- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind IV : Hellige kjortel-Lassalle (Ordbøgerne: Modpart-Reproductibilité) /
1657-1658

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamprecht ... - Ordbøgerne: R - relativement ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1657

Lamprecht—Lancelot du Lac

1658

Lamprecht (der Pfaffe), t. digter i første halvdel af
1100-tallet; han levede ved Rhinen. Hans hovedverk er
«Alexanderlied», et af de betydeligste af tidens «høviske
hel tedigte». Som de fleste af dem er det en bearbeidelse
af et fransk digt; dette er nu tabt paa et brudstykke
nær. Helten er Alexander den store, som gjennem disse
digte og andre bearbeidelser af samme stof, f. eks. vor
oldnorske Alexanders saga, blev en af de første poetiske
helte i korstogstiden.

Lamprecht, Karl Gotthart (1856—), t. historiker,
1885 professor i Bonn, 1890 i Marburg, 1891 i Leipzig.
Har udgivet en række verker, bl. a. «Deutsches
Wirtschaftsleben im Mittelalter» (4 bd., 1885—86); hans
hovedarbeide er «Deutsche Geschichte» (16 bd., 1891—
1909), et aandfuldt, om alsidig viden og dyb forstaaelse
vidnende verk. Her og andensteds udformer L. sit
særlige syn paa historieskrivningens opgave; idet han
anlægger skildringen bredt kulturhistorisk, søger han at
bestemme den for hver tidsalder typiske sjælelige
udviklingsfaktor. L.s forfatterskab har virket rigt
befrugtende paa moderne tysk historieskrivning; hans saakaldte
«kulturhistoriske metode» har dog hos efterlignere givet
uheldige resultater.

Lampre^t, se Rundmundede.

Lamprofyr, gruppe af gangbergarter, karakteriseret
ved dens rigdom paa mørke mineraler. De er
melano-krate (se M agen a) spalteprodukter af forskjellige slags
(granitisk, syenitisk o. a.) magena. Til 1. hører minetter,
kamptoniter o. s. v.

Lamprotornis, se Glansstær.

Lampsåkos, græ. oldtidsby i Lilleasien, ved
Hellesponten, anlagt fra Milet eller Fokæa. Den havde en
god havn og var ganske betydelig; i omegnen avledes
en fortræffelig vin.

Lampsäna, se Harekaal.

Lampyridæ (lysbiller), en familie af biller med mange
slegter og arter, udbredt over hele jorden, men især i
Amerika. Ved hjælp af eiendommelige lysorganer paa
undersiden af bagkroppen kan de udbrede lys i mørke.
Herhen hører vor almindelige sankthansorm (lampyris
noctiluca), hvis vingeløse larvelignende hun lyser sterkt
og derfor ogsaa er kaldt clysmark».

Lamsdorff, Vladimir Nikolajevitsch, greve
(1845—1907), rus. diplomat, ansattes 1866 i
udenrigsministeriet, fulgte 1878 Gortschakov til Berlin og var
jan. 1901—mai 1906 udenrigsminister, i hvilken stilling
han 1902—03 sluttede overenskomsten om Makedonien
med Østerrig-Ungarn.

Lamu, brlt. Øst-Afrika, ø og distrikt under 2 ° 20 ’ s.br.,
hvor byen L., hovedstad i prov.Tana-land; ca. 15000 indb.

Lamu’ter, tungusisk folk i den sibiriske provins
Jakutsk. De er rensdyrnomader ; de bruger dyrene til
ridedyr og benytter kun i liden grad slæde; de bor i
skindtelte (se Tun gus er).

Läna philosophïca, se Zinkoksyd.

Lanark [lœndk] (Lanarkshire, Clydesdale), grevskab i
det sydvestlige Skotland, ved Clyde, 2278 km.^ med
1339 327 indb. (1901). L. har kul- og jerngruber. Den
vigtigste by er Glasgow, men hovedstaden er L., ved
Clyde; 6567 indb. (1901). L. har latinskole, væverier,
garverier og bryggerier.

relativement—relegere

Lançade [låsa’d] kaldes et langt, mere fladt end høit,
sprang, som en hest gjør af ængstelse, i kaadhed eller
paa grund af andre lignende aarsager.

Lancashire [lœijkdsid], grevskab i det nordvestlige
England, ved den Irske sjø; 4887 km.^ med 4 387 043
indb. (1901). L. er rigt paa kul (1904 24.5 mill. tons\
har gode havne (mundingerne af Mersey, Ribble, Lune),
Manchester sjøkanal og betydelig bomuld- og
maskinindustri. De største byer er Liverpool,
Manchester-Salford, Preston, Blackburn. Hovedstad er Lancaster (s. d.).

Lancaster [lænkdstd], eng. jarl- og hertugtitel. Efter
1066 gaves L. til Roger af Poitou som Lord L,; Henrik Ill’s
anden søn blev jarl af L.; dennes sønnesøn, Henrik,
udnævntes 1351 af Edvard III til hertug af L.; dennes
datter egtede John af Gaunt (s. d.), hertug af L. fra 1362,
og hendes søn Henrik Bolingbroke (se Henrik VI).
skaffede L.s «røde rose» Englands trone 1399—1461.
Siden Henrik VII Tudor er L. krondomæne, hvorover
der stadig udnævnes en kansler, der har sæde og stemme
i kabinettet som minister uden portefølje. [Litt.:
Hart-wright, «Story of the house of L.» (London 1897).]

Lancaster [lænkdstd], Sir James (jfr. Lancaster
sun d), foretog den første engelske ostindiefart (1591—93),
blev direktør for det Ostindiske kompani og
foranledigede Hudsons ekspedition til opsøgning af
Nordvestpassagen.

Lancaster [Iæijk3st9], Joseph (1778—1838), var en
kvæker, som holdt skole i en af Londons fattigkvarterer.
Da han ikke havde raad til at betale lærere, fandt han
paa at benytte de ældre elever til at undervise de yngre,
saaledes som amerikaneren Bell (s. d.) ogsaa havde gjort.
Denne metode vakte megen opsigt, og L. fik opmuntring
og støtte fra mange hold. Han var imidlertid selv en
upraktisk økonom, maatte forlade England og døde 1
fattigdom i Amerika. Metodens særegenhed var, at en
lærer ved hjælp af de ældre elever, de saakaldte
monitorer, sattes istand til at lede undervisningen af et
meget stort antal barn. Undervisningen foregik efter
et strengt opstillet skema, og man søgte saameget som
mulig at afpasse den efter hver enkelt elev. Det
Bell-Lancaster’ske system, som ogsaa blev prøvet i Norge, har nu
ringe anvendelse. (Jfr. Indbyrdes undervisning.)

Lancaster [lœijkdstd], by i England, grevskabet
Lancashire, ved Lune og Lancaster kanal; 40 329 indb. (1901).
L. har gammelt slot, smuk katolsk kirke, latinskole,
bomuld-, voksdug- og maskinindustri. L. er romernes
Ad Alaunum, fik 1193 byrettigheder.

Lancaster [lænkdstdj, byer i de Forenede stater.
1. L. i Ohio, ved Hockingelven, 35 km. s.ø. for Columbus,
9855 indb. (1906); forbedringsanstalt for gutter. – 2. L.
i Pennsylvania, 100 km. vest for Philadelphia, 47 129 indb.
(1906). Ligger i et rigt jordbrugsdistrikt og har stor
handel med tobak og korn; stor industri.

Lancastergevær, se Haandskydevaaben.

Lancaster sund [Idénkdsid -] gaar fra Baffinsbugten
mod vest til Barrov^strædet mellem Nord Devon og
Baffmsland, 74° n. br. Opdaget af Baffin 1616, opkaldt
efter James Lancaster, første gang gjennemkrydset af
Parry 1819, senere bl. a. af Roald Amundsen aug. 1903.

Lancelot du Lac (làselâdylakj, ridder blandt de
gjæveste af det runde bord, var dronning Genièvres, kong

alting er r.t) all things are by
comparison; relative pronoun —
® relatif (m).

relativement (î): r. à med
hensyn til.

relativité relativity ©
relativitet.

re laver (f) vaske om, igjen,
relax © slappe(s); skaffe el. søge
hvile; (med.) virkeblødgiørende paa.

relaxant © blødgjørende
middel.

relaxation @&(f) f, slappelse,
nedspænding; (med.) blødgjørelse ;
(e) ogs. formildelse; rekreation; ®
ogs. løsladelse.

relaxer (f) løslade ; slappe (paa).
relay © forsyning, forraad,
depot som er anbragt med
mellemrum langs veien; (om)skifte, (nyt)

hold, friske heste (hunde);
omlægge.

relayer (f) afløse; skifte heste,
relayeur ® m, skydsskaffer.
release @ slippe fri (ud),
løslade ; befri ; opgive, frafalde ;
bortbygsle paa ny ; frigivelse, løsladelse;
belrielse; kvittering; opgivelse,
frafaldelse.

relegate (e) reléguer (g sende

bort, forvise, fjerne; (ê) ogs. sende;
adressere; tilbagesende; overføre,
henvise, se r. ® trække sig
tilbage.

relegation (i), relégation (?)

f, fjernelse, forvisning; © ogs.
overførelse, henvisning.

relegere — ® relegieren — (^
expel from the university — (?)
renvoyer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:05:38 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/4/0913.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free