Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogstadelven ... - Ordbøgerne: R - ramilles ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1469
Krogstadelven—Krohg
1470
Ord, som ikke finde:
havde efter sine akademiske læreres mening afgjort
systematiske anlæg. Dette viser ogsaa hans betydelige
litterære produktion. Mellem hans meget læste
debutbog «Den christelige troeslære i dens grundtræk» (1870,
5 udg. 1893) og hans hovedverk «Den christelige
dogmatik» (4 bd., 1885—94) falder et stort antal
monografier, hvoraf de fleste findes i «Theologisk tidsskrift».
Deriblandt kan nævnes «Ord og sakrament» (1879) og
«Det kirkelige embede og dets funktion» (1881). 1883
vandt K.-T. doktorgraden ved sin afhandling «Om den
ældste kirkelige apologi overfor det græsk-romerske
hedenskabs tænkning». En anden litterær bedrift er
planlæggelsen og udgivelsen af den store samling
«Vidnesbyrd af kirkefædrene» (17 bd., 1880—91). Gjennem
aarene kom K.-T.s kirkelige anskuelser til at fjerne sig
fra den lutherske kirkes. Særlig fremgik dette af hans
skrift «Die Gnadenlehre und die stille Reformation» (1894).
Tilslut blev det ham en samvittighedssag at frasige sig
sit embede ; samme aar reiste han til Aarhus, hvor han
gik ind i den katolske kirke. Sin udviklingsgang har
han selv skildret i «En konvertits erindringer» (1906).
Flere af K.-T.s sidste arbeider tilhører den tyske
litteratur: «Essays» (1906), «Die heilige Birgitta» (1907) o. fl.
For tiden (1910) lever K.-T, i Kra., optaget af teol. studier.
Krogstadelven, fabrikstrøg omkring elven af samme
navn, der falder i Dramselven paa dens nordside, ret
overfor Mjøndalen, Nedre Eker herred, Buskerud amt.
Ved K., hvor der nu ligger en række store brug, var
der tidligere en mængde kornmøller (18). Mellem K. og
Mjøndalen skal der nu bygges bro over Dramselven.
Krohg, Christian (1777—1828), n. jurist og
statsmand, f. i Gjerdrum, søn af generalveimester Georg Anton
K., blev cand. jur. 1797, ansattes 1800, efter konkurrance
bl. a. med A. S. Ørsted, som
adjunkt i det juridiske fakultet
og blev 1803 ekstraordinær
professor, men ønskede sig til
Norge og udnævntes 1804 til
assessor ved stiftsoverretten i
Trondhjem. Her hoede han
paa sin gaard Munkvold tæt
ved byen og trivedes saa vel,
at han afslog en kaldelse til
professor ved det nyoprettede
universitet i Kra. Ikke
desto-mindre blev han, mod sin
vilje, udnævnt i juni 1814,
men tiltraadte aldrig denne
stilling og negtede ligeledes at
indtræde i høiesteret.
Derimod gik han, valgt af
rigsforsamlingen, ind i lovkomitéen,
mødte paa det overordentlige
storting som repræsentant for
Søndre Trondhjems amt og
blev i nov. s. a. medlem af
den nye regjering, men søgte
snart om afsked, som først
blev ham tilstaaet fra 1 jan.
1819. K. blev nu formand i
lovkomitéen og paatog sig at
ramilles—ramoindrir
udarbeide udkast til en straffelov og til en straffeproces;
men hans befatning hermed blev en skuffelse, idet han
ved sin død ikke efterlod sig andet end en del lidet
værdifulde materialier. Aarsagen maa vel for en del
søges i hans fortsatte deltagelse i det politiske liv. Han
repræsenterede sit amt paa alle storting 1821—28 og
valgtes jevnlig til præsident. Som formand i
konstitu-tionskomitéen 1824 vandt han en overordentlig popularitet
som forfatter af den bekjendte indstilling, som fraraadede
samtlige kgl. forslag til forandringer i grundloven. Af
folket regnedes han nu som frihedens og grundlovens
fasteste støtte; men nogen sterk karakter var K. med
al sin lærdom, skarpsindighed og veltalenhed dog ikke.
Han var en indtil ængstelighed forsigtig og
samvittighedsfuld natur, der veg tilbage for ethvert ansvar og
havde vanskelig for at gjøre noget paa egen haand, men
maatte drives frem af andre. 1833 reistes Krohgstøtten
i Kra. til minde om ham, den første af det nye Norges
mænd, som hædredes med et offentligt mindesmerke.
Krohg, Christian (1852—), n. maler og forfatter,
reiste efter aflagt juridisk embedseksamen til Karlsruhe
for at studere malerkunst under Gussow, hvem han
senere fulgte til Berlin. K. har siden 1870-aarenes
slutning afvekslende været bosat i Kra. og Paris, var i flere
aar akademilærer i Paris, udnævntes i 1909 til professor
og direktør ved det nyoprettede norske maler- og
billedhuggerakademi i Kra. og har i de sidste aar været
formand i norske Bildende kunstneres styre. K. var en af
friluftsmaleriets banebrydere herhjemme, deltog i
1880-aarenes kunstneriske gjennembrudskampe som en fører,
der indgjød respekt ved sin brede, sikre fremtræden,
sin kraftige personlighed, saftige pensel, friske pen. Hans
maleriske produktion er meget omfattende; med
udpræget forkjærlighed har K. skildret sjølivet, særlig
lodsernes liv, i en række større og mindre billeder som
«Bagbord lidt», «Hart læ», «Øienvidner», «Lofotbrev»;
en anden gruppe af hans arbeider, særlig fra 1880-aarene,
former sig som kunstneriske indlæg i den sociale strid,
med emner fra bylivet, saaledes «Kampen for tilværelsen»
og «Albertine» (scenen i politilægens forværelse i romanen
af samme navn). Endvidere har K. udført portræter af
mange af samtidens nordmænd, Johan Sverdrup, Carl
Berner, Gerhard Munthe, Gerhard Gran, O. Thommessen,
udmerkede ved portrætlighed og sikker karakteristik ; dog
regnes portrætet af hans tante (1893, i Kunstmuseet)
som hans fineste menneskeskildring. — Som tegner har
K. været meget produktiv; et par samlinger af hans
blyantstegninger er udgivet under titel «Lodsen» (1890)
og «Kunstnere» (I—H, 1891—92), han har illustreret
Ibsens «Terje Vigen» (1892) og leveret endel af
illustrationerne til den store Snorre-udgave. I blade og
tidsskrifter har han gjennem aarene skrevet adskillig om
kunstneriske spørsmaal; heraf foreligger i bogform
«Foredrag om den bildende kunst som led i kulturudviklingen»
(1886), «I smaa dagsreiser til og fra Paris» (1897) og
«Paa bicykle og jernbane» (1899). K., der var en af
lederne i 1880-aarenes bohém-bevægelse og som redigerede
de fire første nr. af dens organ, «Impressionisten»,
debuterede 1886 som skjønlitterær forfatter med «Albertine»,
en social tendensroman, der angreb den offentlige
prostitution. Bogen blev straks efter sin fremkomst beslaglagt,
(Fot. af O.Væring.)
Krohgstøtten.
grene ; © ogs. forgrenes = se r.
ramilles ®fpl, kvist, ris(ved).
ramillon (g m, kvist,
ramin gue ® sta (om tiest),
ramle - ©lärmen, tosen; mit
Lärm einstürzen, zusammenstürzen
— @ rattle, ttiunder ; (falde) tumble
dovv’n — ® faire un bruit sourd,
gronder; (falde) s’écrouler.
Ramm ® m, væder.
ramme — (g) treffen, rammen,
(fig.) betreffen; (r. ned) einrammen
- (e) hit, strike, (kun fig.) befall,
overtake ; (med rambuk) ram, drive;
(ikke r.) miss; (r. en pæl igjennem,
fig.) demolish (træffe) atteindre,
toucher, frapper; (ikke r.) ogs.
manquer; (r. ned, ind) enfoncer.
ramme sb — ® Rahmen m;
(sætte i r.) einrahmen, -fassen —
(e) frame; (typogr.) chase; (fig.)
setting; (sætte i glas og r.) glaze
and frame — (f) cadre; (sy-)
métier, tambour m ; (vindus-, typogr.)
châssis m; (sætte i r.) encadrer.
Ramme ® f, rambuk, jomfru,
rammel — ® Lärm m, Getöse
n - (e) noise - (?) fracas, bruit m.
Rammel ® m, hanhare, væder;
rambuk.
rammer (^ rambuk, jomfru;
ladestok, latein.
rammeln ® tumle, boltre sig,
sprelle; parre sig; (ned)ramme.
rammen (t) ramme ned.
rammish © (st)ram, skarp (lugt).
Rammier (t) m, hanhare, buk.
Rammschiff (t) n, væderskib.
ramoindrir (?) formindske,
forringe yderligere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
