Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kviksølvjodid ... - Ordbøgerne: R - recognize ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
recommence—réconfortation
1563 Kvindesygdomme—Kvinesdal
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1564
program. I Finland havde landdagen i 1900 vedtaget
at give kvinder kommunal stemmeret; de var allerede
før blevet valgbare til skoleraad og fattigstyre.
Lovforslaget blev imidlertid negtet stadfæstelse af keiseren.
Men ved indførelse af den nye grundlov af 20 juli 1906
fik saavel kvinder som mænd almindelig stemmeret.
I den finske landdag sidder der nu mange kvinder. I
Sverige begyndte kvindesagsarbeidet tidligere end i de
andre nordiske lande; men det staar alligevel tilbage
for disse med hensyn til, hvad der hidtil er opnaaet.
Foregangskvinden i den svenske kvindebevægelse er
Fredrika Bremer, som i 1845 reiste til Amerika for at
studere spørsmaalet og derpaa i 1856 udgav en social
roman «Hertha», hvori hun opflammer sine søstre til at
tage fat paa emancipationen. I 1870 blev de svenske
universiteter aabnet for kvinderne, og i 1883 fik de sin
første kvindelige doktor. I 1889 udnævntes den første
kvindelige professor (Sonja Kovalevsky). Siden 1889 har
kvinder været valgbare til skoleraad og fattigstyre,
desuden til nævnd for sundhedspleie og omsorg for barn.
De har kommunal stemmeret, dog bygget paa yderst
konservativt grundlag. 1 1884 stiftedes Fredrika
Bremer-förbundet, der senere har dannet midtpunktet for den
svenske kvindebevægelse. I Danmark udgav Mathilde
Fibiger det første emancipationsskrift i 1848, «Clara
Baphaels breve». Nogen ordentlig organiseret
kvindebevægelse merker man imidlertid først i 1870-aarene.
I 1857 fik ugifte kvinder lige myndighed som mænd, og
i 1859 blev sønner og døtre lige arveberettigede. I 1875
fik kvinder adgang til universitetet og dets eksamener;
1893 kreeredes den første kvindelige dr. phil. I 1880
gaves der hustruerne fri raadighed over, hvad de selv
tjener, og i 1899 udkom en lov om hustruens
myndighed og om formuesforhold mellem egtefæller, i lighed
med, hvad der indførtes i Norge i 1888 og i Sverige i
1898. Danmark fik sin første sagfører i 1909. 1 1903
fik kvinderne stemmeret og valgbarhed lige med mænd
til de nye menighedsraad, i 1907 til hjælpekassernes
styre og endelig 20 apiil 1908 til kommunestyret. Der
staar endnu tilbage at opnaa politisk stemmeret.
Herfor arbeider saavel Dansk kvindesamfund som
Landsforbundet for kvindernes valgret. — Eftersom kvindesagens
idéer fremkom i de forskjellige lande, føltes der trang
til at faa dannet et verdensforbund til sagens fremme.
Initiativet hertil blev taget af de amerikanske kvinder
med Susan Anthony i spidsen, og resultatet blev, at man
i 1889 i Washington stiftede det Internationale
kvindeforbund (International council of women). Dette
verdensforbund bestaar for tiden (1910) af 20 landes
nationalforbund; hvert enkelt af disse er igjen fremstaaet ved
sammenslutning af lokale raad (se Norske kvinders
nationairaad). Verdensforbundets formaal er: 1. at
sørge for sambaand og forbindelse mellem kvindeforbund
i alle lande, 2. at skaffe kvinder fra alle verdens kanter
anledning til at mødes og drøfte spørsmaal angaaende
samfundets og familiens vel. Det omfatter omtr. 1 mill,
kvinder. Der holdes møde hvert femte aar. Hidtil (1910)
er holdt 1899 i London, 1904 i Berlin, 1909 i Toronto
og 1914 skal det holdes i Rom. — At k. har afsat
virkninger paa erhvervslivet, er naturligt. Man kan pege
paa vigtige forskyvninger. Det huslige arbeide, som
tidligere var kvindens omraade, er nu for en del afløst
og gaaet over til fabrikmæssig tilvirkning. Man kan
konstatere en aftagende lyst til at være tjenere og
vanskelighed ved at faa tjenere, hvilken mangel dog
delvis erstattes gjennem forskjellige tekniske
anordninger, der letter husgjerningen. Nedenfor hidsættes
en opgave over livsstillinger for arbeidende kvinder:
1875. 1900.
Antal. ! Procent. Antal. 1 Procent
i Husligt arbeide .... 425 777 74.27 508 843 73.17
Landbrug........ 93 317 16.28 74 613 10.73
Fabrik- og haandverks-
industri....... 3 973 0.69 ! 19 595 2.81
Smaaindustri..... 28 992 5.06 1 46 206 6.65
Handel og pengeoms. 3 933 1 0.68 ! 17 938 2.58
Herbergering og be- 1
vertning ....... 1 130 0.20 1 8 277 1.19
Offentligt arb. og pri-
vat immaterielt arb. 3 185 0.56 10 767 1.55
Andre (ib. dagarbeide) 12 991 2.26 9 150 1.32
Tiis. 573 298 100.00 1695 389 100.00
Man vil bemerke den relative nedgang inden det huslige
arbeide (hvorunder ogsaa er henført husmødre) og navnlig
i landbruget, medens der er stigning inden fabriker og
haandverk, smaaindustri (søm, vask, strygning), handel
(butik- og kontordamer) og offentligt arb. (lærerinder m.v.).
Udviklingen har altsaa medført, at kvinderne for en
betydelig del nu arbeider udenfor hjemmet. Sterkest
følbar har denne tendens været i middelklassen (lærerinder,
telegraf-, telefon-, posttjeneste, kontorpladse m. v.). Noget
anderledes staar sagen for arbeiderklassen. Der har
man i de store industrilande endog kunnet konstatere
en nedgang i arbeidet udenfor hjemmet, særlig for gifte
kvinder, idet stigningen i mandens løn har gjort hendes
tilskud mindre nødvendigt. — Da fabrikarbeide i flere
henseender øver en skadelig indflydelse paa kvinden,
særlig gjennem en øget sygdomshyppighed, og da
desuden hensynet til hendes stilling som moder paalægger
forsigtighed, har lovgivningen grebet regulerende ind for
at hindre misbrug af kvindens arbeidskraft. Af vor
fabriklovs bestemmelser maa nævnes forbud mod arbeide
under dagen og mod benyttelse til farligere arbeider
(eftersyn af akselledninger m. v.), videre forbud mod
arbeide i de første seks uger efter nedkomsten. Mod
denne særbeskyttelse for kvinder er der i den senere
tid reist sig en bevægelse, særlig inden de høiere
klassers kvinder. I tilspidset form meldte striden sig under
fabriklovens behandling 1909 ved spørsmaalet om forbud
mod kvinders natarbeide. Forslaget herom faldt, og
Norge er saaledes sat i en særstilling, idet de fleste
civiliserede lande har sluttet sig til Bernerkonventionen
af 1906, der gaar ud paa forbud mod natarbeide.
Angaaende lønninger indeholdes oplysninger i N. Ryggs
verk om arbeids- og lønningsforhold for syersker og i
andre kvindelige erhverv («Norges officielle statistik», V, 8).
Kvindesygdomme, se Gynækologi.
Kvinesdal, prestegjeld i Flekkefjord provsti, svarende
til Liknes og Fede herreder (s. d.) af Lister fogderi.
[Litt.: L. Daae, «En krønike om K.» (1894).]
mend (e) anbefale; prise, rose;
tilraade; ® ogs. paalægge,
formane; bede for.
recommence ©,
recommencer (f) begynde forfra, paa ny.
recommencement @ & (|) m,
ny begyndelse, gjenoptagelse.
recommenceur ® m, en som
begynder forfra igjen.
recompense (e), récompense
® f, gjengjæld, vederlag,
erstatning; (be)løn(ning); ©ogs. erstatte;
(be)lønne récompenser
recompose recomposer
® sætte sammen igjen; @ ogs.
berolige (igjen); ® ogs. omarbeide,
recompter (f) tælle om, efter,
reconcilable ©,
réconcili-able ® forsonlig, (indbyrdes)
forenelig.
reconcilableness (g)
forsonlighed; forenelighed.
reconcile réconcilier ®
forlige, forsone.
reconcilement (e) forsoning,
réconciliateur®,
reconcilia-tory @ forsonende, forsonings-; ®
ogs. m, forsoner.
reconciliation©,
réconciliation (f) f, forsoning, forligelse.
recondite © skjult, lønlig,
forborgen.
reconduction (f) f, fornyelse,
reconduire (D følge hjem, ud,
til døren, vise vinterveien = faire
la reconduite à.
réconfort® m, husvaling, trøst,
réconfortation ® f, styrkning;
husvaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
