Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstindustri ... - Ordbøgerne: R - reaction-wheel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1529 Kunstindustri
Ord, som ikke findes under K, maa
rugemaskine bestaar af et egrum, hvor eggene ligger paa
en eghylde af fint staaltraadnet, saa den varme luft frit
kan cirkulere. Over egrummet befinder sig et varmerum.
Den kunstige rugevarme frembragtes tidligere ved varmt
vand, der førtes ind i varmerummet og der holdtes i
jevn temperatur ved hjælp af en paa rugemaskinens side
anbragt lampe med tilhørende vandbeholder og rør, saa
vandet altid kunde cirkulere. I den senere tid er man
gaaet over til varm luft, der paa samme maade cirkulerer
i varmerummet. Ved hjælp af en regulator, der staar i
forbindelse med et par i maskinens indre anbragte
følsomme metalbaand, kan varmetilførselen reguleres. Det
gjælder nemlig at have en yderst jevn temperatur i
egrummet. Temperaturen bør her altid være +103°
Fahrenheit (39V2° G.). Forsøg er i de sidste aar gjort
med elektricitet som varmekilde. Til enhver rugemaskine
hører en saakaldt «kunstig mor». Naar kyllingen kommer
Rugemaskine. «Kunstig mor».
ud af egget, behøver den varme. Dette skaffer en naturlig
mor den ved at tage den under sine vinger. En kunstig
mor, der træder istedetfor rugehønen, bestaar af en tæt
kasse som regel med vindu. Luften i kassen holdes ved
hjælp af en lampe jevnt varm (+ 32° G. i første uge,
senere ned til +15 Naar kyllingerne er blevet nogen dage
gamle, kan de i varmt veir slippes ud i en forgaard af
staaltraadnet, hvorfra de atter kan ty ind i den egentlige
kunstige mor, om de behøver at varme sig.
Kunstindustri. Herved forstaaes haandverksmæssige
eller industrielle frembringelser, der ved siden af praktisk
anvendelighed bærer præg af kunstnerisk smag, og hvis
form saaledes er bestemt baade ved den udøvende
kunstners egenart og af tidens herskende stil (s. d.). —
Kunstindustrielle bestræbelser kan spores hos
naturfolkene, og de forhistoriske tiders frembringelser, f. eks.
broncealderens 1er- og metalarbeider, viser allerede en
høit udviklet smag og teknik. Til en langt høiere grad
af fuldkommenhed naaede dog oldtidens kulturfolk,
ægyptere, assyrere og kretensere, men især grækere og
romere. Merkes kan her de græske vaser og
terrakottafigurer, romerske glasarbeider, smykker og andre arbeider
i ædle metaller (sølvfundene ved Hildesheim og Boscoreale).
Middelalderens k. var som tidens kunst forøvrigt nøie
knyttet til kirken og udøvedes for en stor del i klostrene.
Et merkeligt vidnesbyrd om munkenes tekniske
kundskaber og færdigheder afgiver den tyske munk Theophilus’
i slutningen af 11 aarh. forfattede opskriftsamling «Schedula
diversarum artium» (udgivet med tysk oversættelse, Wien
1874). De to stilarter, der behersker størstedelen af
middelalderen, er den romanske og den gotiske, der dog
1530
under G. reaction-wheel—réajournement
begge viser nationale afskygninger, og tidens betydeligste
frembringelser paa k.s omraade er den spansk-mauriske
majolika, emaljearbeiderne (f. eks. fra Limoges),
glasmalerierne, de støbte metalarbeider (Dinant i Belgien),
kirkelige gjenstande af sølv og guld (kalke, monstranser
o. s. V ), smedearbeider og de norske, romanske
træskjærer-arbeider. I denne forbindelse kan ogsaa nævnes
munkenes afskrivervirksomhed og miniaturmaleriet. En ny
blomstring havde k. under renaissancen, hvis første
kunstnere stillede sig i dens tjeneste delvis som udøvende
mestre, delvis ved at levere udkast (ornamentstik) til brug
for haandverkerne. Til de bedste navne hører her
italienerne Benvenuto Gellini og Lucca della Robbia,
franskmændene Bernard Palissy (fajance) og François Briot
(metalarbeider), tyskerne Peter Flottner, Adam Krafft,
Peter Vischer og Veit Stoss (die Kleinmeister i Nürnberg).
Renaissancen hentede sine kunstneriske impulser gjennem
et indtrængende naturstudium og en kjærlighedsfuld
fordybelse i den antike kunst. Blandt dens frembringelse
bør især merkes dens guldsmedarbeider, medaljer og
plaketter, vaaben, de venetianske glas, bogtryk, møbler
(italienske bryllupskister, korstole med intarsiaarbeide
m. m.), kniplinger (Venedig, Alençon, Brüssel) og
bra-bantske tepper. Det 17 og 18 aarh.s stilarter er baroken
og rokokoen, og her bør fremhæves franskmanden Gh.
Boulle’s møbler med metalindlægninger, det franske
gobelin og silkevæveri, fajancetilvirkningen (Frankrige:
Rouen, Holland: Delft, Norge: Herrebøe) samt det 18
aarh.s porcellænsindustri (Meissen, Sèvres, Kjøbenhavn).
I sidste halvdel af 18 og begyndelsen af 19 aarh. er igjen
paavirkningen fra antiken merkbar (Louis XVI- og
empire-stil), og endelig afsluttes rækken af de historiske
stilarter med «biedermeierstilen», det kunstneriske udtryk
for 1820—40-aarenes borgerlige smag. — En plads for
sig indenfor k. indtager folkekunsten, som i den senere
tid og i næsten alle europæiske lande er blevet
underkastet et nøiagtigt studium. Baade rig og interessant er
den norske folkekunst: teppe- og aaklædevæv,
træ-skjærerarbeider, smykker, rosemaling o. s. v. Endelig
maa nævnes Orientens, fremforalt Kinas og Japans
merkelige og i mange henseender uovertrufne
kunstindustrielle frembringelser: fajance og porcellæn,
metalarbeider, lakarbeider, silkestoffe o. s. v. — Den moderne
kunstindustrielle bevægelse. Maskinteknikens
hurtige udvikling i begyndelsen af det 19 aarh. kom til
at øve en ødelæggende virkning paa k., og paa den første
store verdensudstilling i London 1851 traadte det klart
frem i dagen, hvor stor tilbagegangen baade i æstetisk
og teknisk henseende var. Fra dette tidspunkt daterer
sig arbeidet for k.s gjenreisning, og da man i sin
beundring for fortidens frembringelser saa redningen i en
efterligning af disse, begyndte man med iver at studere
svundne tiders k. Der anlagdes i de forskjellige lande
store samlinger af gamle mønstergyldige gjenstande. Det
første k.-museum, South Kensington museum i London
(nu Victoria and Albert museum), aabnedes 1852. Senere
fulgte de andre europæiske lande efter: Österreichisches
Museum für Kunst und Industrie i Wien 1864,
Kunstgewerbemuseum i Berlin 1868, Hamburgisches Museum
für Kunst und Gewerbe 1876, Dansk
kunstindustrimuseum i Kbh. 1893 o. s. v. I Norge oprettedes Kunst-
tilbagevirkende, bagstræver(sk),
reaktionær = reactionist ©.
reaction-wheel (e) skotsk
turbin.
read @ læse; oplæse; opfatte
(rolle, karakter); læse i ; tyde,
raade; lyde; (dagligtale) læsning,
r. easily være letlæst.
readable (g) læselig; læseværdig.
reader © læser; oplæser;
lektor; korrekturlæser; læsebog,
readership © lektorat,
readiness @ færdighed,
beredskab ; lethed ; raskhed ;
(bered)villig-hed. r. of resource
snarraadig-hed. in r. klar (Ul brug).
reading © (gjennem)læsning;
belæsthed; forelæsning; læsemaade.
readjust © bringe i orden igjen,
réadmettre ® tillade i^jen;
gjenoptage.
réadmission (g f, ny tilladelse,
gjenoptagelse.
ready © færdig (til), rede ; klar
(til afgang); (bered)villig ; rask,
kvik, snartænkt; let, nem,
bekvem. r. cash, kontanter.
ready-reckoner @ tabeller;
(pi) høilandske regimenter i den
engelske hær.
ready-witted © slagfærdig ;
snarraadig, snartænkt.
reagens - ® Reagens n — ©
reagent, test — (f) réactif m.
reagere — ® reagieren — ©
react — (f) réagir.
réajournement ® m, ny
stevning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
