Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroatisk litteratur og sprog ... - Ordbøgerne: R - ram ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ramassis—ramifier
1467
Krogen—Krogh -Tonning
Ord, som ikke findei
hel industri er i England fremstillingen af kunstige flue-k.
til sportsfiske. Hos os fabrikeres væsentlig k. til
erhvervsfiskeri, og der findes flere fabriker, hvoraf de vigtigste er
Mustads fabrik i Kra. og Angelfabriken i Svolvær, Lofoten.
Krogen el. Ørekrog, et af Erik af Pommern 1423
ved Helsingør bygget slot. Nedbrudt 1574 og følgende aar,
hvorefter Kronborg (s. d.) opførtes paa samme plads.
Krogh, von, vidtforgrenet n. siegt, hvis stamfader
Bern h ardus von K. ved midten af det 17 aarh. fra
Lübeck kom til Trondhjem. Siegten, der for en udbredt
linjes vedkommende har været knyttet til det
trond-hjemske, hvor den har eiet betydeligt jordegods, tæller en
lang række fortjenstfulde mænd specielt i høie militære
og hofstillinger, bl. a. generalløitnant Georg Frederik
V. K. (1653—1721); generalløitnant og kommandant i
Trondhjem^ kommanderende general nordenfjelds Georg
Frederik v. K. (1687—1768); divisionsgeneral og
kommandant i Trondhjem Georg Frederik v. K. (1732—
1818), en fortrolig ven af Fredrik VI; seierherren ved Isted
general GerhardChristophv.K. (1785—1860); de norske
admiraler fader og søn Frederik Ferdinand v. K. (1806
—70)ogGeorgeFrederik v. K. (1843—1901). Af siegten,
der i Danmark altid har været regnet for adel, er en række
linjer naturaliseret. [Litt.: «Dansk adels aarbog» (1898).]
Krogh, Andreas Jensen (1849—1908), n.
industridrivende og politiker. Kom 15 aar gl. til Kra. og blev
instrumentmager, oprettede 1878 eget verksted som
saa-dan, navnlig med finere præcisions-, matematiske og
fysikalske instrumenter som specialitet, blev leverandør
til staten og oparbeidede en efter omstændighederne
betydelig forretning, som fremdeles (1910) bestaar. Deltog
med udmerkelse i mange udstillinger. Som
demokratisk reformpolitiker var han i 1870-aarene med at
reorganisere hovedstadens venstreparti. Virkede meget i
Arbeidersamfundet og foreninger. Ivrig oplysningsven.
Mødte 1898—1900 som suppleant fra Kra. paa
stortinget. Medlem af mange komitéer, bl. a. for Norges
deltagelse i verdensudstillingen i Paris 1900. Skrev meget
om praktisk-tekniske og sociale spørsmaal i dagspressen.
Krogh, Bernhard Wilhelm Gustav (1829—),
n. teatermaler. Uddannede sig 1850—54 som
dekorationsmaler hos den norskfødte hofmaler Bergh i Kbh.,
hvorefter han nedsatte sig i sin fødeby Kra., hvor han
senere og endnu (1910) virker. 1868—78 teatermaler ved
Kra. teater, hvor Bjørnson 1865 fik ham ind som assistent.
Medvirkede fra 1870 og indtil aarh.s udgang ved talrige
udstillinger og andre officielle og festlige anledninger
som dekoratør og montør og indlagde sig herunder ry
for sikker smag og dygtighed som arrangør. K. var 1871
med at stifte den Norske haandverks- og industriforening,
i hvis bestyrelse han en lang aarrække sad, ligesom han
længe indtog en ledende stilling i Kunstnerforeningen.
Krogh, Georg Frederik von (1732—1818), n. general,
født i Trondhjem; hans fader og bedstefader indtog
fremtrædende stillinger i den norske hær, hvor faderen
som ung officer havde deltaget i den store nordiske krig.
Selv indtraadte K. i hæren som fænrik 1749, blev kaptein
1753 og avancerede derefter hurtig. 1758 deltog han i
troppesamlingen i Holsten og blev generaladjutant hos
kongen, udnævntes 1760 til oberst og chef for første
Trondhjemske infanteriregiment, med hvilket han indfandt
1468
sig i Mecklenburg 1762, da man ventede det paatænkte
russiske angreb. Senere deltog K., som 1772 blev
generalmajor og 1781 generalløitnant, i det korte felttog mod
Sverige 1788 og udnævntes s. a. til kommandant i
Trondhjem, 1793 til general og 1801 ridder af Elefanten. Han
stod i høi yndest hos Fredrik VI, hvis betroede
raad-giver han var baade i militære og politiske spørsmaal.
K. stod i tjenesten endnu under krigsaarene 1808—09,
bistaaet af sin søn G. F. von K. (død som oberst 1826),
og traadte først af i jan. 1814, kort før freden i Kiel.
Efter foreningen med Sverige overvældede Karl Johan
den gamle officer med æresbevisninger.
Krogh, George Frederik von (1843—1901), n.
viceadmiral; blev sekondløitnant i 1864 og udnævntes i
1896 fra kommandørkaptein til kontreadmiral og chef
for marinekommandoen (kommanderende admiral). I 1899
blev marinekommandoen ophævet og kommanderende
admirals stilling kombineret med stillingen som chef for
marinestyrelsen ; K. avancerede da samtidig til viceadmiral.
Var som løitnant og kaptein i en aarrække knyttet til
sjøkrigsskolen som inspektionsofficer oglærer i sjømandsskab.
Krogh, Gerhard Christoph von (1785—1860), d.
officer, traadte tidlig ind i arméen og udnævntes 1847
til generalmajor. Ved krigens udbrud blev han
forbi-gaaet som overgeneral og maatte forblive i Kbh. Først
juni 1848 kom han til hæren som brigadechef og var
flere gange under krigen overgeneral. Som saadan
planlagde og ledede han 1850 slaget ved Isted, efter hvilket
han udvævntes til generalløitnant og storkors af
Dannebrog og fik en nationalbelønning paa 15 000 rdl. Efter
krigen blev K. kommanderende general i Sønderjylland
og senere i Holsten og Lauenburg.
Krogh, Mathias Bonsach (1754—1828), n. biskop.
Efter at have været sogneprest i Lenviken, Vaagan og
Ørlandet, udnævntes han 1804 til Nordlandenes første
biskop og var en energisk tilsynsmand for sit stift, tog
sig meget af skolevæsenets opkomst og fik 1822 oprettet
landets første stiftsseminar paa Tromsø. Under
preste-nøden 1 beg. af aarh. fremsatte K. forslag om ansættelse af
ustuderede prester, folk
uden embedseksamen.
Var dengang medlem af
stortinget (1815—16). Af
K.s litterære arbeider
merkes hans afhandling
om universitetet, hvor
hans
rationalistisk-prak-tiske synsmaader, men
ogsaa hans sterke
patriotisme kommer frem.
Krogh-Tonning,
Knud Karl (1842—),
n. teolog; blev teologisk
kandidat 1867, beklædte
senere en række
stillinger som lærer og prest,
sidst som sogneprest ved
Gamle Akers menighed i
Kra. (1886—1900). K.-T.
begyndte tidlig at drive
videnskabelige studier og
ramassis (?) m, haug ;
sammensurium, skrab, rask.
ramastiquer ® samle op.
ramble © streife, flakke om;
brede sig fort; omflakking;
streif-tur, udflugt.
rambour ® m, (slags) æble.
rambuk — (t) Ramme f — ©
rammer, pile-driver — ®
sonnette f.
rame ® f, bønnestang, erteris;
aare; ris (papir).
rameau ® m, gren, kvist ;
forgrening, underafdeling, sidelinje.
ramée (f) f, løv(tag, -verk,-hytte);
grønne grene.
ramender ® gjødsle igjen,
ramener (î) føre (bringe)
tilbage el. bjem; kaste, drive, slaa
tilbage; henføre, reducere (til);
indføre igjen, gjenoprette.
rameous © gren-,
ramequin (?) m, ostekage.
ramer (g (akerbrugsudtr.) stænge
(erter, bønner); ro ; slide (og slæbe),
træle.
ramereau (D m, ung ringdue,
ramette (g f, ris (papir),
rameur (D m, roer.
rameux (D forgrenet,
ramhed — ® Bitterkeit, Herbe,
Schärfe f — © sharpness, acridness,
rankness — (?) goût (m), odeur (f)
âcre, acerbe.
ramier (î): (pigeon) r. m,
ringdue.
ramification © & (?) f,
forgrening; gren.
ramifier (D, ramify © for-
(Fot. af Hiltling-Rasmussen.)
Krogh-Tonning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
