Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kung-fu-tse ... - Ordbøgerne: R - ravoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1525 Kung-fu-tse—Kunstakademi
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1526
ravoir- rayonne
Kung-fu-tse, se Kong-fu-tse.
Kungsholmen, en af de øer, paa hvilken Stockholm
er beliggende. Se Stockholm.
Kungu^r, by i Rusland, guv. Perm, ved Sylvas og
Irens sammenløb; 14324 indb. (1897). K. har 11 kirker,
talrige garverier, maskinfabrik, skotøifabrik og
jernstøberier, I nærheden ligger K.-hulen i et kalkfjeld.
Kungälf, by i Bohuslän, ved Nordrealfs udløb af
Götaälf overfor ruinerne af Baahus fæstning, hed
oprindelig Konungahella og laa i middelalderen 2.5 km.
længere nede ved elven end nu. Den omtales i sagaerne
som en af Norges fornemste kjøbstæder og som
mødested for Nordens konger. Mest bekjendt er det store
fredsmøde 1101 mellem Magnus Barfod, Inge d. æ. og
Erik Eiegod, da Margaretha (Fredkolla) blev givet kong
Magnus til egte. Sin blomstringstid havde K. under
Sigurd Jorsalfarer, som her byggede en kirke og et
kastel; men 1135 blev byen udplyndret og ødelagt af
venderne og naaede senere ikke mere sin gamle velstand.
Dog opførtes (før 1180) et augustinerkloster (Kastelle
kloster) paa den gamle borgs ruiner, og Haakon
Haa-konssøn (den gamle) lod bygge slottet Ragnhildsholm paa
en holme i elven udenfor byen. Dette maatte dog vige
for den i 1308 nyanlagte fæstning paa Bagaholmen
(Baahus). K. brændtes af svenskerne i 1563 og senere i
1612, hvorefter det paa Kristian I V’s befaling flyttedes
til Bagaholmen. Her blev det skudt i brand af
svenskerne 1645; afstødes sammen med det øvrige Baahuslen
1657, forstyrredes under Gyldenløvefeiden og flyttedes
derefter fra fæstningsholmen til fastlandet, hvor det
senere har ligget. K., som i 1762 erholdt stapelstadsret,
er en af Sveriges mindste byer, dets vigtigste næringsvei
er akerbrug. Marstrands og senere Göteborgs anlæg har
siden middelalderen hindret dets opkomst.
Kunigunde, t. kvindenavn (af got. kuni, siegt, og
gund, kamp). Særlig kjendt er K. den hellige,
grevinde af Luxemburg, gift med keiser Henrik II, død
3 mars 1031, bisat i domkirken i Bamberg.
Kunna (el. Rota) er den høie, langt fremspringende
halvø, der danner skille mellem Nordre Helgeland og
Salten, Nordlands amt.
Kunowski, Albrecht von (1864—), t. stenograf,
siden 1902 overlæge i Leubus, opfandt 1893 med sin
broder Felix von K. (f. 1868, oberst) en ny stenografi,
som under benævnelsen nationalstenografi er blevet
adskillig udbredt i Tyskland. Jfr. «Ausführlicher
Lehrgang der Nationalstenographie» (9 opl. 1904).
Kunst er i aller videste forstand den menneskelige
virken i modsætning til naturens, hvorved k.-produkt
modstilles naturprodukt. I almindelighed kan enhver
ved øvelse erhvervet færdighed kaldes k., især som
modsætning til det, som ingen øvelse kræver for at udføres
(jfr. det folkelige udtryk «det er ingen k.»). Betegnelsen
k. bruges særlig, naar udøvelsen foruden den tillærte
færdighed og viden helst kræver et mere ubevidst heldigt
greb, en individuel, lykkelig takt for at naa det bedste
resultat; man taler derfor om læge-k., fegte-k. I snævrere
forstand forstaar man ved k. de saakaldte «frie» eller
«skjønne» k., som i modsætning til de ufrie, mekaniske
k., hvis udøvelse først og fremst tager
hensigtsmæssigheds-og nyttehensyn (som k.-haandverk), tilsigter en ren æste-
tisk virkning, gaar ud paa at skabe, frembringe et verk,
hvis værd ligger i dets sjælelige indhold. K. og k.-værdi
har man søgt at definere, uden at nogen definition har
faaet almengyldighed; spørsmaalet «hvad er k.?» er trods
den megen filosoferen endnu ikke endelig besvaret, og
kan maaske heller ikke nogensinde faa nogen
tilfredsstillende besvarelse. De skjønne k. falder i forskjellige
grupper, alt eftersom man inddeler dem efter det
materiale, som anvendes for at udløse k.-verkets idé, efter
udtryksmaaden eller forholdet til idéens produktion,
eller reproduktion. Paa den ene side kan digte k., som
udløser kunstnerens skaberevne i forestillingsbilleder,
modstilles de øvrige skjønne k. ; videre kan disse grupperes
i synlige og hørlige, de synlige igjen grupperes, eftersom
der opereres med farver og flader (maler-k.) eller med
legemlig form (skulptur); overfor disse producerende k.
kan stilles de reproducerende, overfor digte-k. stilles
skuespil-k., overfor komponerende musik-k. den udøvende
(som f. eks. sang-k.). — K.s oprindelse har været
gjenstand for megen spekulation og lærde undersøgelser.
Man er nu tilbøielig til at opfatte k. som en analogi paa
aandens omraade til den legedrift, som er eiendommelig
for de høiere dyr og det primitive menneske. Naar de
vigtigste materielle krav, livets grundfornødenheder er
tilfredsstillet, bliver der plads for den k.-skabende
fantasileg. Da begynder k. at vokse frem gjerne som en
underholdende efterligning af naturen, og med en
frem-hæven af saadanne skjønhedselementer som rytme og
symmetri. Med den stigende kultur faar disse
fremspirende tilløb til k. et dybere indhold og alvor, og
vokser særlig sterkt, idet de træder i forbindelse med
kultus. I alle tider har den religiøse k. omfattet meget
af det mest fuldendte, k. kan frembringe. Som produktiv
fantasivirksomhed er k. undergivet fantasiens love og
underordner sig videre de love, som stilles af de
teoretiske, praktiske og æstetiske krav. K.-filosofien stiller
da k.-verkerne i forhold til det skjønne, det sande eller
det gode og bedømmer dem derefter, men møder da
ogsaa den opfatning, at k. har sit maal, sin hensigt i
sig selv, k. for k s egen skyld.
Kunstakademi er dels et selskab af fremtrædende
kunstnere, dels en høiere undervisningsanstalt for
forskjellige kunstarter (især bildende kunst), ikke sjelden
en forening af begge; som oftest er k. en statsinstitution.
Som en sammenslutning af kunstnere er k. at sidestille
med videnskabsakademier (se Akademi), som
kunstskole med universiteterne, og lærerne tituleres vanligvis
professorer. I middelalderen fandtes, især i Italien,
faglige sammenslutninger, gilder eller laug af kunstnere;
de bar gjerne navn efter malernes skytshelgen Lukas
(Lukasgilder). De moderne k. har som forbillede det
franske Académie des beaux-arts (de skjønne kunsters
akademi), stiftet i 1648, udgjørende en del af Institut de
France (s. d.); den kunstneriske undervisning drives,
siden 1793, i en egen kunstskole. École des beaux-arts
i Paris med filial i Rom. I saagodtsom alle kulturlande
stiftedes i 18 og 19 aarh. k., som oftest henlagt til
hovedstæderne. I Danmark dannede allerede 1701 nogle
kunstnere en sammenslutning, men det egentlige
kongelige k. stiftedes 1738, tre aar efterat det svenske k. var
oprettet paa grundlag af en gammel privat kunstskole.
ravoir (î) faa, have igjen, se
r. komme sig ipjen.
ravn — ® Rabe m — @ raven
— (f) corbeau m.
ravnekrog —- (t) Krähwinkel m
— @ petty place, Gotham, rookery
— ® trou (de petite ville), coin
m (du monde).
ravnemoder — (t) Rabenmutter
f — @ unnatural mother — ®
mère dénaturée; marâtre f.
ravnsort — ® rabenschwarz
— @ raven — (f) noir comme un
corbeau.
raw (e)raa; ublandet; umoden,
grøn; raakold; saar, hudløs;
hudløshed, gnagsaar; (ens) ømme punkt.
rawboned @ skindmager,
skranglet.
rawhide (e) peis (af ugarvet
læder).
rawness (g raahed;
umodenhed; raakold luft.
ray @ straale; (zool.) rokke,
rayah (è) skattepligtig
ikke-muhammedaner (i Tyrkiet).
rayer (g ridse, linjere; rifle;
slette, stryge, rayé stribet,
carabine (f) rayée rifle.
rayère (f) f, taarnvindu.
ray-grass (e) & (f) m, raigræs.
rayon (g m, straale; glimt,
gnist; radius ; (hjul)ege; fure, rende;
hylde; afdeling; (pl) reol. r. de
miel bi-, honning-, vokskage.
rayonné (?) straaleformet.
ray-onnés m pl, straaledyr.
rayonnement (?) m,
(ud)straa-ling; funkling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
