Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kysyl Irmak ... - Ordbøgerne: R - redondant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1591 Kärnan
red-sear-réducteur Ord, som ikke findes ur
Kärnan kaldes den eneste bevarede del af
Helsingborgs gamle slot, et af tegl opført fæstningstaarn ;
navnet (K., d. e. kjernen) er det alm. for donjonen eller den
sterkeste, centrale del af borgen (s. d ). Helsingborgs K.
er sandsynligvis bygget i det 12 aarh., men ombygget i
de følgende aarhundreder, bestaar af 9 etager og har
kvadratisk grundform.
Kärnten, Østerrige, kronland, hertugdømme, paa begge
sider af Drau, mellem Tirol i vest, Steyermark i øst,
Salzburg i nord, Krain, Görz og Italien (Venezien) i syd,
10327 km.^ 378000 indb., 37 pr. km.^ K. er mest
fjeld-land, i Øst-Alperne. I nordgrænsen Hohe Tauern med Gross
Glockner, 3798 m., Sonnblick o. a. Syd for Drau de
Karniske alper og, i grænsen, Karavankerne. Befolkningen
er mest tysk, en fjerdedel slovensk, mest katolsk, et faatal
evangelisk, og for største delen sysselsat med landbrug,
kvægstel, skog- og bergdrift (bly og zink i Bleiberg,
jern-erts, brunkul). Industrien er lidet betydelig. Stor
turist-trafik. Midtpunkterne for handelen og færdselen er
Klagenfurt, hovedstaden, og Villach. I oldtiden beboedes
K. af keltiske karner, i romertiden var det en del af
Noricum og fik i det 6 aarh. en slovensk (vindisk)
befolkning. — «Karantanien» hørte i det 8 aarh. til Bayern,
saa til Frankerriget, og udgjorde den Vindiske eller
Kärntner Mark. En tidlang havde det egne hertuger,
med hovedstad, først St. Veit, senere Klagenfurt. 1375
blev det habsburgsk. Efter 1816—48 at have udgjort
en del af kongeriget Illyrien, blev K. 1849 østerrigsk
kronland.
Kø (fr. queue), hale; række af folk, som venter paa
efter tur at komme frem til en plads. Se ogs. Billard.
Købke, Christen Schjellerup (1810—48), d.
maler, blev 12 aar gammel elev af akademiet, senere af
Lorentzen og Eckersberg. K.s billeder, som er fyldig
repræsenteret i kjøbenhavnske samlinger, ud merker sig
ved en ualmindelig fin gjengivelse af formen. Dette
gjælder lige meget hans portræter som hans
landskabs-og arkitekturbilleder. Behandlingen af lys og luftforhold
vækker ogsaa beundring. K. malte i det hele sine
bedste billeder i 1830-aarene. 1838 reiste han med
stipendium til Italien, hvor han opholdt sig i to aar og
udførte en række tegninger og malerier. Han naaede
dog altid høiest i behandlingen af de hjemlige motiver.
[Litt.: E. Hannover, «Maleren C. K.» (Kbh. 1893).]
Købke, Johan Peter (1824—98), d. officer, deltog
som ingeniørløitnant i den første kamp om Slesvig og
var under krigen 1864 stabschef ved ingeniørkorpset.
Da arméens forpleiningskorps oprettedes 1868, blev K.
dets chef med titelen generalintendant og gjennemførte
som saadan en række reformer vedrørende hærens
udrustning, indkvartering, sygevæsen o. s. v. K. fik 1889
titelen generalmajor og fratraadte 1894. K. skrev bl. a.
en udmerket biografi af oberst Læssøe.
Køedt^ Andreas Peschcke(l845—), d.
forretningsmand og politiker. Sluttede sig begeistret til Gobdens
frihandelsidéer og reiste i slutten af 1880-aarene en
frihandelsbevægelse i Danmark, bl. a. ved stiftelse af
Told-reformforeningen. Har ogsaa siden fortrinsvis beskjæftiget
sig med dette spørsmaal og udfoldet en energisk agitation
gjennem talrige artikler og smaaskrifter. 1895—1901
medlem af folketinget.
Köln 1592
der K, maa søges under C.
Köhl, Torvald Heinrich Johan (1852—), d.
amatørastronom og skolemand, var 1883—1903 forstander
for den kommunale realskole i Odder, men har senere
udelukkende beskjæftiget sig med astronomien og da
fornemmelig med foranderlige stjerner og stjerneskud.
I den danske og norske dagspresse har han skrevet talrige
artikler om aktuelle astronomiske problemer og holder
hver vinter populær astronomiske foredrag i Danmark.
Köhler, Louis (1820—86), t. komponist, dirigent og
kritiker. Leder af et musikakademi i Königsberg, har
foruden orkesterverker, operaer m. m. skrevet en række
instruktive og høit anseede klaververker, harmonilære,
almindelig musiklære o. a.
Kölbing, Eugen (1846—99), t. filolog, siden 1880
professor i Breslau; udgav forskjellige ældre
litteraturverker : «Chanson de Roland» (1877), «Die nordische und
die englische Version der Tristan-sage» med oversættelse
(1878—83, 2 bd.) m. m. Han grundlagde ligeledes
«Altenglische Bibliothek» (1883—90, 5 bd.) og «Englische
Studien» (siden 1877).
KÖXcSQy ikøltsei], Franz (1790—1838), ungarsk
forfatter. Udgav sine første poetiske forsøg 1813;
grundlagde 1826 tidsskriftet «Liv og litteratur», hvori han
skrev en række filosofiske, kunsthistoriske og kritiske
artikler. K. var medlem af det ungarske akademi fra
dets stiftelse. Som deputeret deltog han i landdagen
1832—36, hvor han udmerkede sig som det liberale
partis dygtigste taler. Hans dagbog fra landdagen udkom
1848, samlede verker i 8 bd. 1863.
Køllebille (claviger), en liden blind bille med
kølleformige følehorn, der lever i myretuer og mades af
myrerne, som igjen slikker i sig dens udsvedede
afson dringsprodukter.
Køliehornede, se Clavicornea.
Køllert, vams af bøffellæder, der tidligere blev baaret
af det tunge rytteri under kyradset for at yde dækning
mod hug, som traf udenfor dette, idet kyradset af hensyn
til vegten maatte indskrænkes til at dække overkroppen.
Ved nutidens kyradser-regimenter er vaabenkjolen en
levning efter k.
Køllesop (hot), d. s. s. finger sop (s. d.).
Kölliker, Albert von (1817—1905), schw. anatom
og zoolog, professor i Wûrzburg 1847—1902. Skrev bl. a.
€ Handbuch der Gewebelehre» (6 opl. 1889—96, 2 bd.;
bd. 3 ved Ebner 1899—1902), «Mikroskopische Anatomie
oder Gewebelehre der Menschen» (1850—54, 2 bd.) samt
«Erinnerungen aus meinem Leben» (1899). K.s
videnskabelige arbeider er af stor betydning for studiet af
zoologi og udviklingslære.
Köln el. (officielt) Coin (fr. Cologne), Preussen. 1.
Regjeringsdistrikt i Rhinprovinsen, 39 775 km.^ over 1
mill, indb., 287 pr. km.^, mest katoliker, en femtedel
evangeliske, 16 000 jøder. — 2. Distriktets hovedstad, sterk
fæstning ved venstre Rhinbred, Vest-Tysklands største
fabrik- og handelsby; 476 000 indb., mest katoliker. K.
omgives af de 1888 indlemmede forstæder Nippes,
Ehrenfeld, Lindenthal, Bayenthal og Deutz (paa venstre
Rhinbred). Byerne Kalk, Merheim og Mûhlheim gaar ogsaa
næsten i et med K. Den trange gamle by er prydet med
vakre kirker saavel i romansk som gotisk stil. Deriblandt
gotikens mest storartede bygverk, Kölner domen (s. d).
red-sear @ være rødbrækt
(jern).
redselig (D snakkesalig,
snaksom.
redshanks @ rødbenet
strandsnipe.
redshort @ rødskjørt (staal).
redskab — (t) Gerät, Werkzeug
n — (e) instrument (ogs. fig ), tool,
implement - ® instrument ; (verk-
tøi) outil; (organ) organe m;
(kollektivt) attirail m.
redstart, redtail (g rødstjert
redstreak (i^ stripling, slags
æble.
red-tape @ rødt bendelbaand ;
(fig.) departementale omsvøb,
kancellistil.
red tapist (e) departemental
pedant.
red-top (é) (bot.) enghvein.
redû d) m, (resterende) gjæld.
reduce réduire (f)
reducere, bringe, forvandle, gjøre (til);
hensætte ; forringe, formindske,
indskrænke; nøde, tvinge;
undertvinge; indtage; indordne; (kirurg.)
sætte i led.
reducere — (t) reduzieren;
(r.et) ogs. zurück-, herabgekommen,
ärmlich — (g reduce; (r. in
absurdum) drive into absurdities;
(r.et) seedy, dilapidated – (?)
réduire; (r.et) ogs. misérable.
reducible (g), réductible (?)
reducerlig, som lader sig reducere
réducteur, réductif (D,
reductive (e) reducerende osv.; ©
ogs. reduktionsmiddel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
