Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lammers ... - Ordbøgerne: R - rektor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1655
relaissé—relativ
blev han som stifter og leder af de berømte Goncerts-L.
med eget orkester, et midtpunkt for den moderne retning.
De blev fra 1897 fortsat af hans svigersøn Chevillard.
Lampädius, Wilhelm August (1772—1844), t.
kemiker og metallurg; blev 1794 professor ved
berg-akademiet i Freiberg, hvor han senere virkede i en lang
aarrække. L. arbeidede særlig for tilveiebringelsen af et
videnskabeligt grundlag for metallurgien og udgav flere
skrifter, hvoraf især hans «Handbuch der chem. Analyse
der Mineralkörper» (1801) og «Handbuch der
Hüttenkunde» (1801—10) er bekjendt.
Lampe, Johan Frederik (1811—88), n. prest,
1849 sogneprest til Kolvereid, 1856 til Tysnes, 1869 til
Bamle. L. begyndte i Tysnes at sysle med en ny udgave
af Hattings prestehistorie, men fik den ikke fuldført.
Først efter hans død udkom verket under titelen
«Bergens stifts biskoper og prester efter reformationen»
I~II, udgivet af D. Thrap (Kra. 1895—96).
Lampe, Julie, f. Christensen (1870—), n.
skuespillerinde, debuterede 1888 ved Bergens teater, hvor hun
forblev til 1899, da hun kom til Gentralteatret i Kra.
og derfra 1901 til Nationalteatret. Hun forener humor
med god evne til karakteristik og har saavel ved Bergens
scene som ved Nationalteatret spillet en mængde roller,
særlig komiske; blandt de mest kjendte er Mette i
«Kjærlighed uden strømper».
Lampe, Evige, se Evige lampe.
Lampedusa, ital. ø, 130 km. ø. f. Tunis, hører til
prov. Girgenti (Sicilien), er 20.2 km/-^ og naar 130 m.;
2060 indb. (1901). L. har en liden havn med ugentlig
dampskibsforbindelse med Trapani, driver vinavl og
fiskefangst.
Lampefeber, af lamperækken foran scenen, rampen
(derfra paa tysk oftest Rampenfieber), er en betegnelse
for den nervøsitet, der griber nybegynderen ved hans
fremtræden for offentligheden.
Lampeglas, se næste artikel.
Lamper, belysningsgjenstand bestaaende af en
beholder, hvori der befinder sig en brændbar vædske, som
gjennem et porøst legeme, vægen, forplanter sig til
for-brændingsstedet, hvor den l^^sende flamme danner sig.
Den mest primitive form er n a t-1., som kun bestaar af
et glas, fyldt med fedolje, hvori der svømmer en liden
karton hvilende paa tre smaa korkstykker; i kartonens
centrum er anbragt en vokset væge. Disse 1. giver et
meget svagt lys og kan, som ogsaa navnet antyder,
kun benyttes som nat-1. Den første forbedring var den
tvundne væge, som anbragtes løs i en beholder. Men
dette lys var meget ufuldkomment, da der under
forbrændingen paa grund af utilstrækkelig lufttilførsel og
flammen var ubeskyttet opstod os og røg. Nogen
forbedring heri opnaaedes, da man fik flade vævede
væger. Ved den første saakaldte studér-1. var
olje-beholderen anbragt bag og lidt høiere end flammen for
derved at bøde paa den ulempe, som laa deri, at
beholderen kastede sterke skygger. — Indtil slutningen af
18 aarh. skede ingen væsentlig forandring i l.s
konstruktion. Det var først i 1789, at franskmanden Aimé Argand
fremkom med sin epokegjørende opfindelse. En 1. med
rørformig væge og kunstig lufttilførsel efter
skorstens-principet. Argand var den første, som benyttede cylin-
Lampadius—Lampong
1656
driske l.-glas med indsnævring ved glassets fod (det
nuværende rundbrænderglas). Efter Argands princip,
som næsten helt afløste brugen af flade væger, indtil
petroleums-l.s fremkomst, rettedes nu alle anstrengelser
paa at finde en konstruktion, som kunde gjøre skyggen
af beholderen saa lidet generende som muligt. Man fik
da astral-1. med en flad kransformet beholder, anbragt
over tlammen med kanaler ned til vægen. Beholderen
tjente ogsaa som underlag for kuplen, omtrent paa samme
maade som skjermringen paa de nuværende
petroleums-lamper. Det næste skridt i udviklingen var G a r c e 1 s
ur-1., som med nogle forandringer er kjendt under
navnet moderatør-1. Dermed var ulempen ved beholderens
skygge helt afhjulpet, idet oljen anbragtes i l.s fod.
Denne 1. blev imidlertid et forholdsvis kostbart apparat
paa grund af den komplicerede mekanisme, som var
nødvendig for ved et pumpeverk at hæve oljen op til
brænderen. Ved de foran omtalte 1. brugtes væsentlig
raffineret rapsolje; i gadelygterne brugtes tran, da oljen
ved den mindste kulde havde let for at fryse. Olje-1.
er næsten forsvundet, efterat man begyndte at anvende
petroleum som belysningsmateriale. De mere flygtige
oljer nødvendiggjorde en forandring i l.s konstruktion.
De fede oljer maatte ligge saa nær flammen som muligt,,
medens de flygtige maatte holdes fjernere, for at
forebygge eksplosioner. I overgangstiden brugtes forskjellige
oljer som terpentin, blanding af terpentin og alkohol,
benzin, træolje, parafin o. s. v. Det var først den alm.
anvendelse af petroleum, som frembragte en revolution
i l.s konstruktion. Efterat Ghra. glasmagasin i
1870-aarene indførte den amerikanske petroleum her i landet
og anlagde Høviks lampefabrik, har denne
belysnings-artikel skudt rask fart og trængt ind i alle norske hjem.
Ved stadige forbedringer af brændermekanismen,
væsentlig gaaende ud paa at tilføre flammen rigeligt surstof,
har man opnaaet at udvikle lysstyrken til, hvad der I
vore dage fordres af en moderne 1. — For yderligere at
øge lyseffekten under konkurrancen med gas og
elektrisk lys har der været gjort mange forsøg med en ny
brænderkonstruktion i den hensigt at lade petroleum
gaa over til gas for derved at fremstille et glødelys i
lighed med de Auer’ske gasgløde-1. Forsøgene har bragt
gode resultater med hensyn til lysstyrken, men 1. har
endnu ikke formaaet at blive gjenstand for alm. brug.
Lampertheim, landsby i Hessen, prov. Starkenburg;
8930 indb. (1905). L. har evangelisk og katolsk kirke,
synagoge, kemiske fabriker og cigarfabriker.
LampertlCO, Fedele (1833—1906), ital. socialøkonom
og politiker. Sad fra 1866 i deputeretkammeret, fra 1873
i senatet. Hans hovedverk er en oversigt over de
forskjellige nationers nationale økonomi, «Economia dei
popoli e degli stati» (5 bd., 1874—84), skrevet under
paavirkning af den tyske historisk-realistiske retning.
Overordentlig frugtbar forfatter.
Lampesod, se Kjønrøg.
Lampe-t kaldes en til væg eller møbel fæstet arm^
hvori lys (eller lampe) holdes; er oftest forsynet med
speilflade bag lyset.
Lampong, den sydligste del af øen Sumatra, et eget
residentskab; omtr. 30 000 km.^ med 142 000 indb., som
danner en egen gruppe af den malaiiske race.
skifte. être de r. ikke have
noget at gjøre.
relaissé (f) mat, træt, sprængt
(hare).
relancer (?) (ud)slynge igjen;
jage op igjen (vildt); opsøge;
antaste, forfølge; overfuse, skjelde
ud.
relaps ® (m), fra’^alden,
tilbagefalden.
relapse @ falde (glide) tilbage;
(faa et) tilbagefald.
rélargir ® udvide; gjøre
bredere; lægge (tøi) ud.
rélargissement (f) m,
udvidelse.
relast (e) sætte paa læst igjen,
læste, udblokke.
relate (e^, relater (f) fortælle,
berette; ® ogs. omtale, r. tO (ê)
angaa, staa i forbindelse med, have
hensyn til.
related (e) besiegtet,
relater © fortæller, beretter,
relatif (f), relative © relativ,
forholdsvis, som staar i
forbindelse (forhold), r. à r. to ©
som angaar, vedrører, svarer til ;
© ogs. med hensyn til. r. (?) m,
r. @ relativt pronomen; @ ogs,
slegtning, paarørende.
relation (e) & (g f, beretning,
fortælling; forhold; forbindelse;
d) ogs. omgang(skreds), samkvem;
(pi) kjendinger; (ê) spec, slegtskab
= r.ship; slegtning.
relativ — (t) relativ, beziehend;
relatives Fürwort n — @ relative;
comparative ; (a matter) of degree;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
