Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogstadelven ... - Ordbøgerne: R - ramilles ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1471 Krohg—Krohn
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
ramoitir—ramper
og forfatteren idømtes en bod paa
100 kr. Af digterisk art har han
senere udgivet fortællingen «En duel»
(1888) og novellesamlingen
«Dissonant-ser» (1906). Sit betydeligste og
eiendommeligste arbeide som skribent har
han dog ydet i sine interviewer; han
viser her en i norsk journalistik
enestaaende evne til livfuld og
rammende karakteristik og til lydhør
gjengivelse af talesproget. Et faatal
af hans interviewer er samlet i «12
af vore samtidige» (1895), «Egte
bergensere» (1905) og «Omkring Mjøsa»
(1910).
Krohg, Georg Anton (1817—
73), søn af førstn. Christian K., f. paa
Munkvold, student 1835, cand. jur.
1842, kopist og fra 1857 fuldmægtig
i indredepartementet. K. drev med
iver historiske og sproglige studier
(nordisk historie, græsk litteratur m.v.)
og udfoldede et omfattende
journalistisk forfatterskab (1846—47 i «Den
constitutionelle», 1847
—51 i «Rigstidenden»,
fra 1856 i
«Aftenbladet»), haaret af en
begeistret tro paa
skandinavismens sag. For
denne gik han 1848 som
frivillig i krigen, hvor
han deltog, først som
menig, senere som
ordonnans for general
Schleppegrell. K. var
medredaktør af
«Nordisk univ. tidsskrift»
(1854—65) og
medarbeider i Hamiltons
«Nordisk tidsskrift»;
han udgav
oversættelser af «Islandske
folkesagn» og «Nygræske
folkesange» ; men hans
med aarene mere og
mere eiendommelige
sprog, en art nordisk
maalstræv, lagde
vanskeligheder i veien for
tilegnelsen. Paa hans
grav paa Vor Frelsers
gravlund i Kra. reiste venner af ham i 1881 en bautasten
med indskriften: «Tro imod verden, sit folk og sin Gud».
Krohg, Hilmar Meincke (1776—1851),
eidsvolds-mand, amtmand, født i Trondhjem, student 1794,
juridisk eksamen 1799, blev 1807 amtmand i Finmarken,
hvorfra han 1811 forflyttedes til Nordre Bergenhus og
s. a. til Romsdals amt. 1811—14 var han tillige
konstitueret stiftamtmand i Trondhjems stift. K. mødte som
amtets repræsentant paa rigsforsamlingen 1814 og paa
1472
(Fot. af O.Væring.)
Oda Krohg: Christian Krohg
(paa Karl Johans gade, Kra.).
Christian Krohg: Hart læ
stortingene 1814, 1818, 1824 og 1830;
bereiste 1826 Finmarken som medlem
af den kgl. kommission til amtets
opkomst. Fra sit embede tog han afsked
1840. Molde og Aalesunds
kommuner reiste et mindesmerke paa den
fortjente gamle embedsmands grav.
Krohg, Oda (eg. Ottilia), f. Lasson
(I860—), n. malerinde, gift med
maleren Christian K., studerede malerkunst
i Paris. Hendes første arbeider var
mest landskabsbilleder i fint afstemte
toner, senere væsentlig portræter,
saa-ledes af Gunnar Heiberg, Aasta
Hansteen, Edv. Diriks; hendes kunst er
sterkt fransk paavirket. Hun har
og-saa udført særdeles vakre arbeider i
koloreret læderplastik.
Krohg, Otto Theodor (1811 —
89), n. prest, blev efter i nogle aar at
have virket som lærer paa Tromsø
1847 udnævnt til sogneprest i Vestnes
i Romsdalen, i hvilket embede han
blev til 1887, da han tog afsked. Han
var en kraftig og
original personlighed, der
blev landskjendt under
navnet «LilleTheodor»,
en udlæggelse af
merket L. T., hvorunder
han fra 1852 til 1884 i
«Morgenbladet»
offentliggjorde en mængde
artikler om kirkelige
og politiske emner.
Han var udpræget
konservativ og høikirkelig
i sine anskuelser. Som
skjønlitterær forfatter
optraadte han med
fortællingerne «Presten i
Loppen» (1846) og
«Spydet Selshevner» (1848).
Krohn, Einar
Wilhelm Anton Martin
(1848—), n. officer, f. i
Kra.; officer 1868,
militær høiskoleeksamen
1872, var fra 1870 ansat
i anden Akershusske
infanteribrigade og
ind-traadte 1874 i
generalstaben, hvor han 1895 avancerede til oberstløitnant.
Blandt de mange for arméen vigtige arbeider, hvis
forberedelse tilfaldt ham som generalstabsofficer, skal
eksempelvis nævnes, at han ledede udarbeidelsen af
eksercerreglement for infanteriet (af 1897). Han var
fra 1875—98 lærer ved krigsskolen i fysik og kemi.
I 1878 blev han ordonnansofficer hos kronprins Gustaf
og fulgte det følgende aar kronprinsen paa hans reise
gjennem de fleste af Europas lande. 1889 blev han
(Fot. af O.Væring.)
ramoitir (?) fugte; gjøre (blive)
fugtig, klam.
ramolli ® blød (paa hjernen),
ramollir (D blødgjøre, opbløde;
slappe, svække.
ramollissant (f) (m),
blød-gjørende (middel).
ramollissement ® m,
blød-gjørelse, opblødning; (du cerveau)
blødlied (paa hjernen).
ramonage ® m,
(skorstens)fei-ning.
ramoner (?) feie (skorsten),
ramoneur ® m,(skorstens)feier.
ramp @ rampe (i fæstning),
rampage @ fare (frem og
tilbage, op og ned), sværme, flokse;
opstyr; tummel.
ram pan cy (e) overhaandtagen,
omsiggriben, gaaen i svang.
ram pant © overhaandtagende,
omsiggribende; tøilesløs; (i
heral-diken) steilende, som reiser sig
paa bagbenene.
rampant (?) krybende; slesk,
ydmyg, servil; lav, simpel; plat.
rampart @ (fæstnings)vold ;
befæste med vold.
rampe (teaterudtr.) — ® Rampe
f — @ foot-lights - ® rampe f.
Rampe (t) f, rampe (?) f,
skraa-ning, voldbakke, opkjørsel;
lamperække, rampe; (?) ogs,
trap(pe-gelænder, -rækverk).
rampement (?) m, krybing.
Rampenfieber ® n,
lampefeber.
ramper ® krybe; sno, slynge
sig (op-, henover); krybe (for), være
slesk, simpel, plat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
