Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kværner brug ... - Ordbøgerne: R - recumbent ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1577 Kværner brug—Kvæ’stor
Ord, som ikke findes vinder K, maa søges unde:
1578
recumbent— redaktion
om de til Finskogen indvandrede finlændere (se nedenfor),
og enkelte har ogsaa villet udstrække det til Finlands
befolkning. — Ved den alm. folketælling i 1900 fandtes
der ialt 7777 k. i Norge, heraf 1282 i kjøbstæderne
(flest i Vadsø: 870). Landdistrikternes kvænbefolkning
var talrigst i Finmarken: 4162. Dernæst kom Tromsø
amt med 1732. I Hedemarkens amt (Grue finskog) var
der 429, i Nordlands amt bare 170. Antallet af k. er
vistnok for lavt angivet, idet opgaverne er blevet
ufuldstændige, da flere personer af denne nationalitet helst
vil betragtes som nordmænd. I Finmarken var der ved
nævnte folketælling k. i samtlige herreder. Størst var
deres antal i Svdvaranger (818). Dernæst kom Kistrand
(693), Nordvaranger (598), Alten (554), Kjelvik (336),
Tanen (328), Vardø landdistrikt (226\ Kvalsund (116),
Talvik (113); i de øvrige otte herreder var antallet under
100 (fra 6 til 82). I Tromsø amt, hvor der ved
folketællingen fandtes k. i samtlige herreder paa ét nær
(Bjarkø), var antallet størst i Lyngen (498), Nordreisen
(491) og Kvænangen (146). I Nordland var der k. spredt
omkring i 20 af amtets herreder. — De nordlige
landsdeles kvænbefolkning kan i enkelte distrikter følges saa
langt tilbage som til slutten af 17 aarh. Den egentlige
kvænindvandring der nord synes at være begyndt i første
halvdel af 18 aarh. Senere er indvandringen fortsat
rykvis. Krig eller uaar i Finland har gjerne givet stødet,
og indvandringen har skudt særlig fart, naar der
samtidig har været gode fiskeaar paa norsk side (saaledes
stor kvænindvandring til Vadsø i 1860-aarene, under det
rige fiske i Varangerfjorden). Der var dengang uaar flere
aar itræk i Nord-Finland. Kvænindvandringen er
fore-gaaet ad de gamle færdselsveie fra Finland, og k. har
fortrinsvis slaaet sig ned i nærheden af disse
færdselsveie. Har nogen fundet en høvelig plads længere væk,
saa er der gjerne fulgt flere efter. Saaledes har der
dannet sig kvænkolonier, som længe har holdt sig
forholdsvis isoleret fra den øvrige befolkning. I den første
tid blev kvænindvandringen tildels begunstiget af
myndighederne, idet man deri saa et middel til at tilføre
landsdelene god arbeidskraft. Væsentlig under paaberaabelse
af det betydelige dyrkningsarbeide, som kvænske
nybyggere havde udført, lykkedes det presten Stockfleth
at faa k. ligestillet med finnerne (lapperne), hvad angaar
statsmyndighedernes hensyntagen til deres sprog, i kirke
og skole. Denne ligestilling er senere forblevet
gjæl-dende i principet. Det er hovedsagelig k., som er ledere
af den religiøse bevægelse, som gaar under navn af
læstadianismen. Dette har i væsentlig grad bidraget til
at støtte det kvænske sprogs stilling der nord. Der er
endnu trakter, hvor kvænsk er det alm.
meddelelsesmiddel mellem personer af forskjellig nationalitet. Men
det kvænske sprog vinder neppe nu mere terræn paa
det norskes bekostning, som det unegtelig tildels var
tilfældet tidligere. Ved giftermaal mellem k. og
nordmænd er det vistnok nu i alm. det norske sprog, som
bliver det seirende. K. har let for at blande sig baade
med nordmænd og finner, og de danner paa en maade
et bindeled mellem de to: egteskab mellem nordmænd
og finner er hyppigst der, hvor alle tre nationaliteter
bor sammen. Flere steder gaar k., ligesom en del af
sjøfinnerne, efterhvert over til norsk sprog, ogsaa uden
indgifte med de norske. Blandt den yngre generation
af k., som har bibeholdt sit modersmaal, er kjendskabet
til norsk meget udbredt, hvad der først og fremst
skyldes skolen, og dernæst vernepligten. Mest
iøine-faldende har resultaterne af skolens arbeidè paa dette
punkt været i Vadsø. Tiltrods for, at k. her bor
afsondret fra den norske befolkning, i indre og ytre kvænby,
er de yngre gjennemgaaende meget flinke i norsk. —
I tilslutning til artikelen Finskogen kan der videre
nævnes om kvænindvandringen i det 17 aarh.: K. slog
sig i størst antal ned langs rigsgrænsen, fra Tryssil til
Høland. De udbredte sig imidlertid forholdsvis hurtig
indover landet og har ryddet megen jord i Østlandets
skogbygder. I begyndelsen af 1686 blev der optaget
nøjagtigt mandtal over dem. Foruden i Solørbygderne,
Tryssil og Vinger (med Eidskogen) boede der da k. i
Urskog, Nes paa Romerike, Enebak (med Nitedal og
Hakedal), Odalen, Romedal, Stange, Løiten, Ringsaker,
Eidsvold (med Hurdalen og Fering), paa Toten, Hadeland,
Land, Vardal, Norderhov, Hole, Bærum^ Asker, Lier og
Modum. Alt ialt fandtes der henved 1200 rene k. og
næsten 100 halvblods. Endel k. havde nemlig allerede
giftet sig med norske kvinder. Paa de fleste steder er
k. forlængst gaaet helt op i den norske befolkning. Bare
paa Grue finskog findes rene k., men det ogsaa endda i
hundredevis. Man ved godt der, hvem som hører til de
forskjellige gamle familier, som Lehmoinen, Mulikka,
Räisäinen, Porkka, Karvainen, og de kvænske stedsnavne,
som tildels bruges ved siden af de norske, er ikke
synderlig forvansket. Gamle folk paa mindst 60—70 aar
snakker fremdeles (1910) daglig kvænsk sammen, men
kan ogsaa alle tale norsk. Mange, blandt dem ogsaa
enkelte store gaardbrugere, bor endnu i røgstuer, og der
findes nogen badstuer, som er i brug. — K.s indvandring
i Solør og udbredelse over Østlandet er i de senere aar
særlig studeret af Kristian Østberg, som i dagspressen
fra 1901 har offentliggjort en række artikler herom.
Kværner brug er et af Norges største mekaniske
verksteder med støberi, anlagt 1853 ved Loelven i Kra.
af stadshauptmand O. Onsum, har siden 1892 været
drevet af et aktieselskab og beskjæftiger nu (1910) nær
500 arbeidere foruden ingeniører og andet administrativt
personale. Har i de senere aar søgt at specialisere sin
fabrikation og herunder udviklet afdelinger for
turbin-bygning, træsliberier og cellulosefabriker, transmissioner,
bro- og pladearbeider, handelsstøbegods, som ovne o. L,
samt for fabrikation af hestesko. K. b. har i de par
sidste aar undergaaet betydelige udvidelser og
forbedringer, hvorved det bl. a. er sat istand til at levere turbiner
af de største dimensioner, som kjendes. Aktiekapitalen
er 1070 375 kr.
Kværula^nt (nylat.), en, som stadig klager, særlig en,
som overløber øvrigheden med sine besværinger.
Kvæsen, se Bændelorme.
Kvæsthus (dansk, sjøhospital), eg. hus for kvæstede.
Kvæstion (lat. quaestio), spørsmaal, problem.
Kvæ’stor (lat. quaestor). 1. Romersk
finansembeds-mand, valgt aarlig af folket. Oprindelig var der kun to,
men tallet steg efterhvert og blev af Sulla (81 f. Kr.)
forøget til 20. Kvæstoren var det laveste trin paa
embedsstigen og gav sin indehaver adgang til senatet.
recumbent @ tilbagelænet,
-bøiet, hvilende, liggende.
récupérer (î) faa igjen, tilbage,
se r. de holde sig skadesløs for.
recur (e) komme (vende) tilbage;
atter forekomme,gjentage sig; ty (til),
récurage (f) m, skuring,
récurer (f) skure, skrubbe,
recurrence (e), récurrence
(D f, tilbagevenden.
recurrent récurrent (f)
tilbagevendende; periodisk,
récursoire (f) (jur.) regres .
recurvate © bøie tilbage;
til-bagebøiet.
recurvation (g tilbagebøining.
récusable (f) forkastelig;
omtvistelig.
récusancy (g) vægring (is. ved
at anerbjende statskirken).
recusant (g) dissenter(-),
non-konformist(isk), ikke(-)statskirkelig;
en som vægrer sig haardnakket.
recusation (e), récusation (g
f, forskydeise, forkastelse;
udskydning.
récuser ©forkaste, afvise;
erklære inkompetent, inhabil.
red - ® Reede f - (e) road(s)
(pi), roadstead — ® rade f.
red © rød ; rødt ; (pi) røgesild ;
(med.) (kvindens) perioder; (pi)
røde (radikalere), r. deer
kronvildt. r. fire (bengalsk) ild. r.
herring røgesild.
rédacteur (f) m, udarbeider;
(ved avis) medarbeider.
redaktion - ® Redaktion f
-© editorship, business of an editor,
editorial management; (den heler.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
