Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmark ... - Ordbøgerne: R - remisage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1673
Landmark—Landsalama’nder
1674
diske beretninger foruden talrige afhandlinger og
bladopsæt, bl. a. «Om laksetrapper» (Kra. 1884). L. har en
meget væsentlig andel i vor nyere lovgivning om
laksefiskerier; har forfegtet vidtgaaende fredningsbestemmelser.
Landmark, Johan Daniel (1876—), n. filosofisk
forfatter, eksamen artium 1900, studerede først teologi,
men opgav den som brødstudium for filosofi, særlig
religionsfilosofi. Ved sin bog «Erkjendelsesteoretisk
religionsfilosofi. En kritisk-empirisk undersøgelse af den
religiøse erkjendelse» (Kra 1908) opnaaede han 1909
doktorgraden i filosofi ved Kra. universitet.
Landmark, Johan Theodor (1836—), n. agronom
og landbrugslærer. Fik sin faglige uddannelse først ved
Romsdals amts
landbrugsskole, senere ved
akademiet i Kjøbenhavn.
Virkede dels som
gaards-bestyrer og forpagter,
dels som
landbrugsskolebestyrer, til han i 1877
ansattes først som docent,
senere som overlærer ved
landbrugshøiskolen, til
han i 1907 fratraadte.
L. har reist meget, ogsaa
i sit eget land, hvis
landbrugsforhold han nøie
kjender, og har paa
forskjellige maader ydet
virksomt arbeide til
landbrugets fremme, bl.
a. ved flittig at deltage
i diskussionen af
herhen hørende spørsmaal.
Fra 1863—71 udgav han
«Tidsskrift for det praktiske landbrug», og i 1894 stiftede
han Norsk landmandsforbund (s. d.).
Landmark, Marie Amalie (1845—), n.
forfatterinde af husholdningsskrifter. Foruden talrige
fortællinger og mindre artikler i «Husmoderen» har hun
skrevet «Husholdningsbog» (1892), «Kogebog for land og
by» (3 oplag 1910). Som reisende lærerinde i hus- og
madstel og ved sine skrifter har hun bidraget meget til
forbedring af stellet, især i vestlandsdistrikterne.
Landmarskal, se Landtmarskalk.
Landmerke, merke, som er opsat paa land til
veiledning for skibsfarten.
Landmilits, se Milits.
Landnâmabôk (bogen om bosættelserne paa Island)
er et af de allervigtigste sagaverker, vi har. Bogen
opregner, ikke historisk, men topografisk, de forskjellige
landnamsmænd og disses siegt. Foruden disse
navnelister (ca. 3000 personnavne) indeholder den en mængde
anekdoter og ypperlig fortalte smaasagaer («|)ættir») om
adskillige af de nævnte personer (f. eks, den morsomme
Sneglu-Hallapattr og Au5unar|)âttr om AuSun og
isbjørnen). Verket findes i Sturlubok, Hauksbok (en
sammenstøbning af Sturlubok og den nu tabte Styrmers
bog) og Melabok. Landnåma er rimeligvis blevet til
efterhaanden i 12 aarh. og skrevet ned i begyndelsen af
13 aarh. (Styrmer døde 1245). Den er saagodtsom overalt
(Fot. af Gustav Borgei
Johan Theodor I.andmark.
remisage—remitter
fuldt ud paalidelig, og den giver særdeles værdifulde
oplysninger ikke alene om landnamsmændenes siegt og
historie, men ogsaa om adskillige kulturforhold. «Den vil
altid være den islandske oldlitteraturs pryd og stolthed»
(F. Jonsson).
Landnamstid er den tid, da nordmændene, der
udvandrede fra Norge, tog Island i besiddelse (ca. 871 — 930).
Nam (af nema) betyder det at tage land og bebygge det.
Om landnamsmændene, se Landnamabok.
handois [lâdwâj, Hermann (1835—1905), t. zoolog,
professor i Münster; foruden en adskillig benyttet
lærebog i zoologi kan nævnes flere arbeider over
lydfrembringelser hos insekter m. m.
Landolt, Hans (1831—1910), t. kemiker, indtil 1904
direktør for det kemiske laboratorium ved Berlins
universitet. L. har gjennem flere af sine arbeider indlagt
sig fortjenester af den fysikalske kemi.
Landon [lâdô’J, Charles Paul (1760—1826), fr.
kunstforfatter, maler og kobberstikker. Hans malerier
henter sine emner fra den antike mytologi. Som kurator
for Louvre ffra 1816) har han udgivet en mængde
ver-ker om kunst, illustreret med kobberstik af ham selv.
Landor [lænddj, Henry Savage (1865—), eng.
op-dagelsesreisende, foretog 1897 en reise til Tibet. Forsøgte at
naa Lassa, men blev nødt til at vende om nogle
dags-reiser fra byen efter at have udstaaet store lidelser og farer.
Landor Walter Savage (1775—1864), eng.
forfatter, f. i Warwickshire. Allerede tidlig røber hans
frihedslængsler sig. Kostskolen i Rugby maatte han
forlade, og fra universitetet i Oxford blev han relegeret.
Al tvang var ham imod. I 1808 samlede han 1000
frivillige og drog til Spanien for at hjælpe til at afkaste
Napoleons aag, men han vendte skuffet tilbage. Senere
opholdt han sig i lange perioder i udlandet, især i
Frankrige og Italien. Hans interesse for gammel græsk
og romersk kultur giver sig udtryk i digtsamlinger:
«Hellenics» og «Italics», men tillige i hans hovedverk:
«Imaginary conversations of literary men and statesmen»
(1824), en hoist eiendommelig og tankedyb række skisser
i samtaleform. Han overlevede de fleste af sin generation og
levede samtidig med Wordsworth, Tennyson, Swinburne.
Landpost, ombringelse af post paa landet. L. er en
forholdsvis ny institution, men er nu indført i de fleste
lande med et ordnet postvæsen. Høist i udvikling er 1.
naaet i Danmark, hvor posten nu besørges tilbragt enhver
adressat i landet. 1 Norge gjør de lange afstande og den
ofte vanskelige fremkomst
1. særlig kostbar, men
ogsaa hos os er der nu en
stor mængde l.-ruter. L.
besørges ved l.-bud, som
ombærer alle slags
postsager, værdibreve dog kun
til beløb 100 kr. L.
ansees at være af stor
betydning til udbredelse af
folkeoplysning (avishold).
Landsalama’nder
(>a-lamandra maculata)
forekommer alm. i Syd- og
Mellem-Europa. Er sort
remisage (f) m, (sætten i) hus,
skjul, stald.
remise @ afstaa; tilskjøde;
af-staaelse; tilskjødning.
remise (f) f, gjenopførelse,
reprise; over-, udlevering;
pengesending, remisse ; provision ; afslag,
rabat; opsættelse; vognskjul, stald;
(i spil) bête, bod; m, leievogn.
remiser (f) sætte (vogn) i skjul.
remiss @ forsømmelig, slap;
løi, lunken.
remisse — ® Remesse, Rimesse
f — © remittance (|) remisse f.
remissibility(i^eftergivelighed,
tilgivelighed.
remissible ©, rémissible (g
eftergivelig, tilgivelig.
remission ie\ rémission (f) f,
eftergivelse, tilgivelse, forladelse;
(sygdoms) aftagen; @ ogs. fra
faldelse, opgivelse; slappelse; (f)
ogs. 0"erbærenhed ; benaadning.
rémissionnaire (f) m, be-
naadet person.
remit (e) sende (tilbage);
overgive, overlade ; efter-, tilgive;
oversende ; (lade) aftage (i styrke,
voldsomhed); aftage (feber); tilbage-,
oversendelse.
remitraent @ gjenindsættelse
(i fængsel); efter-, tilgivelse.
remittal @ overgivelse;
af-staaelse.
remittent rémittent ®
(med.) aftagende.
remitter (e) eftergiver ; tilgiver;
indsender af pengebeløb; (jur.)
gjenindsættelse i en ældre
rettighed.
i.andsalamander
(salamandra maculata).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
