Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvartal ... - Ordbøgerne: R - Rechtgläubigkeit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rechtsknilf—reciprocate
1555
Kvartsporfyr—Kvern
om ikke findes under K, n
1556
iges under C.
noget lys glimmer, som optræder lagvis og giver den en
skifrig struktur; den kaldes da kvartsskifer. Optræder
glimmeren i større mængder, faaes overgange til
glimmerskifer. K. fmdes, ofte i stor mægtighed, i grundfjeldet
og i omvandlede yngre formationer.
Kvartsporfyr er en til granit svarende gang- eller
dagbergart. Den har samme kemiske sammensætning
som granit, men porfyrisk struktur. K. er ældre end
tærtiærtiden. Tilsvarende nyvulkanske (tærtiære og yngre)
bergarter kaldes li par it. K.s grundmasse er hvid, graa,
gulagtig eller rød og bestaar af alkalifeldspat og kvarts
i finkrystallinsk blanding. Indsprængningerne er
alkalifeldspat, lidt kalknatronfeldspat, kvarts, sjeldnere glimmer.
K. optræder som overfladestrømme og gange. K. er
meget udbredt i Tyskland fra kul- og permtiden, i Sverige
særlig inden grundfjeldet (Dalarne, Herjedalen). I Norge
findes postsiluriske k.-gange i Kristianiafeitet. Mange
varieteter af k. er meget vakre og tager smuk politur, f. eks.
den bekjendte k. fra Älfdalen, der forarbeides til vaser,
skaale o. s. v.
Kvartsskifer, se Kvartsit.
Kvartærformationen er den formation, som følger
efter tertiærformationen. Den deles af tyskerne i
diluviale og alluviale dannelser (s. d.). I Norge og
Sverige pleier man at inddele den i glaciale og
post-glaciale dannelser (s. d.). Se forøvrigt Istiden og
Norge, geologi.
Kvartærtiden er det geologiske tidsrum, i hvilket
kvartærformationen blev afsat. Den omfatter tiden fra
tertiærtiden til nutiden.
Kvas, de finere grene af trærne, som benyttes til brænde.
Kvas (muligvis det oprindelige slaviske øl), et
urgammelt russisk øl, der nydes af alle fra fattigmand til
fyrste. Den fremstilles paa mange slags vis, ofte bare
af brødskorper. Almindeligste fremstilling er af lige
dele rugmel, havremel, bygmel, 20 kg. tilsammen til
100 flasker. Melet røres ud med 5 pct. grovmalet
grønmålt i kogende vand til en velling, som sættes en times
tid paa et varmt sted (i bagerovn). Lidt mere vand
tilsættes, hvorefter vellingen gjæres i nogle dage til klaring,
tappes paa flasker. Ofte tilsættes lakrits. Den er en
svag alkoholholdig, klar, lidt syrlig, kulsyreholdig, ganske
god læskedrik.
Kvase, et fartøi, almindelig jagt- eller sluprigget,
bestemt for fragt eller førsel af levende fisk eller sjødyr.
Det er gjerne indrettet med lugar forud og kahyt eller
i senere tid ofte maskinrum (for motor eller
dampmaskine) agter. Lasterummet er indtil vandlinjen afdelt
fra de for- og agtenfor liggende rum ved vandtætte skot
indtil lidt under vandlinjen. Mellem og over disse skot
gaar et dæk eller banjer, der kun i midten er brudt af
en smal aabning i lasterummets længde. Omkring denne
aabning er bygget en vandtæt karm, der hæver sig helt
op til det øvre dæk. Bunden er i rummet
gjennem-hullet, saa vandet kan trænge ind i den mellem skottene
og banjeren dannede «brønd». Gjennem den høie karm
kan fisken fra dækket saavel indsættes som hæves op
af brønden.
Kväsi (lat.), som om, ligesom, saa at sige; i
sammensætninger (f. eks. k.-lærd) for at betegne noget kun
tilsyneladende.
Kvasideli^kt. Naar fordringer (s. d.) har sin
oprindelse fra forhold, som hverken kan henføres under
kontrakt eller retsbrud (delikt), har man søgt at henføre
disse under henholdsvis kvasikontrakt og k., eftersom
de fandtes at have mest tilfælles med kontrakt eller delikt.
Denne terminologi maa dog siges nu i det væsentlige at
være forladt.
Kvasikontrakt, se Kvasidelikt.
Kvassia (quassia amara), en i Vestindien og det
nordlige Sydamerika voksende høi busk af
simaru-baceernes familie, hvis ved indeholder et bitterstof, som
anveodes i medicinen mod fordøielsessygdomme.
Kvast, se Blomsterstand.
Kvaterniöner (mat.) er en udvidelse af begrebet
komplekse tal, som i mange tilfælde har vist sig nyttig
til afkortning af regningen ved geometriske og mekaniske
problemer. Opfundet af W. R. Hamilton («Lectures on
quaternions», Dublin 1853).
Kveis eller ølkveis (norsk), fyldesyge, delirium, er
samme ord som folkesprogets kveis, traadorm, indvoldsorm
(i fisk), ligesom islandsk kveisa, mavepine, er samme ord
som det nedertyske quêse, blæreorm i faarets hjerne,
dansk kvæse. Orme har fra gammel tid af været anseet
for aarsag til sygdomme.
Kveite, se Flyndre.
Kveitsjau, provins i det sydvestlige Kina. ø. for
Jynnan, omtr. 160 000 km.^ med 3^/2—2 mill. indb.
Det er et i det hele taget ufrugtbart høisletteland af
1000—1500 m, h., gjennemfuret af dybe dale. Lidet
korndyrkning, men forholdsvis betydeligt husdyrhold,
særlig heste, som gjælder for de bedste i Kina. Stor
rigdom paa mineraler, særlig kobber og kviksølv; det
sidste metal udvindes af et engelsk fransk selskab.
Hovedstad Kveijang, 1075 m. o. h.
Kveivatsjøng, by i det nordlige Kina, prov. Sjansi,
lige ved grænsen af Mongoliet, skal have 200 000 indb.
Knudepunkt for mange handelsveie; stor handel og
industri. Berømt mongolsk universitet, stor garnison.
Kveke, se Hvede.
Kvenlun, fællesnavn paa et system af mægtige
fjeld-kjeder i det indre Asien. K. grener sig ud fra Pamir
og strækker sig med mange parallelkjeder i retning
v.n.v.—ø.s.ø. gjennem Tibet, som næsten helt udfyldes af
systemet, og ind i Kina, hvor de yderste udgreninger
kan spores til henimod mundingen af Jangtsekiang (se
Kina). K. er det mægtigste fjeldsystem paa jorden, om
ikke ved sin høide, saa ialfald ved den store længde og
den mængde kjeder. K. er meget gammel, sammensat
af lag fra de alier ældste jordperioder, og derfor er alle
vilde former udjevnet, og der er liden forskjel paa skar
og topper. Høiden varierer, men er gjennemsnitlig
5—7000 m.; bræer og jøkler er der forholdsvis lidet af,
da det indre Asien er meget tørt. Den nordligste kjede
af K. er Altyn-tag, som stuper brat ned mod Tarimsletten.
Kverke (subst.), se K ver s ild.
Kverke (verb.), se G an in g.
Kvern, opr. møllesten eller haandmølle. Da
vandmøller blev kjendt i Norden, blev benævnelsen k. ogsaa
brugt om disse ved siden af det fra latin stammende
mølle. K. er et maleapparat, som særlig benyttes ved
maling af korn til mel. K. har to malelegemer (k.-stene).
Rechtskniff (t) m,
sagførerkneb, chikane.
rechtskräftig ® rets-, lov-
gyldig-
Rechtsregel ® f, retsskik,
retssedvane.
Rechtsspruch ® m, reUens
kjendelse, dom.
Rechtsverdreher (t) m,
lov-trækker.
Rech tsverfahren (t) n,
rettergang, procedure.
Rechtsweg (t) m, rettens vei.
rechtswidrig (t) retsstridig,
rechtwinklig ® retvinklet,
rechtzeitig ® betimelig,
be-eilig; i reUe tid.
rechute (?) f, tilbagefald,
rechuter ® faa et tilbagefald,
récidive ® f, tilbagefald.
récidiver (f) faa et tilbagefald ;
gjøre det samme op igjen.
récidiviste ® m, (jur.) den
som begaar det samme op igjen,
récif (?) m, skjær, baae, rev.
recipe ©, récipé ® m, op
skrift, recept.
récipiendiaire (f) m, kandidat,
recipient (e) modtager.
récipient (?) m, beholder;
glasklokke.
reciprocal réciproque ®
gjensidig (virkende), reciprok,
rendre la r. à (?) give lige for
lige, gjøre gjengjæld.
réciprocité (f) f, reciprocity
(g) vekselvirkning, gjensidighed,
reciprocate (e) veksle, skifte;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
