Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvælerslanger ... - Ordbøgerne: R - recruiter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1575 Kvælstofoksyd—Kvæner
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
rector(i)al —recumbence
i jordbunden, hvilke optages gjennem rødderne. Ved
assimilation af disse synes der først at dannes amidstoffe,
som senere sammen med kulsyreassimilationens produkter
og svovlsyre fra de af rødderne optagne svovlsure salte
opbygger eggehvidestoffe. De nu nævnte organiske stoffe
i jordbunden er de grønne planters vigtigste kvælstofkilde.
Der findes imidlertid en del grønne planter, som ikke
kan udvinde kvælstoffet af uorganiske stoffe, men som
maa faa det paa anden maade. Dette er tilfælde med
de saakaldte «halvsnyltere», planter som øientrøst, rødtop,
marimjelde og myrklæg, som ved hjælp af sugevorter
paa rødderne trænger ind i rødderne paa andre grønne
planter og tager organiske kvælstofforbindelser fra dem.
Af de ikke-grønne planter, som paa grund af manglende
evne til at assimilere kulsyre maa leve som snyltere eller
raaddplanter, henter vistnok de fleste sit kvælstof fra
organiske forbindelser; dog er det paavist, at en del af
disse organismer er istand til at assimilere uorganiske
kvælstofforbindelser som salpetersyre og ammoniak, men
kun naar de samtidig har adgang til sukker. Endelig
er der en gruppe planter, som staar helt isoleret med
hensyn til kvælstofkilde, nemlig de bakterier, som
for-maar at assimilere luftens frie kvælstof. Først i den
alier seneste tid er man kommet til kundskab om disse
smaa organismers merkelige evne, og det var fra først
af dyrkningsforsøg med landbrugsplanter, som ledede til
opdagelsen af dem. Det blev nemlig af tyskeren Hellriegel
(1886) paavist, at aarsagen til det længe kjendte fænomen,
at visse belgplanter som lupiner o. a. kan forbedre
jordbunden, maa søges i de smaa knoldformede udposninger
paa deres rødder. Er disse ikke tilstede, udebliver nemlig
den forbedrende virkning. Senere er disse smaa knolde
blevet nøiere studeret; det viste sig da, at de indeholdt
bakterier, og at disse bakterier besad den merkelige evne
at kunne tilgodegjøre sig luftens frie kvælstof. Denne
vigtige opdagelse har ogsaa medført, at de knolddannende
bakterier rendyrkes for at benyttes til berigelse af
kvælstoffattig jord, de findes i handelen under navnet nitragin ;
opløst i vand sprøites dette ud over marken. Ogsaa en
del andre vekster som or og sølvblad har lignende
bakterieknolde paa rødderne.
Kvælstofoksyd, NO, er den forbindelse af kvælstof
og surstof, der indeholder disse grundstoffe i
vegt-forholdet 14:16. Det er en gas, der kan faaes ved at
opløse kobber i salpetersyre og rense den udviklede gas
med vand. Ved meget lav temperatur (under -f- 93 kan
k. fortættes til en vædske, der koger ved-f-154°. Med
surstof forbinder k. sig allerede ved almindelig temperatur
til kvælstofperoksyd (s. d.). K. dannes ogsaa ved
elektriske gnisters eller lysbuers indvirkning paa luft. K.
erkjendes let ved, at det absorberes af en opløsning af
jernvitriol med brunfiolet farve.
Kvælstofoksydul, N^O, er den forbindelse af kvælstof
og surstof, der indeholder disse elementer i vegtforholdet
14:8. Det danner en farveløs, svagt sødlig lugtende gas,
der forholdsvis let kan komprimeres til en vædske, som
koger ved -f- 90 K. kan faaes ved at ophede
ammoniumnitrat: NH4NO3 = NqO-f 2H2O. Det kan underholde
forbrændingen, omend vanskeligere end luft, derimod
underholder det ikke aandedrættet. Ved indaanding
bevirkes bevidstløshed.
1576
rector(i)al @ sogneprestelig.
rectorat (?) m, rektorat,
rectory @ sognekald;
preste-gaard.
rectrice (f): penne (plume f)
r. styrefjær — rectrix (e).
rectum (e) & (f) m, endetarm,
reçu ® m, kvittering,
recueil (f) m, samling.
recueillement ®m, samling;
andagt.
recueilleur (D m, samler,
recueilli ® andægtig,
recueillir (|) samle, opfange;
optage ; høste ; medtage, faa. se r.
samles; samle sine tanker; fatte
sig.
recuire (f) bage, koge, stege,
brænde (teglsten) en gang til.
Kvælstofperoksyd, kvælstofsuperoksyd, NO^
og N2O4, kaldes de to forbindelser af kvælstof og surstof,
der indeholder disse elementer i vegtforholdet 7 : 16.
Disse to forbindelser, henholdsvis kaldt
kvælstofdi-oksyd og kvælstoftetroksyd, gaar let over i
hverandre, under 0 ° eksisterer praktisk talt blot NgO^, over
150° ved almindeligt tryk blot NO2; ved mellemliggende
temperaturer opstaar en i ligevegt værende blanding af
begge. Tetroksydet NgO^ kan ved sterk af kjøling faaes
som en næsten farveløs masse, der ved 12 ° smelter til
en gulrød vædske, der koger ved 26 ° under afgivelse af
rødbrune dampe. Man kan fremstille k. ved at ophede
salpetersurt bly: (NOg’^Pb = PbO + O -f NgO^. Det
opstaar ogsaa ved at blande kvælstofoksyd med surstof eller
luft. Med vand omsætter det sig til salpetersyre og
salpetersyrling: 2N0^ + H^O HNO^ + HNO3. Under
rigelig lufttilgang dannes næsten blot salpetersyre: 2 NO^
4- H^O + 0 = 2 HNO3. K. virker sterkt oksyderende;
mange legemer forbrænder deri og af opløste jodmetaller
udskiller det frit jod.
Kvænangen, herred i Tromsø amt paa grænsen mod
Finmarken, 2093.75 km.^ med 1764 indb., deraf 146
kvæner og 669 finner (lapper); 0.85 pr. km.^ Herredet,
der svarer til K. prestegjeld og sogn, ligger omkring den
aabne og brede Kvænangsfjord (Kvænangen),
nordøst for Tromsø. Af arealet er 49.7 km.^ øer. Fjeldene
paa fjordens vestside, Kvænangstinderne (s. d.),
er spidse og elegant formede med høider omkring 1000 m.
Paa østsiden, i grænsen mod Finmarken, naar fjeldene
i Øksfjordjøkelens evige is 1166 m. Af arealet opgives
4.9 km.^ at være aker og eng, 80 km.^ skog, resten er
snaufjeld, myr, vand (ialt 21 km.^) og evig is og sne
(20 km.^). De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift)
og fiskeri, i 1907 var udbyttet af fiskerierne 33 005 kr.
I et lidet dalføre i den indre, sydlige del af fjorden ved
Baddern ligger det gamle K. kobberverk, der nu hører
til Kaafjord (i Finmarken). I 1855, da driften her var
paa sit høieste, beskjæftigedes der ialt 136 arbeidere. I
1909 udvandtes der 1242 tons raamalm. Over det lave
og smale Alteid fra en arm af KvænangsQorden i øst
fører hovedvei over til Langfjorden, en gren af
Alten-fjorden. Antagen formue 1909 463 000 kr., indtægt
191 000 kr.
Kvænangsfjorden (Kvænangen), ca. 45 km. lang og
i mundingen ca. 13 km. bred fjord, der fra Lopphavet
skjærer mod sydøst ind i Kvænangen herred, Tromsø
amt. I den ytre brede del ligger flere noksaa store øer
(Rødø, Spilderen, Skorpen m. fl.). Ved Strømsnes i den
søndre del snævrer K. sig sammen til et trangt sund,
og indenfor (søndenfor) dette sted benævnes fjorden
Indre Kvænangen. Især i den ytre del er
omgivelserne storslagne. |
Kvænangstinderne, en række skarpe, ca. 1000 m.
høie tinder ved det sydvestre indløb til Kvænangsfjorden,
Kvænangen herred, Tromsø amt.
Kvæner, gammel norsk benævnelse paa de til vore
nordlige landsdele indvandrede finlændere og deres
efterkommere (nærmere udredet og forklaret under
artikelen Finner). K. selv opfatter det nærmest som
et « øgenavn». I den senere tid har navnet k. tildels
faaet en videre anvendelse, idet man bruger det ogsaa
recuît(e) ® m (f), udglødning;
(ind)brænding.
recul (D m, tilbageslag, -stød;
rekj’l.
reculade (f) f, tilbagerykning;
(fig.) tilbageskridt.
reculé (f) fjern; langt væk,
borte, tilbage(liggende).
reculée (?) f. plads nok til at
rykke tilbage.
reculement ® m,
tilbagerykning, -kjørsel, -viging; tilbageskridt;
halskobbel.
reculer ® gaa, kjøre, rykke,
vige tilbage; (gevær) støde; skyve,
trække tilbage; op-, udsætte.
reculons®: à r. tilbage,
bag-længs.
recumbence (e) tilbagebøiet
(hvilende, liggende) stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
