Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kung-fu-tse ... - Ordbøgerne: R - ravoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1527
Ord, som ikke finde!
rayonner- reactionary
I Norge virkede den Kongelige kunst- og haandverksskole
(s. d.) som en mere elementær kunstskole, medens et
virkeligt k. først oprettedes i 1909. Norske kunstnere
søgte i 19 aarh.s første halvdel sin akademidannelse
væsentlig i Kjøbenhavn og senere i Düsseldorf, i
aar-hundredets anden halvdel især ved k. og privatskoler i
München, Dresden, Berlin og Paris. — K.s undervisning
gaar ud paa at uddanne elevernes tekniske færdighed i
tegne-, maler- og billedhuggerklasser, gjerne med brug
af levende model, samt at meddele kundskaber i enkelte
eksakte og humane videnskaber, f. eks. anatomi,
perspektiv og farvelære, æstetik og kunsthistorie. K. har
ofte vist en markeret tendens til tør, konventionel
kunstopfatning, og k.s undervisning møder da ofte sterk
opposition fra kunstnere, som fremhæver fordelene ved en
mere personlig præget undervisning af den enkelte mester
i modsætning til k.s skolemæssige uddannelse af de
unge elever.
Kunstfeil, alm. betegnelse for feil, hvori en læge i
sin gjerning gjør sig skyldig, og hvorved der voldes en
patient skade. I de Forenede stater er lægernes ansvar
for k. meget strengt, navnlig hvad erstatning angaar,
i de europæiske stater er ansvaret, forsaavidt der er
handlet i uvidenhed eller af uagtsomhed, derimod som
regel betinget af, at død eller væsentlig skade paa legeme
eller helbred er voldt. Hos os er der neppe andre særlige
lovbud, som direkte vedrører emnet, end straffelovens
§ 157, 2, som sætter en straf af fængsel indtil fem aar
for den, som vidende om, at han derved udsætter andres
liv eller helbred for fare, under lægevirksomhed anvender
nogen behandlingsmaade, som ikke er egnet til at helbrede
eller modvirke sygdommen.
Kunstforening er en vanlig benævnelse for selskaber
af kunstvenner med formaal at fremme medlemmernes
kunstinteresse ved afholdelse af kunstudstillinger,
oprettelse af gallerier, udgivelse af kunstblade eller
kunsthistoriske arbeider, samt ikke mindst at støtte kunsten
og kunstnere ved indkjøb af kunstverker og ved disses
udlodning inden medlemmernes kreds. — K. i Kra.
stiftedes 1836 efter indbydelse af boghandler Johan Dahl,
professor Schweigaard o. a., holdt 1837 den første
udstilling og oprettede 1849 et fast galleri, hvis
hovedbestanddel senere er overgaaet til Nationalgalleriet (d. e.
statens museum for kunst). Se «Beretning om
Christiania kunstforenings virksomhed 1836—86», udg. 1886. —
I Bergen oprettedes en k. i 1838 efter landskabsmaleren,
professor Dahls initiativ; dens faste galleri er overdraget
Bergens billedgalleri, en kommunal institution. Ogsaa
andre norske byer har senere oprettet k.; Trondhjems k.
er bekjendt for sit udmerket repræsentative faste galleri
af norsk malerkunst. Der bestaar et samarbeide mellem
disse k., og deres virke er af væsentlig betydning for
det nationale kunstlivs eksistens og trivsel.
Kunsthistorie er studiet af kunst, af kunstverker og
af kunstens historiske udvikling, bruges ogsaa almindelig
istedetfor den mere omfattende, sjeldnere anvendte
betegnelse kunstvidenskab. K.s opgave er særlig at ordne
og værdsætte kunstverkerne, efterforske deres oprindelse,
tilblivelse og sammenhæng med kulturudviklingen i sin
helhed. K. kræver af forskeren fortrolighed med
kunstarternes teknik; den anvender til verkernes bestemmelse
Kunstfeil—Kunstig udrugning
1528
nder K, maa søges
hjælpevidenskaber som arkæologi, numismatik o. 1., men
kræver desuden visse personlige egenskaber, nemlig
forskerens evne til at forstaa kunst og kunstværdier, hvad
man kalder kunstsans, kjenderblik. Den almindelige k.
grupperer sig naturlig i tre afdelinger, eftersom den
specielt vedrører bygningskunst, billedhuggerkunst og
malerkunst. Fra oldtiden og middelalderen kjendes jo litterære
behandlinger af kunst og kunstverker, men først under
renaissancen fremstaar i Italien den egentlige k. med
maleren Vasari’s (s. d.) biografier over kunstnere; i de
følgende aarhundreder udgives i Italien som i de øvrige
kunstproducerende lande lignende biografiske arbeider,
senere ogsaa illustrerede verker over kunst. I det 18
aarh. udvides k.s felt betragtelig ved den antike
kunstforskning (tyskeren Winckelmann) og faar et mere
videnskabeligt præg. K.s frigjørelse fra det amatørmæssige
og fra de litterære kompilationer, som ofte sterkt
beherskede den, foregaar i første halvdel af det 19 aarh.,
hvor tyskere som Rumohr og Waagen er banebrydere;
Kugler og Schnaase giver gjennem sine haandbøger det
store overblik over kunstens udviklingshistorie, og Crov^e
(eng.) og Gavalcaselle (ital.) giver de første systematiske
arbeider over gammel italiensk og nederlandsk
malerkunst. Et omfattende arbeide har senere foregaaet i
alle kunstsamlinger for at udskille de forskjellige mesteres
verker, som tidligere ofte helt ukritisk var
sammenblandet i katalogerne. Kunstverkernes sikre bestemmelse
danner for den moderne k. det faste grundlag, og
forskningsmetoden er den stilkritiske, som Morelle (ital.),
kjendt under forfatternavnet Ivan Lermolieff, først
anvendte ; den gaar ud paa at bestemme den enkelte
mesters arbeider ved hjælp af visse for ham
eiendommelige træk, ofte i tegning f. eks. af menneskeskikkelsens
detaljer, i farvegivning o. 1. (Jfr. art. om litteratur og
kunst for de forskjellige lande.)
Kunstige lemmer («protetiske apparater») kommer i
medicinen ofte til anvendelse, hvor dele af de naturlige er
gaaet tabt eller ved sygdom er sat ud af funktion. Hvor
man paa underekstremiteten ikke kommer til maalet ved
et alm. træben, d. e. en kort stylte, kan man tildels
komme langt ved et k. 1., som efterligner ekstremitetens
form, og som ved kunstige knæ- og fodled i forbindelse
med et system af spiralfjære tilsteder forskjellige af det
naturlige lems bevægelser. Vanskeligere er det ved k. 1.
at erstatte de mere komplicerede bevægelser af
over-ekstremiteten, særlig af hænderne; dog kan de f. eks.
benyttes til at bruge ske, kniv og gaffel, til at bruge en
spade o. 1. Der anvendes tildels ogsaa kunstige næser,
øine, strubehoveder o. a.
Kunstig horisont, se Horisont.
Kunstigt elfenben, se Guttaperka.
Kunstig udrugning. Den k. u. af eg er af meget
gammel dato. Den brugtes allerede i oldtiden af
ægypterne og endnu længe før deres tid af kineserne. Den
foregik da paa en temmelig primitiv maade i
underjordiske kamre, der opvarmedes ved hjælp af egne dertil
indrettede ovne. De egentlige rugemaskiner skriver sig
fra Frankrige fra tiden omkr. 1780. Flere af de franske
hønseracer er nemlig ikke rugende, og det var om at
gjøre at blive uafhængig af rugehønens nykker og frem
for alt at faa tidlige slagtekyllinger i markedet. En
rayonner (î) straale, funkle,
glitre, lyse.
rayure (f) f, ridse, stribe ; rifler
(i gevær, kanon).
raz ® m : r. de marée strømras.
raze (e) rod; jevne med jorden,
sløife, rasere.
razee (e) raseret (oventil
af-skaaret) skib ; rasere, afskjære (skib)
oventil.
razor (e) barberkniv,
razor-bill © alke.
razor-shell © langskjæl.
razzia — (t) Razzia f — © raid
~ (f) razzia; rafle f.
razzier ® hjemsøge,
re- @ igjen, atter, paany;
tilbage, imod.
ré (D m, (mus.) d; d-streng,
réa (D m, (sjøudtr.) blokskive.
réabonnement (f) m, nyt
abonnement.
réabonner (î): se r. à
abonnere igjen paa.
reach @ række, (ud)strække,
levere; naa (frem til); strække sig
(efter); naa (til); strækning, vidde;
rækkevidde ; dygtighed, betingelser.
react (e) opføre igjen ; virke
tilbage, reagere (paa hinanden).
réactif®, reactive
tilbagevirkende; reagerende; (^ ogs. m,
(kem.) reagens.
reaction réaction ® f.
Reaktion ® f, tilbage-,
modvirkning, tilbageslag, omslag; bagstræv,
reaktion.
reactionary (e),
réactionnaire (D (m), reaktionär ® (m)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
