Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lackland ... - Ordbøgerne: R - regal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regatta-regeneration
1615
Lade—Ladningsgreb
1616
Lade (oldn. HlaSir), gammel Storgaard i Strinden.
Omtales særdeles hyppig i de ældre sagaer og var dengang et
handelscentrum og sæde for Ladejarlerne (s. d.) med et
rigt hov, som blev brændt af Olav Trygvessøn. I
middelalderen har L. muligens været krongods og tillagt Bakke
kloster. Senere har gaarden tilhørt en række forskjellige
personer af slegterne Rød, Bjelke, Schøller, Hjort, Wibe,
Treschow o. fl. Hilmar Meincke (d. 1830) har opført de
nuværende hovedbygninger.
Lade, i ydrelæren betegnelse for det tandløse parti
mellem hjørnetænderne (fortænderne hos hoppen) og
kindtænderne hos den levende hest. Ved haard
tømme-føring kan dette parti trykkes sterkt eller saares af
mundbiddet.
Ladegaard kaldtes i ældre tid hyppig den til et
herresæde, kongsgaard eller slot liggende avlsgaard, bruges
nu om de dertil hørende husebygninger. Særlig bekjendt
er Oslo Ladegaard.
Ladegaardsøen, se Bygdø.
Ladejarler, trøndersk høvdingeæt, hvis hovedsæde
var Lade ved Trondhjem, stod i spidsen for Trøndelagens
og høvdingeklassens modstand mod det af Harald
Haar-fagre grundede nationale kongedømme og kristendommen
til fordel dels for jarlernes og høvdingernes egen
magtstilling, dels ogsaa for fremmedherredømmet. I denne
kamp bukkede Ladejarlerne under i første halvdel af det
11 aarh. Se Erik jarl, Haakon Ladejarl, Sigurd
Ladejarl og Svein jarl.
Ladenburg, Albert (1842—), bekjendt tysk kemiker,
professor i kemi i Breslau, har særlig beskjæftiget sig
med de aromatiske forbindelsers teori og den organiske
syntese; saaledes har han først fremstillet kunstigt
koniin. Bekjendt er hans «Handwörterbuch der Chemie».
Ladested er bymæssigt anlæg ved kysten, som ikke
er kjøbstad (s. d.), og hvis indbyggere altsaa ikke har de
egentlige kjøbstadsrettigheder. L. tilhører landdistriktet
i konstitutionel (valg af stortingsmænd), judiciel og
forvaltningsmæssig henseende; d^g har formandskabsloven
af 14 jan. 1837 § 15 givet dem adgang til at organisere
eget kommunestyre; denne adgang har af landets 21 1.
alle benyttet undtagen to, Holmsbu og Svelvik. De
største 1. er Mandal (4000 indb.). Egersund (3300) og
Namsos (2300); det mindste 1. er Hvitsten (107). [Litt.:
Aschehoug, «Festskrift for kong Oscar II», I bd., 29—55.]
Ladestok brugtes i forladegeværer til at indføre
krudtladning og kugle. Var først af træ, fra det 18 aarh.
af jern, hvorved blykuglen kunde drives haardt ind i
løbet, saa at der opnaaedes tætning og rotation. L.
anbragtes i forskjæftet og brugtes ogsaa til puds ; er nu
afskaffet og erstattet af en pudsesnor og en kort
udstøderstok (til udstødning af hylsen efter skuddet, om
den har sat sig fast).
Ladestrøm, elektrisk, er den strøm, hvormed et
akkumulatorbatteri eller en elektrisk kondensator
oplades. L. afhænger for akkumulatorernes vedkommende
kun af deres størrelse, for kondensatorer baade af
kapaciteten og af spændingen (ved vekselstrøm tillige af
periodetallet).
Ladesvaleslegten (hirundo), siegt af svaler (s. d.)
med nøgne tarser og dybt kløftet stjert. Herhen ca. 40
arter. Hos os ladesvalen (h. rustica), der oventil er
regatta — ® Regatta f — (e)
regatta, boat race - ® régate f.
rege (t) opvakt, munter, livlig,
aktiv.
regel — ® Regel f — (e) rule,
precept — (f) règle; (i r.en)
ordinairement.
régel (D m, ny frost,
regelation @ ny frysning,
regelbunden, regelmæssig.
regelret - ® regelmässig,
regelrecht - @ regular, regulated,
according to rule - ® réglé,
régulier, normal, symétrique, correct,
regeler (f) fryse igjen.
Regeling ® f, (sjøudtr.)
lønning; ræling.
regel tøs — ® regellos — @
ill regulated; desultory, rambling
- (D sans règle; irrégulier.
Ladesvale (hirundo rustica).
sort med blaa glans, under hvid med rustbrun anstrj^gning.
Panden og struben er rødbrune, et baand over brystet
sort, vinge- og stjertpenner sorte med grønlig glans, de
sidste med undtagelse af de to midterste har en hvid
flek i indfanet. Nebbet og
benene er sorte. Længden ca.
200 mm. Hos hunnen og
ungen er struben mindre brun,
og de ydre stjertpenner
mindre forlænget end hos hannen.
Ladesvalen er udbredt oveç
den største del af jorden, og
er i Norge almindelig til
polarcirkelen. Den lever af bløde
insekter, som fanges i luften.
Kvidrer vakkert. Den lægger 5 — 7 hvide, rødplettede eg
(længde ca. 20, tykkelse 14 mm.). Trækfugl. En noget
mindre art er h. daurica, der egentlig hører hjemme i
Sibirien, blev i 1905 paatruffet i Syd varanger.
Ladikije (Latakia), by i tyrk. Asien, Syrien, ved
Middelhavet, 190 km. n. f. Beirut, omtr. 20 000 indb. Daarlig
havn. Udførsel af korn, uld, tobak etc. Fønikernes
Ramatba.
Ladïnere kaldes de romersktalende beboere af Alperne,
hvis sprog ikke er fransk eller italiensk. De findes i et
antal af ca. en halv million langs med Italiens
nordgrænse fra Rhinens udspring til Adriaterhavet, uden dog
paa hele denne strækning at udgjøre et sammenhængende
hele. Se forøvrigt Romanske sprog.
Ladînos kaldes i Mexico afkommet af en hvid mand
og en indianerkvinde.
Ladislaus, Ladislav, konger af Ungarn, se Vladislav.
Ladmirault/’Zam/rå’y, Louis RenéPaul de (1808
—98), fr. officer, en aarrække tjenstgjørende i Alger,
hvor han gjennemgik alle officersgraderne og blev
divi-sionsgeneral. Kaldtes 1852 tilbage og fik en division af
hæren i Paris. 1859 haardt saaret ved Solferino. 1870
fører for fjerde korps af Rhinhæren. Fange i Metz.
Overtog april 1871 kommandoen over første korps af
Versailleshæren, der knuste kommunen ; trængte 22 mai
ind i Paris, tog 23 mai Montmartre. 1871—78
militærguvernør over Paris. 1876—91 medlem af senatet (høire).
Ladning. 1. Den til et projektils udskydning af et
skydevaaben nødvendige krudtmængde. Dens størrelse
afpasses efter den udgangshastighed, projektilet skal gives,
sammenholdt med det tryk, som skytset taaler. L.
anbringes i ladningsrummet (se Kanon) og indesluttes i
en karduspose (af haardug, silkeaffaldstøi) eller i en
metalhylse. Kardus bruges i forladeskyts og ældre
bag-ladeskyts, medens hylseladning bruges i moderne skyts
og som regel som enhedspatron (s. d.). — 2. L. kaldes
ogsaa den handling at indføre krudt-1. og projektil i
skydevaaben. At forøge skudhastigheden ved at
forenkle ladningsudførelsen har altid været
hovedbestræbelsen under udviklingen af skydevaabnene. Forladeskyts,
bagladeskyts, magasinskyts og automatisk skyts
(selvladere) betegner i saa henseende udviklingsstadierne
(se Haandskydevaaben, Kanon).
Ladning, elektrisk, se Elektrostatik.
Ladningsflaske, se Leydnerflaske.
Ladningsgreb, se Greb.
regelmæssighed — ®
Regelmässigkeit f — 1) regularity — (f)
régularité ; conformité (f) aux régies.
regeln ® ordne, regulere;
af-maale.
Regelung ® f, regulering.
Replwidrlgkeit (t) f,
uregelmæssighed.
regen (t) røre, bevæge.
Regen ® m, regn.
Regenbogen ® m, regnbue,
régence ® f. regency (e)
regentskab; (?) ogs. hollandsk byraad;
lærerpost.
regeneracy @ gjenfødthed.
regenerate regénérer (g
gjenføde, omskabe, fornye; © ogs.
gjenfødt.
regeneration
régénération ® f, gjenfødelse, fornyelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
