Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kysyl Irmak ... - Ordbøgerne: R - redondant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1589 Kysyl Irmak—Kænguruøen
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1590
redondant—redressement
K. bestaar af Langer Vorstadt paa venstre Oderbred og
Kurzer Vorstadt paa høire Warthebred, har tre evang.
og en katolsk kirke, synagoge, gymnasium, betydelig
handel, industri og skibsfart. — K. nævnes 1232, blev
1535 fæstning. I K. blev Fredrik II (1730—32) holdt fangen.
Kysyl Irmak, se Kis il I rmak.
Küsznacht. 1. Landsby i Schweiz, kanton Schwyz,
ved Vierwaldståttersjøen, 440 m. o. h.; 1355 indb. (1900).
Paa veien til Immensee ligger Tells kapel og ruiner af
jagtslottet Neu Habsburg. — 2. Landsby i Schweiz, kanton
Zürich, ved Zûrichersjo, 427 m. o. h.; 3391 indb. (1900).
K. har lærerseminar, silkevæveri og metalfabrikation.
Kythëra, oldtidens navn paa det nuværende G er i go
(s. d ), en 0 syd for Peloponnes. K. blev tidlig besat af
fønikerne, kom senere under Argos og erobredes i det
6 aarh. af Sparta.
Kythnos, nu Therm i a, ø i Ægæerhavet, s.ø. for Keos.
Øen omfatter 85 km.^ og er i modsætning til de fleste
andre Kyklader flad og veldyrket. Blev i oldtiden besat
af athenerne. Hovedstaden K., hvoraf findes ruiner, laa
paa vestkysten. Det nuværende navn skriver sig fra
nogle varme kilder.
Kiitzing, Friedrich Traugott (1807—93), t.
botaniker, den største del af sit liv ansat som
naturfagslærer ved realskolen i Nordhausen. De mest kjendte af
hans publikationer behandler algerne; særlig skattet er
det store verk «Tabulæ ph^^cologicæ» (1845—70 -, 19 bd.
med 2000 pl., som er tegnet og litograferet af ham selv.
Kyzikos, milesisk koloni, der laa i Lilleasien paa en
nu landfast ø i Marmarahavet. Den stod en tid under
perserne, men hævede sig siden til stor magt, indtil den
25 e. Kr. kom under romerne. Ogsaa senere bevarede
den længe stor rigdom; i det 7 aarh. erobredes den af
araberne.
Kædmon (død omkr. 680), den ældste engelske digter,
af hvem man har skrifter bevaret. Efter Beda tjente
han i klosteret Whitby, blev i en moden alder digter og
besang emner fra den hellige skrift. Bevaret er en hymne
i northumbrisk dialekt; tidligere har man ogsaa tilskrevet
K. to serier af bibelske digte, der minder lidt om Milton.
Kæmfer, vederlageret for en bue eller det sted, hvor
en saadan løber ud i den opadstigende linje. Dette
fremhæves ofte ved en gesims (k.-gesims) eller en forsiring.
Kæmner er en kommunal bestillingsmand i
kjøb-stæderne, som har at kræve ind alle kommunale skatter
og at betale alle byens udgifter efter anvisning af
magistraten.
Kämpfer, Engelbert (1651—1716), t.
naturvidenskabsmand; kom 1680 til Sverige, drog som læge med et
gesandtskab fra Karl XI til Rusland og Persien, derfra
1685 til Indien og Java og 1690 med et hollandsk
gesandtskab til Siam og Japan, 1694 tilbage til Europa.
K. udgav 1712 «Amoenitates exoticae», historisk-etnogr.
afhandlinger. Hans værdifulde haandskrifter findes i
British museum; deraf er udgivet «History of Japan and
Siam> (2 bd., London 1727). Ogsaa botaniske verker af
K. er udgivet.
Kænguruer (macropodidæ), familie af pungdyrenes
orden. Udmerker sig fornemmelig ved tandformelen :
/f, cg eller J, m|. Svage hjørnetænder findes
undertiden i overkjæven. Kroppen tiltager bagover i tykkelse
redondant (f) ordrig, vidtløftig,
redonner (f) give, sUjænke igjen,
tilbage; gaa paa igjen; tage til
igjen. r. dans hengive sig,
forfalde til igjen.
redorer (f) forgylde op.
redormîr (f) sove igjen,
redoublant (f) m, gjensidder (i
en klasse).
redouble redoubler (f)
fordob!e(s), mangedoble (sig),
for-øge(s), forsterke(s); (?) ogs. (sa classe)
sidde igjen; sætte nyt for i (tøi).
r. de ® fordoble, forøge.
redoubt (e), Redoute (t) f,
redoute (g) f, skanse; ® & ® ogs.
dansebal, maskerade; danselokale,
redoubtable redoutable
(f) frygtelig
redound @ komme tilbage,
Og omfang. Bagbenene er paafaldende forlænget, sterke
og kraftige, med fire tær, hvoraf de to inders le er
sammenvokset, den midterste sterkt forlænget.
Forlemmerne er korte, med fem klør. Halen er lang og
tyk og anvendes til støtte under dyrenes eiendommelige
humpende gang. Naar de springer, hopper de paa
bagfødderne alene som en skjære. Familien er begrænset
til Ny-Guinea og Australien. De ernærer sig
hovedsagelig af planter og spiller i denne verdensdels fauna
omtrent den samme rolle som hjortene og antiloperne
i de andre verdensdeles fauna. De er hovedsagelig
natlige dyr. De føder én unge ad gangen, og denne
lever længe i moderens pung, hvor den tager sin tilflugt,
selv efterat den er temmelig stor og forlængst er
begyndt at ernære sig af græs. Der findes en mængde slegter
og arter, hvoraf særlig kan nævnes kænguruen (uden
øvre bjørnetænder). Heraf findes mange arter varierende
i størrelse mellem kaninens og en liden hjorts. Den
største er kjæmpe-k., der er 2 m. lang med næsten 1 m.
lang hale og med tæt, glat graabrun pels. Hunnen er ca.
Kænguruer: Bennets wallaby. Den store graa kænguru.
en tredjedel mindre end hannen. Lever fornemmelig i
sydøstre dele af Australien. Af andre arter findes mange
saakaldte wallaby’er, almindeligvis af et lidet faars
størrelse. De lever dels i skogene, dels i jungelen. Af
smaa kaninstore arter kan nævnes de smaa klippe-k.
K-rotterne er gjennemgaaende mere sammentrængt
bygget. De har altid tydelige hjørnetænder i overkjæven.
De er oftest af harens eller kaninens størrelse og graver
sig huler i jorden, hvor de sover om dagen. Træ-k.
udmerker sig ved, at forskjellen mellem for- og
baglemmernes størrelse ikke er saa iøinefaldende som hos
de andre k. Halen er ikke saa kraftig. De har altid
hjørnetænder i overkjæven. De klatrer i trær og lever
af disses blade. Der findes én art paa Ny-Guinea og
én art i det nordlige Queensland.
Kænguruøen, se Kangarooøen.
komme som en følge (et udslag;:
tilflyde.
redouter ® frygte, være ræd
for.
red-poll @ graasisik, rødkop.
redraft (e) tegne (gjøre udkast
til) paa ny; ny afskrift, nyt
udkast; returveksel.
redress redresser ® reise,
rette, stille op igjen; berigtige; af-
hjælpe, opdrætte, gjøre godt igjen;
(^ ogs. hjælp(e); afhjælpning,
op-reisning; ® ogs. rette ud, gjøre
ben, ret; (q) vise til rette, tugte;
bedrage, snyde.
redresseur ®m: r. de torts
vandrende ridder.
redressement (f) m,
opreis-ning; retting, strækking;
berigU-gelse; afhjælp(ning).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
