Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange ... - Ordbøgerne: R - rendebane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691
rendoubler—renfler
L. har komponeret orkester- og kammermusik, et
oratorium, mandskor m. v.
Lange, Sven (1868—), d. forfatter, søn af G. G. L.,
debuterede 1893 med «Engelche og andre fortællinger»
og har siden udfoldet en omfattende virksomhed, især
som dramatiker: «En martyr» (1896), «Kjærlighedens
narre» (1897), «Iris eller den usaarlige frue» (1898), «En
forbryder» (1902), «De stille stuer» (s.a.), «Kvindelykke»
(1903), «En digters kjærlighed» (1907), «Samson og
Dalila» (1909) o. fl., alle opført i Kbh. L. har fin
karakterskildring og klar replik, men hans stykker gjør
et noget konstrueret indtryk, og de fængsler derfor
gjennemgaaende mere ved læsning end paa teatret. Af
prosaverker maa nævnes romanen «Hjertets gerninger»
(1900) og novellerne «Sommerleg» (1902) og «Barnets
gave» (1908). L. har ogsaa udfoldet en betydelig
virksomhed som litteratur- og teaterkritiker.
Lange, Thomas (1829—87), d. forfatter. Hans
hovedverk er «Eventyrets land» (1865), en skildring fra
vestkysten. Af hans andre arbeider kan nævnes
fortællingerne «Aaen og havet» (1870) og «De lyse nætter»
(1875) samt den fintformede novelle «De faldende blade»
i samlingen «Romantiske skildringer» (1872).
Lange, Thor Næve (1851—), d. forfatter, siden 1876
bosat i Ruslaod, hvor han er lærer. Han har især været
virksom som oversætter; klassisk digtning, slaviske
folkeviser, gammeltyske digte og nyfransk kunstpoesi, alt
former han lige let og yndefuldt i danske vers. Den
slaviske folkevises naive og vemodige stemning staar
ham dog sikkert nærmest, og denne stemning gjenfindes
i hans originale digtning. Af hans digtsamlinger kan
fremhæves «Gennem farvet glas» (1894), «Fjerne
melodier» (1902) og «Strengespil» (1906). L. tog 1894
doktorgraden med en afhandling om Alexis Tolsto3^
Lange (molva vulgaris), se planche Fiske II, fig. 7.
L. er en af vore almindeligste torskefiske. Den er
udbredt fra den Biskayiske bugt langs Irlands og Englands
kyster, paa Nordsjøplateauet og langs eggene helt op til
Vest-Finmarken. I Øst-Finmarken og Barentshavet
forekommer den bare undtagelsesvis. Ved Færøerne og Island
er den talrig. Den er i andre europæiske lande og ogsaa
hos os gjenstand for fiskeri, og den udgjør hos os en
meget vigtig del af bankfiskernes udbytte. Den fiskes
særlig i tiden fra april mai til udpaa høsten. Det rigeste
fiske foregaar med bankliner paa eggene langs
Nordsjøplateauet og opover fra Bergenskanten til Vesteraalen.
Den fiskes fornemmelig i dybder mellem 60—80 optil
200 favne, almindeligst indtil 150 favne. Tilvirkes for
det meste til klipfisk. Noget tørres som raaskjær og
noget spiles og tørres for svensk marked. L. gyder om
sommeren fra april mai og udover, men hos os
fornemmelig i juni maaned. Dens eg, der er vel 1 mm. i
diameter, udvikler sig svævende i vandet. De fornemste
gydepladse for arten er langs Irlands vestkyst, ved Island
og Færøerne. Paa Nordsjøtampen (den nordligste ende af
Nordsjøplateauet) samt ogsaa paa eggen fra det bergenske
til Trøndelagen gydes der en del, men lidet i
sammenligning med de forannævnte felters produktion. L.s yngel
har i lighed med de fleste andre torskearters et relativt
langvarigt drivende eller svævende stadium, hvori den
lever i vandmassen, fjernt fra bunden. [Litt.: «General
Lange—Langeleik
1692
report of comm. A.», «Rapports & proces verbaux du conseil
perm. internat, pour l’exploration de la mer.», vol. X.]
Langebek, Jakob (1710—75), d. historiker, tog teol.
eks. 1732, og kastede sig derpaa over sin
barndoms-interesse, nordisk historie; kom i forbindelse med
Rost-gaard og Gram, udgav 1738—39 sammen med L. Harboe
«Dänische Bibliothek» og stiftede 1745 «Danske selskab
for fædrelandets historie og sprog» (s. d.), for hvilket han
1745—52 udgav «Danske magasin» i 6 bd. Som
ge-heimearkivar (fra 1748) søgte han at skaffe afskrifter af
alle dokumenter til dansk historie, og hans værdifulde
samling findes endnu i det d. rigsarkiv («L.s
diplomatarium»); han udgav 1772—74 (1—3 bd. af «Scriptores
rerum Danicarum» og gav raad og materiale til talrige
historiske forfattere (Pontoppidan, Ryge o. fl.). L. besad
ikke Grams alsidige viden og skarpe kritik, men overgik
ham i praktisk arbeidsomhed og evne til at tilrettelægge
stoffet; hans virksomhed som samler og udgiver var
grundlæggende for d. historie. [Litt: «Breve fra J. L.»
ved H. F. Rørdam (1895).]
Langedrag, Øystein (d. 1848), telemarkisk
spillemand, en af Myllargutens lærere, udmerkede sig ved sit
vakre, egte nedarvede spil og sin rigdom paa slaatter,
hvoraf flere bærer hans navn.
Langeland, Knud (1813—88), n.-amer. pioner og
journalist, f. i Samnanger, Bergens stift, kom til Amerika
1843, kjøbte 1849 «Nordlyset», den første
norsk-amerikanske avis, og forandrede navnet til «Demokraten»;
redigerede senere «Den norske amerikaner», blev 1860
valgt til medlem af Wisconsins legislatur, var
«Skandinavens» redaktør 1866—72, valgtes 1880 til medlem af
det nationale kollegium for valg af præsident og stemte
som saadan paa J. A. Garfield. Efter hans død udkom
hans «Nordmændene i Amerika» (Chicago 1888), som
indeholder vigtige oplysninger om de norske settlementer
og den norske presse i Amerika.
Langeland, Ole Ingebrigtsen (1845–), n. politiker.
Gjennemgik Romsdals landbrugsskole og overtog 1874 sin
fædrenegaard i Sunnelven, Nordre Søndmør, har her været
ordfører uafbrudt siden 1877 og sparebankdirektør siden
1876. Medlem af alle storting siden 1886 og gjenvalgt
for 1910—12, tilhører venstre. Medlem af den kgl.
kommission af 1891 om den civile retspleie, medlem af
Special-komitéen 1905.
Langeland, ø i Storebelt mellem Fyn og Lolland,
283 7 km.^ 19 541 indb., hvoraf 3447 i kjøbstaden
Rud-kjøbing. Udstrækning fra nord til syd 50 km,, største
bredde 11 km. L. er oversaaet med smaabakker
(saa-kaldte «tverbakker»), som giver øen et eiendommeligt
bølgeformet profil. Smukke bøkelunde, især i L s
nordlige del, f. eks. omkring Tranekjær slot, L.s historiske
centrum. Af historiske minder merkes langdyssen kong
Humbles grav. — L. nævnes første gang i Ottars og
Wulfstans beretning ca. 900. 1241 kom øen under Abels
siegt og var i det følgende aarh. stridens æble mellem
dem og kongen. Den var i middelalderen sæde for en
talrig lavadel. 1658—59 forsvarede øen sig tappert mod
svenskerne. 1672 oprettedes grevskabetL. [Litt.: V. Lütken,
«Bidrag til L.s historie» (1909—10)]
Langeleik, n. citerinstrument af form som et
salmodikon med fiolinhoved, har en spillestreng og et for-
rendoubler (?) lægge (sy) op, ind.
rendre ©give, skjænke(tilbage,
igjen); indbringe; (afjlevere; bringe;
aflægge, afgive; gjengjælde; kaste
op ; udskille ; udsende ; fælde (dom);
udstede (befaling); overgive
(fæstning); gjengive; fortælle; gjøre (til),
r. la main slappe tøilerne. se r.
ogs. begive sig; hengive sig,
overgive sig; blive.
rendu (f) m, gjengjæld;
gjengi velse(stiiaade); vare som man
sender tilbage, bytter.
renduire ® stryge (smøre) over
igjen.
rendurcir (f) (for)hærde.
rendyrkning — ® Reinzucht,
Reinkultur f — (ê) pure
cultivation - (D culture (f) pure.
rêne (f) f, tøile, tømme.
renegade ©, rénégat (f) m,
frafalden, overløber, renegat,
renegation @ fomegtelse.
rénette (f) f, hov-, virkejern.
rénetter (f) virke (hov),
renew (g fornye(s); begynde
paa ny, gjenoptage(s).
renewable @ som kan fornyes,
renewal @ fornyelse,
renfaîter ® lægge nyt møne paa.
renfermer (f) lukke, stænge
inde; indeholde, indskrænke;
sammenfatte.
renfiler ® træde (naal) igjen;
trække paa snor igjen.
renflammer (?): se r. blusse,
flamme op igjen.
renflement (f) m, trutning,
op-svu-lming.
renfler (f) puste op ; fylde (bal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
