Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmark ... - Ordbøgerne: R - remisage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1675
remittere—remontrance
med gule tegninger. Har trind hale og mangler rygkam,
saadan som vandsalamanderne har. Er et natligt dyr,
der lever i fugtige skogtrakter. Den maa ligesom
vandsalamanderne opsøge vandet for at yngle; men ungerne
fødes levende og lever der 4—5 maaneder, inden de
antager forældrenes levevis. I Alperne findes en helt sort
1. (se Atra).
Landsberg, Barthold Nicolai (1668—1740), n.
officer, f. i Holsten. Blev 1687 sersjant, 1699 kaptein
ved et gevorbent infanteriregiment i Norge. Var i fransk
tjeneste 1695—98. Som oberstløitnant ved andet
Trond-hjemske nationale infanteriregiment deltog han i
felttogene i Holsten og Nord-Tyskland, kom tilbage til Norge
med regimentet 1716 og beordredes til tjeneste paa
Fredriksten. Natten til 4 juli s. a. afslog han et angreb
paa Indre borgerskanse mellem Fredriksten og
Fredriks-hald. 1717 blev L. kommandant paa Fredriksten og
udholdt her med stor dygtighed og tapperhed 24 dages
beleiring af svenskerne forud for Karl XII’s fald 11 dec.
1718. Faa dage efter blev L. oberst. Han døde som
generalløitnant.
Landsberg, Ernst (I860—), professor i romersk og
tysk civilret og i strafferet i Bonn. Han har skrevet
«Geschichte der deutschen Rechtswissenschaft» (1898).
Landsberg, l. L. am Lech, by i Bayern,
regjerings-distrikt Oberbayern, ved Lech, 566 m. o. h.; 6505 indb.
(1905). L. har otte katolske kirker, flere klostre, garverier,
bryggerier, maskinfabriker og driver stor handel med træ
og meieriprodukter. — 2. L an der Werthe, by i
Preussen, regjeringsdistrikt Frankfurt (Brandenburg), ved
Warthe, 25 m. o. h.; 36 934 indb. (1905). L. har to
evangeliske og en katolsk kirke, synagoge, park.
gymnasium, realskole, teater, fabriker for maskiner, stivelse,
sukkervarer, tobak, sko og possement, betydelig
træindustri, garverier, bryggerier, teglverk og har stor handel
med korn, kvæg, spiritus og træ. Omsætningen var i
1906 348 mill. mark. — L. fik byrettigheder 1257 af
Johan I, markgreve af Brandenburg.
Landsby er en gammel germansk form for bebyggelse;
allerede paa Tacitus’ tid boede germanerne i Tyskland
for det meste i landsbyer (dorfer); dog forekom
enkeltgaarde i Westfalen, ved Nedrerhin, i de tyske Alper og
Foralperne. Ogsaa i Danmark peger arkæologiske og
sproglige undersøgelser mere og mere i retning af en
oprindelig bebyggelse i enkeltgaarde, hvoraf 1. siden er
opstaaet, neppe meget før i den senere jernalder (ca. 800).
I Norge fandtes der l.-bebyggelse i historisk tid, særlig
i det vestenfjeldske. En følge heraf var vel i det
mindste delvis jordfællesskabet, som forudsættes
allerede i Gulatings- og Frostatingsloven og holdt sig ind
i det 19 aarh.
Landseer [lændsid], Sir Edwin Henry (1802—73),
eng. maler. Udstillede allerede i 17-aarsalderen og havde,
før han var 20 aar, erhvervet sig en fremskudt stilling
som dyremaler. Han var under sit hele liv overordentlig
populær og har nydt en mængde æresbevisninger; men
hans anseelse er senere sunket betydelig. Grunden til
hans verkers popularitet er nemlig at søge, ikke saa
meget i deres kunstneriske egenskaber som i deres sterkt
novellistiske emner, der viser dyrene som bærere af
menneskelige karakterer og affekter. Hans malemaade
Landsberg—Landshøvding
1676
er noget glat og upersonlig, og hans masseproduktion
(ca. 1000 malerier) har havt en forringende indflydelse
paa de enkelte billeders kunstværd. Han har ogsaa
virket som billedhugger.
Landsend [Icéndzend], Kap, Englands sydvestligste
forbjerg, ligger paa den nordligste af de to spidser, hvori
halvøen Cornwall ender; 50° 4’ n. br. og 5° 42’ v. 1. f.
Grw. I nærheden Longships Bocks med fyrtaarn, og
13 km. sydvest paa Wolf Rock staar ogsaa et fyrtaarn.
Landsfeld, grevinde von, se Montez, Lola.
Landsforræderi er visse forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed, som bestaar i at udsætte
disse retsgoder for fare i forhold til andre lande, i
modsætning til hø i forræderi (s. d.), som krænker statens
myndighed og magt indad; 1. kan begaaes i fred som i
krig, omend de farligste former af 1. forekommer under
krig (al slags hjælp til den fiendtlige magt). Straffeloven
af 22 mai 1902 §§ 83—93 har strenge straffe, indtil
fængsel paa livstid, for saadanne forbrydelser, uden dog
at samle dem under udtrykket 1., som ikke benyttes af
vor lovgivning, se dog ansvarlighedsloven af 7 juli 1828
§§ 1, 4, 7.
Landsforvisning er en i ældre ret meget benyttet
straffeart, som afløser gammelgermansk fredløshed (s. d.);
Kristian V’s lov (1687j anvender 1. for enkelte
forbrydelser (modstand mod øvrigheden, visse
slagsmaalsfor-brydelser, signen, manen m. m.); trykkefrihedsforordning
af 27 sep. 1799 gjør rigelig brug af den for forbrydelser
i trykt skrift. L. er i strid med moderne opfatning; et
land har hverken stats- eller folkeretslig adgang til paa
den maade at befri sig for ubehagelige statsborgere;
dette erkjendtes tidlig i norsk retspraksis, og ved
straffeloven af 1842 fjernedes de tilfælde af 1., som den skrevne
lov endnu kjendte. Andre end statsborgere kan
underkastes udvisning (s. d.), men det er ikke straf; se
ogsaa Eksil.
Landshut, by i Bayern, regjeringsdistrikt Nedre-Bayern,
ved Isar, 392 m. o. h.; 24 217 indb. (1905). L. bestaar
af Neustadt, Altstadt og fire forstæder, har 11 kirker,
kloster, slot, gymnasium, realskole, vinterlandbrugsskole,
fabriker for tobak, straahatte, maskiner, kunstmel,
kemikalier, vogne og orgler; har uldspinderier, garverier,
bryggerier og driver en livlig handel med landprodukter,
kvæg og heste. — L. blev anlagt 1204, var 1255—1503
hovedstad i hertugdømmet Bayern-L.
Landshølfoss, vandfald (8.8 m.) i den gren af
Nume-dalslaagen, der kommer fra Tunhøvdfjorden. L. udgjør
en del af de mange stryk og fosser, der er indkjøbt af
staten og som gaar under navn af Norefossen (s. d.).
Disse fossers samlede vandkraft opgives for tiden (1910)
at repræsentere 24 500 eff. hk., der ved udbygning
antages at kunne bringes op i 149 000 eff. hk.
Landshøvding. Islands krav paa selvstyre førte
til, at den danske stiftamtmand i 1871 afløstes af en
(^ogsaa dansk) 1., som tegn paa det øen tilstaaede lokale
selvstyre; han var ansvarlig for den dansk-islandske
minister i Kjøbenhavn og repræsenterede rigsstyret
overfor Altinget. Da det fulde politiske selvstyre tilstodes
i 1903, afløstes atter 1. af egen islandsk minister (se
Island), — L. kaldes i Sverige den, som staar i spidsen
for länsstyrelsen i de 24 län, svarende til norsk amt
remittere — ® remittieren,
(zurück)senden — © remit — (f)
renvoyer; (betaling) remettre.
remmailler (g) tage (masker)
op; bøde (net), stoppe.
remmailloter (£) svøbe, sveipe
igjen.
remmancher (?) sætte nyt
skaft, haandtag paa.
remmener (f) føre bort igjen,
tage med tilbage, hjem igjen,
remnant (§ rest, levning,
remodel (e) omforme, omdanne;
omarbeide.
remonstrance @ (mod)fore-
stilling.
remonstrant (e) (en) som gjør
(mod)forestillinger, anfører sterke
(raod)grunde.
remonstrate @ anføre
modgrunde, gjøre (mod)forestillinger.
remontage (f) m, opseiling (paa
elv); (urs) optrækning.
remontée (g f, eftermiddag,
remonter (f) gaa, stige, kjøre,
seile op; blive nordlig (vind);
hæve; bringe op igjen; styrke;
oplive, opmuntre; trække op (ur);
sætte sammen igjen; (sætte nyt)
skjæfte (paa); (mus.) sætte nye strenge
paa; sætte i scene igjen; forsyne,
udstyre igjen; forsyne med ny
hest. se r. komme til kræfter
igjen, blive oplivet.
remontoir (Dm: montre (m)
à r. remontoirur.
remontrance (gf, forestilling,
formaning, advarsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
