hans
personlighed skaffede ham
mægtige fiender. Dec. 1522
indgik en del jydske
stormænd en
sammensvergelse i Viborg, og
jan. 1523 opsagde de K.
huldskab og troskab og
indkaldte farbroderen
Fredrik. K. turde ikke
appellere til bønders og
borgeres sympati, men
forlod landet april 1823.
Han opholdt sig derefter
1523—31 væsentlig i Lier
i Belgien, pint af
pengevanskeligheder og uden
at kunne opnaa keiserens
hjælp. En tid heldede
han til lutherdommen,
men nærmede sig siden
atter katolicismen. 1531
lykkedes det ham at samle en hær, hvormed han drog
til Norge, men maatte her kapitulere overfor Knud
Gyldenstjerne og blev mod givet leide af Fredrik I og
rigsraadet sendt til Sønderborg slot, hvor han sad fangen
til 1549. Siden førtes han til Kalundborg, hvor han døde.
Med Elisabeth havde han fire børn. Begravet i Odense.
— Blandt de oldenborgske konger staar K. som en
fremmed ved sin sterktfarvede personlighed og sin
tilsyneladende trods mod sin samtid og dens traditioner.
Alligevel maa det siges, at de idéer, han gav udtryk, laa i
tiden, tildels var hans fædrene arv og skulde afgjøres,
endnu inden han var død. Ved sine personlige mangler
bidrog han væsentlig til, at han i sin kamp for dem
selv saa hurtig led skibbrud. — 3. K. III (1503- 59),
konge 1536—59, ældste søn af Fredrik I, fik en
fuldstændig tysk opdragelse og prægedes tidlig af den sterkt
lutherske sympati, som siden fulgte ham. Som prins
gjennemførte han med haard haand reformationen i
Tønning og Haderslev len og lod sig derpaa, efter fade-
Kristian II.
(Efter maleri paa Rosenborg slot.)
racemous @ som vokser i
klaser.
racer @ deltager i veddeløb ;
veddeløbshest.
racer (?) forplante sin
eien-dommelighed.
rachat (f) m, tilbagekjøb;
løs-kjøbelse (af krigsfanger);
forløsningen ved Kristus.
Rache (t) f, hevn.
rächen (t) hevne, giengiælde.
sich r. hevne sig.
Rachen (t) m, hals; svelg;
afgrund.
Rachenbräune(t)f,strubehoste.
Rachenputzer (t) m, finkel,
snaps.
Rächer (^ m, hevnér.
racher ® afridse træ til
tilskjæring; afsætte et mønster.
rächerisch ® hevnende,
racheter ® kjøbe tilbage,
indløse ; erstatte, opveie ; (rel.) forløse;
danne forbindelse.
racheux (?) knudret, knortet
(træ).
Rachgier, -lust (g f,
hevn-gjerrighed.
rachgierig, -lustig ®
hevngjerrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
