Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kviksølvjodid ... - Ordbøgerne: R - recognize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1561
Kviksølvjodid—Kvindesagsbevægelsen
1562
Ord, som ikke findes und(
hukommelsessvækkelse, lammelser. Behandling: jodkali
og svovlbad (Aachen).
Kviksølvjodld, se Kviksølvforbindelser.
Kviksølvklorid, se Kviksølvforbindelser.
Kviksølvkloryr, se Kviksølvforbindelser.
Kviksølvlegeringer, se Kviksølv.
Kviksølvoksyd, se Kviksølvforbindelser.
Kviksølvpræcipitat, se Kviksølvforbindelser.
Kviksølvpræparater (spec, kviksølv alene) er brugt
som lægemiddel i østerlandene uendelig langt tilbage i
tiden, medens brugen af kviksølv i Europa først blev
kjendt ved den store syfilisepidemi omkr. 1500. Kviksølv
anvendt i form af salve til smørekure har indtil disse dage
(høsten 1910) været det suveræne middel mod syfilis i den
sekundære periode. Om det vil vedblive at være det,
tør kanske være tvilsomt efter den epokegjørende opsigt,
som virkningen af Ehrlich-hata nr. 606, en organisk
arsenikforbindelse, har vakt over hele den civiliserede
verden. Kviksølv anvendes i medicinen i en 20
pct.-holdig salve, kaldt graasalve eller ungventum
neapoli-taimm, i kviksølvplaster og som kolloidalt kviksølv.
Tillige anvendes de to klorforbindelser kalomel (se
Mer-kuroklorid), HgCl, og sublimat (s. d.), HgClg, endvidere
dets gule og røde oksyd, H g O, kviksølvpræcipitatet
HgNH2Gl og mange flere baade anorganiske og organiske
præparater.
Kviksølvsalte, se Kviksølvforbindelser.
Kviksølvsalve, se Kviksølvpræparater.
Kviksølvsulfat, semerkuro-ogmerkurisulfat
under Kviksø Ivforbindelser.
Kviksølvsulfid, se Kviksølvforbindelser.
Kvilla^jabark er barken af et i Chile voksende, til
rosefamilien hørende træ. Benyttes til vaskning, da den
skummer med vand og ikke angriber farver.
Kvina, en af Sørlandets største elve, udspringer af en
række vande (Botsvand, Roskrepfjorden m. fl.) paa
Sæters-dalsheierne vest for Sætersdalen paa grænsen mellem
Nedenes, Lister og Mandal og Stavanger amter. Den
flyder i sydlig retning gjennem den vestlige del af
Fjotland og Kvinesdalen og falder ved Liknes (Øistranden) i
Fedefjorden s ø. for Flekkefjord. I sit løb danner den flere
vandfald, hvoriblandt Rafoss (44.7 m.) og Trælandsfoss
(25.1 m.). K. er meget fiskerig. Nedslagsdistrikt 1401 km.^
Kvinde er nærbeslegtet med kone og med oldn. kvan,
hustru (eng. queen, dronning). Samme ord er dansk
kvind i foragtelig mening (f. eks. tyvekvind), smig. eng.
queen i samme betydning.
Kvindesagsbevægelsen kaldes den omfattende og
maalbevidste bevægelse, som fra 1850-aarene har arbeidet
for kvindens frigjørelse. D. v. s. bevægelsen søger at
fremme kvindens aandelige udvikling ved at skaffe hende
adgang til de forskjellige undervisningsanstalter, den
kræver ret for hende til at konkurrere om alle embeder,
den fordrer hendes ligeberettigelse med manden i social,
politisk, økonomisk og retslig henseende, og søger at
aabne nye erhvervsgrene for kvinderne, den vil fastslaa
hendes eksistensberettigelse som mandens jevnbyrdige
kamerat. I alle germanske lande er k. anlagt paa en
bredere basis og er sterkere organiseret end i de romanske
lande. Men baade i Frankrige og Italien er der nu en
sterk bevægelse, som tager sigte paa at sprede oplysning
- K, maa søges under C. recognize—recommander
blandt kvinderne, at faa en reform i egteskabslovgivningen
og at faa indført kvindestemmeret. 1 de germanske lande
gik kvinderne i de Forenede stater i spidsen.
Allerede i 1848 holdtes et stort møde i Seneca Falls i staten
New York. Forresten har de amerikanske kvinder særlig
været virksomme i kvindestemmeretsspørsmaalet (se
Anthony, Susan). I England kan k. væsentlig føres
tilbage til Stuart Mill’s (s. d.) bekjendte skrift «Kvindernes
underkuelse» (1869), som gav stødet til de engelske
kvinders reisning. Det maal, hvorom disse i vore dage
særlig samler sig, er opnaaelse af politisk stemmeret.
Denne kamp har medført en forskjellig fremgangsmaade
blandt stemmeretskvinderne; der er de mere maadeholdne
suffragister og de mere agitatoriske suffragetter. I
Tyskland begyndte det egentlige kvindesagsarbeide i 1865,
da man stiftede «Allgemeiner deutscher Frauenverein»;
Berlin blev midtpunktet for bevægelsen. De tyske
foregangskvinder paa kvindesagens omraade er meget
energiske og har en ypperlig organisation over det hele
land ; men nogen egentlig bredde har deres arbeide endnu
ikke faaet. Først i 1890-aarene fik kvinder adgang til
universiteterne; forøvrigt er forholdene forskjellige i de
forskjellige stater. Blandt de nordiske lande staar Norge
og Finland først i rækken paa k.s omraade. I Norge
vandt k. styrke i 1880-aarene, efterat tidligere enkelte
røster, lige fra Camilla Collett’s første optræden, nu og
da havde holdt sagen frem (se H an s teen, Aasta). Da
skrev H. E. Berner (s. d.) en glimrende artikelrække,
hvori han bedømte spørsmaalet fra social-politisk
standpunkt. Kort efter optraadte Gina Krog (s. d.) i tale og
skrift. I 1884 stiftedes Norsk kvindesagsforening (se
Blehr, Randi), og i 1885 Kvindestemmeretsforeningen
(se Holsen, Anne, og Nielsen, Ragna). Men der maa
ikke glemmes, hvad der var gaaet forud for disse aar. I
1854 fik døtre samme arveret som sønnerne. I 1863
blev ugifte kvinder myndige. I 1866 fik kvinder ret til
handelsborgerskab. I 1882 blev universitetets døre aabnet
for kvinderne, og som en naturlig følge heraf fik de i
1884 ret til at tage embedseksamen. I 1888 gaves lov
om gift kvindes myndighed og om forskjellige økonomiske
forhold mellem egtefæller (se Særeie). I 1889 blev
kvinderne valgbare til skolestyret, i 1894 fik de adgang
til at deltage i samlagsafstemning, og i 1900 blev de
valgbare i fattigstyret. I 1901 fik de indskrænket kommunal
stemmeret, i 1902 blev de valgbare som meddoms- og
jurymænd, i 1903 fik de stemmeret i kirkelige spørsmaal.
Samme aar tog den første kvinde den filosofiske
doktorgrad ved universitetet. I 1904 gaves de adgang til at
løse bevilling som sagfører, i 1910 ret til at aflægge
prøve som høiesteretsadvokat. I 1906 udnævntes den
første kvinde som embedsmand (adjunkt). I 1907 fik
kvinderne indskrænket statsborgerlig stemmeret og i
1910 almindelig kommunal stemmeret (jfr.
Lands-kv indestemmeretsforeningen). I 1910
udnævntes den første kvindelige fabrikinspektør. Som
man vil se, er nu de ydre skranker for norske
kvinders ligeberettigelse med mænd for størstedelen faldt.
K. vil herefter komme til at samle sig om følgende:
Adgang til alle statens embeder og om retfærdigere
løns-forhold i kommunale og private erhverv. Lige arbeide,
lige løn bliver kampraabet paa kvindesagskvindernes
protokolleret forpligtelse; (jurys)
kj endelse.
recognize @ kjende igjen;
opdage; vedkjende sig; erkjende;
afgive forpligtelse.
recognizee @ modtager af
forpligtelse.
recognizor © udsteder af
forpligtelse.
recoiifer ® frisere igjen.
recoil @ fare tilbage; vige
tilbage; tilbagesprang; rekul.
recoin @ ommynte, ompræge,
recoin (?) m, (af)krog, vraa.
récolement (f) m, (jur.)
oplæsning; verifikation.
récoler (?) oplæse (vidneudsagn);
verificere, kontrollere.
recollect (g) samle paa ny;
erindre, huske.
recollection @ erindring,
récollection ® f, anspændelse,
recoller (?) klistre, lime
sammen igjen, se r. flytte sammen
igjen (som mand og kone).
recollet(te) (?) m (f),
franciskanermunk, -nonne.
recolliger®: se r. samle sine
tanker.
récolte (D f, (ind)høst(ning),
slaat, skur(onn); afgrøde, korn.
récolter ® høste (ind),
recommandable
recom-mendable © anbefalelses-,
rosværdig.
recommandation ®f,
recommendation ©anbefaling; (?) ogs.
anseelse; paalæg.
recommander (?), recom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
