Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ladningskvotient ... - Ordbøgerne: R - Regenfang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1617
Ladningskvoîie^nt—Lafayette
1618
Regenfang—régime
Ladningskvotîe’nt el. ladningsforhold er
forholdet mellem ladningens og projektilets vegt.
Lado% Central-Afrika. 1. By ved Nilens venstre bred
under 5 ° n. br., indtil 1885 hovedstad i ægyptisk Sudan,
472 m. o. h. I nordvest fjeldet L., 762 m. — 2. Enklave
L., mellem Nilen og 30 ° ø. 1., i n. til 5 ° 30 ’ n. br., et
landomraade, som Kongostaten for at faa adgang til Nilen
har havt til forpagtning af England siden 14 aug. 1894.
For at gjøre L.-enklavet til varig besiddelse lod
Kongo-statens regjering det forene med Uelle-distriktet. Men
ifølge traktat af 12 mai 1906 skulde L.-enklavet atter
falde tilbage til britisk-ægyptisk Sudan ved kong
Leopold II’s død.
Ladoga, Rusland og Finland, indsjø, 18 130 km.^
deraf i Finland 8000 km.^ L., som er en rest af
Joldia-havet (et istids hav), ligger i den sænkning, som skiller
det russiske sletteland fra det finsk-skandinaviske
fjeldland. L., hvis vandspeil ligger 5 m. over den Finske
bugt, har en dybde i s. paa 90 m., i n. 220 m.
Islæg-ningen varer gjennemsnitlig 120 dage. L. har afløb
gjennem Neva og tilløb bl. a. fra den finske indsjø
Saïma (Vuoksen), fra Onega (Svir) og fra Ilmensjøen
(Volchov). L. er centrum for et vanddistrikt, som udgjør
221 000 km.^ (= Va Sverige). Ved L. ligger Keksholm
stad og slot (ved mundingen af Vuoksen), Schlüsselburg
stad og fæstning (ved Nevas udløb), samt hovedstaden i
provinsen Olonez Petrosavodsk (ved vestbredden). I den
nordlige del af sjøen ligger en hel del øer, deriblandt
Valamo-gruppen med det berømte kloster paa hovedøen.
L. har rig fiskebestand.
Ladrönerne, øgruppe i Stillehavet, se Marianerne.
Lady [lédi[ (eng.), betyder: 1. frue i huset, svarende til
master of the house; 2. dame, svarende til gentleman
(ladies and gentlemen, mine damer og herrer); 3. titel,
svarende til Lord og Sir. Kun kvinder, hvis mænd er
adelige eller som er døtre af medlemmer af de tre
øverste rangklasser (hertuger, markier, jarler), har ret til at
sætte L. foran sit navn; 4. Our L., Vor frue, jomfru Maria,
Ordet kommer af oldeng. hlafdige, eg. brøduddelerske,
herskerinde.
Ladychapel [ïéditsœpdlj er i den engelske gotik et tilVor
frue (Lady) indviet kapel, tilbygget katedralkirkernes kor.
Ladysmith [lédismip], brit. Syd-Afrika, by i
Natal-provinsen ved Tugela’s bielv Klip River ved jernbanen
Durban—Johannesburg med 4500 indb. Opkaldt efter
Natals (1840) guvernør, Sir Harry Smith’s hustru.
Lady Smith. L. blev under Boerkrigen forgjæves
beleiret 30 okt. 1899-28 feb. 1900.
Laeken [lâkdn], Belgien, forstad (28 000 indb.) og slot
i den nordlige del af Brüssel.
Laënnec [laœnœk], René Théophile Hyacinthe
(1781—1826), fr. læge. 1806 ansat ved Hôpital Beaujon,
1816 ved Hôpital Necker i Paris. 1822 lærer ved Collège
de France, 1823 professor i medicinsk klinik. Opfandt
stetoskopet og lagde derved sammen med opfinderen af
Perkussionen, Auenbrugger, grunden til den fysikalske
diagnostik af sygdomme i legemets hulheder. Hans
berømteste arbeider er «De l’auscultation médiate».
Laer, Pi et er van, se Laar.
Laermans [larma’ns], Eugène (1864—), belg. maler,
elev af Brüssel-akademiet. Han skildrer især fattigfolks liv.
Regenfang ® m,
regnvands-beholder, cisterne.
Regengestöber ® n, støvregn.
Regenguss ® m, regnskyl.
Regenpfeifer ® m, brokfugl.
Regenschauer® m, regnbyge,
skur.
Regenschirm (î) m, paraply,
regent — (t) Regent m — @
ruler, regent -— (f) souverain ;
régent m.
regent régent ®
regjerende, herskende. Sb m, hersker;
rigsforstander, regent ; @ ogs.
medlem af forstanderskabet; (f) ogs,
lærer; medlem af bankraad.
régenter (f) undervise (i); (fig.)
regjere, kommandere, hovmesterere.
Laërtes, i de græske sagn konge paa Ithaka og fader
til Odysseus,
Laet, Jan Jacob de, se Delaet.
Lafar, Franz (1865—), østerr. bakteriolog, 1898
professor i Wien, har skrevet «Technische Mykologie» (2 bd.,
1897—1907; anden udgave «Handbuch der techn.
Mvko-logie», 5 bd., 1904 ff.).
La Fannaj Giuseppe (1815—63), ital. historiker,
f. i Messina, maatte paa grund af deltagelse i
frihedsbevægelsen flygte fra sit fædreland, men kaldtes 1848
hjem af oprøret paa Sicilien, fik sæde i parlamentet og
overtog krigs- og undervisningsministeriet. Efter oprørets
undertrykkelse flygtede han til Turin, hvor han stiftede
«Societa nazionale» med Italiens samling under huset
Savoyen som maal. Efter at have deltaget i krigen 1859
blev L. F. 1860 medlem af parlamentet og statsraad. Af
hans skrifter kan nævnes «Storia d’Italia narrata al
popolo italiano» (10 bd., 1846 ff.), «Storia documentata
délia rivoluzione siciliana 1848—49» (2 bd., 1853), «Storia
d’Italia dal 1815 al 1850» (1860).
Lafayette [lafajæt], Marie Joseph Paul Roch
Yves Gilbert Motier, marki af (1757—1834), fr.
officer og politiker. Under den nordamer, frihedskrig
drog han 1777 til Amerika, tilbød kongressen sin hjælp
og blev straks general. Da Frankrige ogsaa kom ind i
krigen, drog han hjem for at faa den franske regjering
til at sende hjælpetropper til Amerika; selv drog han
atter derover 1780 og viste ikke ringe dygtighed. Kom
tilbage til Frankrige som nationens kjælebarn, og en
reise til Amerika 1784 blev et triumftog. Med denne
fortid blev han medlem af nationalforsamlingen 1789,
valgt af adelen. 25 juni gik han med en del af de
adelige medlemmer over til tredjestanden. Fremsatte 11
juli udkast til «menneskerettighederne». Efter
bastille-stormen kommandant for den nye «nationalgarde». Som
konstitutionel monarkist blev hans stilling vanskelig, da
kongens mislykkede flugtforsøg havde givet den
repu-blikansk-demokratiske gjæring vekst, og værre endnu
blev det, da krigen var udbrudt 1792, og de franske hære,
særlig nordhæren under L.s kommando, paa grund af
elendig udrustning og mandstugt led nederlag. L. blev
afsat fra ledelsen som rebel og maatte flygte. 1792—97
var han østerrigsk krigsfange. 1 napoleonstideo levede
han paa sine godser. Efter Waterloo virkede han som
medlem af deputeretkammeret mod Napoleon. Under
restaurationen hørte han i kammeret til yderste venstre,
blev efterhaanden igjen populær. En reise til Amerika
1824 fornyede mindet om hans ungdoms frihedsvirke,
og da julirevolutionen kom, stod han baade for den
liberale ungdom og for mange af arbeiderne som
frihedshelten. Selv var han i selve revolutionsdagene meget
virksom for en radikal løsning gjennem oprettelse af
en provisorisk regjering. Paa hans forslag vedtoges
nationalgardens gjenoprettelse, og han selv blev dens
chef. Denne gjenoplivelse af mindet fra 1789 blev
imidlertid skjæbnesvanger for L.s egne planer.
Nationalgarden var imod republik og masseregimente. Dette og
Ludvig Filips smiger og udtalelser om «en folkelig trone
omgivet af republikanske institutioner» samt
udnævnelsen af L. til chef for hele Frankriges nationalgarde gjorde
den gamle mand føielig, saa han medvirkede ved over-
regentskab — ® Hegentschaft
f - Ce) regency — ® régence f.
regerminate fej spire igjen,
regermination (e) ny
(frem)-spiring.
regicide régicide (?) m,
kongemord ; kongemorder.
régie (D f, bestyrelse,
forvaltning; oppebørseKsvæsen, -kontor),
regieren (t) styre, regjere.
Regierung ® f, regjering.
Regierungsrat ® m,
departementschef.
regimber (g slaa op (hest)
være opsætsig = se r.
régime (f) m, regimen @
(ordnet) regjering(sform), styre,
system; ordning, forvaltning; levevis
diæt, kur; (gramm.) stvrelse, objekt;
® ogs. (bot.) klase (frugter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
