Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange-Müller ... - Ordbøgerne: R - rendflouage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1693
Lange-Müller—Langerud
1694
rendflouage—rengjøringsdag
skjelligt antal akkompagnementsstrenge. L. er ældgammel
i vort land, og l.-spillet dyrkes endnu i enkelte bygder,
f. eks. Valdres og Telemarken. Man har i 1. ment at
gjenkjende oldtidens sambiika.
Lange-Miiller, Peter Erasmus (1850—), d.
komponist, elev af G. Matthison-Hansen og konservatoriet i
Kbh., var egentlig bestemt for universitetsstudier, men
brød af for musiken og har senere udfoldet en saa rig
kompositionsvirksomhed, at han nu staar i første række
blandt Danmarks tonekunstnere, ude a dog at have nogen
officiel stilling. Han har skrevet operaerne «Tove»,
«Spanske studenter», «Fru Jeanna» og «Vikingeblod»,
musik til Kaalunds «Fulvia», Drachmanns «Der var
engang» og «Bosporus», Ibsens «Gildet paa Solhoug» m.
fl. og koncertsuiterne «1 Alhambra» og «Weyerburg»
symfonier, pianosuiten «Meraner-Reigen», kammermusik,
korverker, festkantater og en række stemningsfulde og
fint lyriske sange til danske og fremmede tekster.
Langen, Albert (1869—1909), t. forlægger.
Grundlagde 1894 en forlagsboghandel i München med en
oversættelse af Hamsuns «Ny jord» som første bog. Forlagde
senere tyske udgaver af Hamsuns, Bjørnsons, G. Brandes’,
Selma Lagerlofs, Verner von Heidenstams og mange andre
nordiske forfatteres verker foruden en række af
Tysklands og Frankriges yngre forfattere. Mest bekjendt blev
han ved at grundlægge det satiriske ugeblad
«Simpli-cissimus» (fra 1 april 1896), til hvilket han med megen
forstaaelse og forretningsdygtighed knyttede mange af
samtidens ypperste tegnere og forfattere. 1907 begyndte
han udgivelsen af det stort anlagte 14 daglige tidsskrift
«März» for positiv kritik og skjønlitteratur. L. var gift
med Bjørnstjerne Bjørnsons datter Dagny.
Langen, Eugen (1833—95), t. ingeniør fra
polyteknikum i Karlsruhe. L. var først sukkerfabrikant og
grundlagde flere fabriker herfor. Han grundede sammen med
opfinderen Otto gasmotorfabriken Deutz ved Köln. L.
arbeidede for istandbringelsen af den tyske patentlov og
stiftede i begyndelsen af 1870-aarene sammen med
Klostermann og W. Siemens en tysk patentbeskyttelsesforening.
Mest kjendt er L. som opfinder af en enskinnebane (s. d.),
som blev udført for strækningen Barmen—Elberfeld.
Vognen er ophængt paa en skinne, og systemet betegnes
derfor undertiden som L.s svævebane.
Langen, Joseph (1837—1901), kat. teolog, professor
i Bonn. Sluttede sig til den gammelkatolske bevægelse,
som han støttede ved sine videnskabelige undersøgelser
(«Das vatikanische Dogma», 1876), men trak sig tilbage, da
gammelkatolikerne ophævede cølibatstvangen.
Langenbeck, t.læger. 1. Bernhard Rudolf Konrad
von L. (1810—87), 1842 professor i kirurgi i Kiel, deltog
som generallæge i krigene 1848, 1864, 1866 og 1870.
1848 direktør for det kgl. institut for kirurgi og
oftal-mologi i Berlin. Talsmand for den konservative retning
ved behandling af skudsaar, tillige kjendt for anvendelsen
af en ny metode for rhinoplastik og cheiloplastik o.fl.a.
operationer. Udgav fra 1860 «Archiv für klinische
Chirurgie» ; skrev talrige afhandlinger om operativ kirurgi. —
2. Konrad Johann Martin vonL. (1776—1852), foreg.s
fætter. 1814 professor i Göttingen, kjendt for sin teknik
ved amputationer, arterieunderbinding, stensnit,
stæroperationer. Anatomiske og kliniske afhandlinger. —
3. Maximilian Adolf von L. (1818—77), foreg.s søn,
gav ved «Die Influenz der Arzneikörper» stødet til den
subkutane anvendelse af lægemidler. Langvarig strid
med B. R. K. v. L. om prioritetsretten til den i narkose
udførte strækning af knæledskontrakturer.
Langenberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, Rhinprovinsen, 101 m. o. h.; 9606 indb. (1905). L.
har tre kirker, synagoge, realgymnasium og driver stor
fabrikation af silke- og halvsilkestoffe og baand.
Langenbielau (Neu-, Ober-, Mittel- og Niederbielau),
landkommune i Preussen, regjeringsdistrikt Breslau,
Schlesien; 19 663 indb. (1905). L. strækker sig 8 km.,
har to kirker, slot, tekstilindustri, farverier, blegerier,
bryggerier, brænderier og fabriker for stivelse og sukker.
Langendreer, landsby i Preussen, regjeringsdistrikt
Arnsberg, Westfalen; 23 052 indb. (1905). L. har
evangelisk og katolsk kirke, realskole, bryggeri, glasfabrik,
dampmøller og betydelige stenkulsgruber.
Langensalza, Preussen, by i prov. Sachsen,
Thüringen, ved Salza og jernbanen Gotha—Leinefelde; 12 500 indb.
Slag mellem hannoveranerne og preusserne 27 juni 1866.
Langenscheidt, Gustav (1832—95), t. sprogmand,
forlagsboghandler i Berlin, skrev sammen med flere
sproglærere lærebøger til selvstudium i engelsk og fransk.
Forlagsvirksomheden, der fortsættes af sønnen Karl L.
(1870—), omfatter mange sterkt udbredte sproglige arb.
Langenschwalbach, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Wiesbaden, Hessen-Nassau, 290 m. o. h.; 2836 indb. (1905).
L. har to evangeliske, katolsk og engelsk kirke, realskole,
kulsyrefabrik, jernverk, otte kulsyreholdige mineralkilder
(aarlig sendes 120 000 flasker), smuk kursal, og
badeanstalter med 6455 kurgjester (1907).
Langenskiöld, Carl Theodor Fabian (1810—63),
finsk statsmand, opholdt sig som ung i Rusland, blev
1838 lærer i russisk i Fredrikshamn, 1842 translatør
for senatet og benyttedes oftere til sendelser. 1853—57
beklædte han forskjellige guvernørposter og blev 1857
senator og medlem af ekonomiedepartementet, 1858
finans-chef. Som saadan indlagde han sig overordentlige
fortjenester af Finlands udvikling. Da han imidlertid 1861
foranledigede nedsættelsen af et stænderudvalg, vakte
dette det sterkeste mishag og fremkaldte beskyldninger
for forfatningsbrud ; nedbrudt fratraadte L. 1863.
Lange parlament er det i Englands historie saa
berømte parlament, som sammenkaldtes af Karl 1 i 1640
for at bevilge nye skatter, men straks satte haardt imod
kongens tyranniske færd, dømte hans ministre til døden
(Strafford, Laud), vedtog «The grand remonstrance» (1841),
førte aaben krig med kongen, dømte ham til døden
(1649), oprettede republik og valgte Cromwell (s. d.) til
Lord protector. L. p. kom snart i konflikt med
Cromwell, som opløste det ved vaabenmagt 1653; han havde
tidligere ladet det gjennemgaa de berygtede voldelige
«revselser», saa 1. p. siden 1648 bestod kun af en ringe
del af de oprindelige medlemmer. I 1660 sammenkaldte
general Monk 1. p. for sidste gang for med dets hjælp at
iverksætte Stuarternes restauration.
Langerfeld, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Arnsberg, Westfalen, ved Wupper; 13 268 indb. (1905). L. har
tre kirker, vaisenhus og betydelig industri.
Laklgerud, Olav (19 aarh.) og sønnen Olav L. (1818
(on) igjen; svulme op; hæve sig
Ideig).
renflouage (f) m, flotgjøring.
renflouer (î) bringe flot igjen,
renfoncement ® m,
fordybning, sænkning
renfoncer (f) drive, (slaa, støde,
trykke) længere ned; (flg.) holde
tilbage, skjule; sætte ny bund i
(tønde).
I
renforcement (f) m,
forsterkning.
renforcer (f) forsterke, gjøre
sterkere. se r. blive sterkere,
forsterkes.
renformer (g vide ud (hansker),
renformir (g pudse op.
renformis ® m, oppudsning.
renfort ® m, forsterkning,
renfrogné osv. se refrogné osv.
rengagement ® m, antagelse
(hvervning) paa nyt.
rengager (f) pantsætte igjen,
(se) r. dans (lade sig) hilde,
indvikle i; antage igjen.
rengaine ® f, gnag, melodont.
rengainer (f) gjentage evig og
altid, gnage paa; (son épée)
stikke (sverdet i skeden) ; tage
(noget) i sig, beholde for sig selv.
rengjøre —® reinigen, säubern,
rein machen — (e) clean (up), tidy
rengjøring - ® Reinigung f,
Reinmachen n - (e) cleaning (up)
— (D nettoyage m.
rengjøringsdag, -kone — (t)
Scheuertag m, -frau f - (e) cleaning
day, charwoman — (D jour (m) de
récurage; (r)écureuse f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
