Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvartal ... - Ordbøgerne: R - Rechtgläubigkeit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1553
Kvartal—Kvartsitt
Ord, som ikke findes
Kvartal (nylat.), fjerdingaar à tre maaneder (jan.—
mars o. s. v.); kvart ali ter, fjerdingaarsvis;
kvartäl-skrift, tidsskrift, som udkommer fire gange aarlig.
Kvarter (eg. fjerdedel). 1. V4 time. — 2. Maanefaserne,
naar maanen er i kvadratur. Første k. indtræffer otte
dage efter nymaane, sidste k. otte dage efter fuldmaane.
— 3. Længdemaal = V^ alen, altsaa i ældre norsk maal
= 0.156 871 m. Ogsaa ældre norsk hulmaal, d. s. s. fjerding
~ V4 korntønde — 34.7434 1. I den sidste betydning
bruges i folkesproget den dissimilerede form kvartel.
Kvarter, bolig, som anvises militærpersoner (se I n
d-kvartering, Kantonnement). Naar indkvartering
anordnes efter forudgaaet rekognoscering, udfærdiges
k.-billetter, der angiver, hvormange personer af de
forskjellige grader skal indlogeres hos den enkelte k.-vert,
d. e. i hver husholdning. Ved forlægning i alarm-k.
lægges hele afdelinger samlet i større lokaler for hurtigere
at kunne alarmeres og være kampberedt. Stan d-k. er
den by eller det sted, hvor en afdeling (stab) egentlig
hører hjemme, og hvor dens personel normalt har sin
bopæl. K.-bivuak, se Forlægning, — (Sjømil.).
Ombord i et krigsskib inddeles mandskabet i to k. : kongens
k., der bestaar af de ulige, dronningens k., der bestaar
af de lige nummere. Disse to k. udfører vekselvis
vagtog anden ombord i et krigsskib forefaldende tjeneste.
Kvarterbivua^k, se Forlægning.
Kvartermester, militær befalingsmand, der ved en
bataljon og tilsvarende varetager forvaltningen af
beklædning, udrustning, bevæbning m. v., ordner indkvarteringen
og besørger regnskabsførselen. Efter vor nuværende
(1910) hærordning har hver bataljon en k. af kapteins
grad med en unde r-k. (fanejunker) til assistance. Den
nye hærordning (som træder i kraft 1 jan. 1911)
fastsætter en uderofficersuddannet k. af fanejunkers grad
ved hver bataljon til administration af materiellet,
medens pengevæsen og selve ledelsen af administrationen
er henlagt til regimentet, som har en regimentsintendant,
kaptein (med en del modifikationer, som følger af
special-vaabnenes særegne organisation).
Kvarteron, k vadr on, børn af forbindelser mellem
europæer og mulater.
Kvartërskîfte, maanens indtrædelse i kvadratur.
Kvartett er et vokalt eller instrumentalt musikstykke
for fire stemmer. K. for blandede stemmer opstod
allerede i det 15 aarh., mands-k. derimod langt senere.
Størstedelen af kontrapunktisternes mesterverker fra det
16 aarh. er firstemmige, messer, motetter, chansons,
canzonetter. Den vokale k. kan være selvstændig,
mands-k., dame-k., blandet k., dobbelt-k., eller
optræde som et led i et større hele, opera, oratorium,
kantate. Den kan være bestemt for bare solister eller
med instrumentledsagelse. Stryge-k., der udformedes
som selvstændig i det 18 aarh., fik sin endelige skikkelse
hos Haydn, Mozart og Beethoven, men dens
instrumentale sammensætning er meget forskjellig, i regelen to
fioliner, bratsch og cello, men ogsaa undertiden med piano,
fløite m. V. Ogsaa selve eksekutorerne i en k. kaldes k.
Kvarte^tforeningen i Kra. er stiftet 1876 til
samarbeide mellem byens amatørkvartetter og tilsigter at
fremme sansen for kammermusik. Nu virker den
væsentlig ved bistand af indbudte kunstnere. Medlemsantallet
1554
tder K, maa søges under C. Rechtgläubigkeit-Rechtshandel
er begrænset til 150 mænd, undtagelsesvis med adgang
for damer. En mængde indenlandske og udenlandske
kunstnere af høi rang har i aarenes løb medvirket ved
K.s soiréer, hvis antal gjennemsnitlig er syv i sæsonen.
Kvartmil (eng. nautical mile), en fjerdedels sjømil,
svarer til et bueminut og maaler 1852 m.
Kvart- og kvintcirkelen er en rundgang i kvarter
og kvinter fra C. De viser tonearternes rækkefølge og
indbyrdes forhold.
Kvartöl og kvintöl er grupper paa fire og fem noter,
som efter taktreglerne gjælder lige med en enkelt større
note, f. eks. fire eller fem sekstendedelsnoter med samme
værdi som en ottendedels. Ogsaa triol, sekstol, septol.
Kvarts, et af de alm. udbredte mineraler, som kemisk
er rent kiselsyreanhydrid, SiOg. K. krystalliserer i den
trapezoedriske klasse inden det trigonale system. Den
hyppigste krystalform har udseende af et sekssidigt prisme
med pyramider for enderne. Haardheden hos k. er saa
betydelig, at mineralet ridser glas (haardhed — 7), bruddet
er musligt, egentlige kløvningsretninger mangler. K.
angribes kun svagt af sterke alkalier og paavirkes ikke
af andre syrer end flussyre. Den er meget tungsmeltelig.
K. optræder i mange forskjellige varieteter. Temmelig
alm. er den saakaldte bergkrystal, som er vandklare,
farveløse k.-krystaller, der især findes paa sprækker og
hulrum i granit, gneis o. 1. bergarter. Bergkrystaller kan
have en meget betydelig størrelse, endog op til 5 m. og
mere. Før i tiden blev bergkrystal slebet til forskjellige
kostbare luksusgjenstande, men benyttes nu sjelden og
har derfor i regelen kun en liden værdi. Andre
krystalliserende k.-varieteter er røgtopas og morion, som
begge har en røgbrun indtil næsten sort farve, samt
ametyst, som har en smuk fiolet farve og bliver
adskillig anvendt som ædelsten. Af k.-varieter, som ikke
forekommer i nogen egentlig krystalform, kan nævnes
den rødlige rosen-k., den rent hvide melkek., den
blaa s a f i r-k. el. s i d e r i t, samt den røde eller brunlige
jernkisel, som er forurenset med en liden jerngehalt.
Under benævnelsen alm. k. sammenfattes de mere eller
mindre ugjennemsigtige hvide, graa, rødlige eller blaalige
varieteter, som udgjør en væsentlig bestanddel af en
mængde bergarter. Alm. k. udgjør saaledes en
hovedbestanddel af granit, diorit, gneis, glimmerskifer,
sandsten, kvartsit o. fl. andre bergarter. Af løs sand er ogsaa
k. som oftest en hovedbestanddel, idet k. som det mest
uangribelige mineral i bergarterne holder sig, medens de
øvrige mineraler forvitrer. Foruden som en egentlig
bergartbestanddel findes ogsaa k. hyppig som
udfyldnings-masse i aarer og gange. K.-gange har ofte en særlig
interesse derved, at de er guldførende. Nær besiegtet
med k. er en del mineraler, som egentlig udgjør
blandinger af k. og kalcedon (s. d.). Saaledes flint (s. d.),
den rødlige hornsten, jaspis (s. d.) og den smukke
heliotrop, der er grøn med smaa røde punkter.
Kvartsekstakkord kaldes den omvending af en
treklang, at kvinten bliver bas, grundtonen kvart og tertsen
sekst, f. eks. c—e—g til g—c—e. Dette betegnedes i
siffersystemet med tallene ^ 4 over noten g.
Kvartsitt er en ved bjergkjedetryk omvandlet sandsten.
Farven er hvid, graa eller rødlig. K. er korn ig til tæt,
bestaar af fast forbundne kvartskorn og indeholder ofte
Rechtgläubigkeit ® f,
rettroenhed.
Rechthaber ® m, paastaaelig
fyr.
Rechthaberei ® f,
paastaae-lighed, rethaveri.
rechthaberisch (t) paastaaelig.
rechtlich ® skikkelig, bra;
vederheftig; retmæssig, retfærdig;
lovlig; retslig; passende.
rechtlos (t) lovløs; lovstridig,
ulovlig; vilkaarlig.
rechtmässig ® retmæssig,
billig.
rechts ® til høire; høirehændt.
Rechtsanwalt ® m, sagfører,
advokat.
Rechtsbeflissener ® m,
juridisk studerende, student.
Rechtsbeistand ® m,
sagfører.
rechtsbeständig® lovhjemlet,
lovgyldig.
rechtschaffen ® retskaffen,
ærlig; dygtig, ordentlig; solid; til
gavns.
Rechtschreibung ® f,
retskrivning.
rechtserfahren ® lovkyndig.
Rechtsfall ® m, retssag,
retstvist.
Rechtsgang ® m, rettergang,
procedure.
Rechtsgelehrsamkeit,
-ge-lehrtheit ® f, lovkyndighed.
rechtsgelehrt ® lovkyndig,
retslærd.
Rechtshandel ® m, retssag,
proces.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
