Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langfjorden ... - Ordbøgerne: R - rennet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1699
renonculacées—rense
spoven hækker fra Finmarken og svensk Lappland
østover til Jenissei, men er noksaa sjelden hos os. — Den
sorthalede langnebbe (1. ægocephala), som oventil
er brunsort med rustgule fjærkanter, hækker fra
Mellem-Europa østover til Ob og var før ganske alm. i
Syd-Sverige, hvor den i de senere aar er aftaget meget i
antal. I Norge er den paatruffet i Fredrikstad.
Længden ca. 400 mm. Trækfugl. — Den graa langnebbe
(tereksneppen) (1. cinerea) er oventil graa med smale
langsgaaende sorte flekker, paa panden, hovedets sider
samt halsen fortil graahvid med mørkebrune flekker.
Under hvid. Kjønnene lige. Længden 215 mm.
Tereksneppen er talrig i Nord-Rusland og østover gjennem
hele Sibirien; den hækker om vinteren delvis til Kina
og Indien. Er paatruffet i Finmarken. Den ligner med
hensyn til eg, dundragt og livsvaner strandsnipen og
skilles ofte ud for sig selv som en egen siegt, terekia.
Langobarder el. langbarder, lat. longohardi, ital.
lombaidi, er en vigtig tysk stamme fra Bardengau ved
Nedre-Elben. — Efter l.s sagn hed de først viniler, men
døbtes af Odin 1., d. e. «langskjeg>; jfr. Odins nordiske
tilnavn <ilangbarâr^. — Andre udleder 1. af oldn. harâr,
sverd; i middelalderen hed de nordtyske 1. slet og
ret bardi. — L. stod under Rom 4—9 e. Kr. Antagelig
i 3 aarh. drog de fra Elbegnene, hvorom fortælles i et
sagn, der ad boglig vei er naaet til Sakso og fra ham
gaaet over i danske folkeviser. — Ved Donau fik 1. den
hos goterne herskende arianske kristendom; mange
forblev hedninger. 512 knuste 1. herulerriget ; kong
Hrod-vulfs undergang udmales i sagnet. 567 fulgte gepidernes
rige, som 1. knuste ved et forbund med det
stamme-fremmede nomadefolk avarerne. 568 tog. 1. Italien. De
faste steder med opland forblev dog i østromernes vold,
en kræftskade for 1. Erobreren Alboin blev navnkundig
helt op til England. Hans hustru Rosamunda, den faldne
gepiderkonges datter, lod ham myrde 573, ifølge sagnet
fordi han bød hende drikke af hendes faders hjerneskal.
Sønnen Anthari (584—90) gav 1. en tredjedel af romernes
jord; hans frierfærd skildres i det tyske digt «König
Ruther» (d. e. Rothari). Ved denne tid blev 1. katoliker;
en hertug, der døde 601, var endnu hedning. Rothari
(636—52) samlede l.s love i «Edictus Rothari». Efter
et tidsrum af borgerkrige søgte Liutprand (713—41) og
Aistulf (749—56) at gjennemføre løsenet «Italien for 1.»
mod paverne og østromerne. Men frankerherskeren
Pipin undsatte Rom, som han skjænkede paven,
grundlaget for Kirkestaten. Aistulf maatte erkjende frankernes
overherredømme, og da sønnen Desiderius søgte at
afkaste det, blev 1. fuldstændig kuet, 774. — Den lærde
1. Paul Warnefrid, der levede længe ved Karl den stores
hof, skrev sit folks historie. — L. var særlig talrig
bosat i Norditalien, som deraf fik navnet Lombardiet,
hvoraf atter «lambertske nødder» og eng. lombard,
pengemægler. Om 1. minder ca. 300 stedsnavne paa - ing,
ital. -en g o, f. eks. Marengo. L. tabte dog hurtig sin
nationalitet. [Litt.: Kaufmann, «Deutsche Geschichte bis
auf Karl d. Gr.» (1880—81) ; G. Kier,«EdictusRotari»(1898).]
Langobardisk ret er den gammelgermanske ret, som
udvikles, efterat langobarderne (s. d.) slog sig ned i
Italien. Den blev tidlig samlet og nedskrevet af de
langobardiske konger (begyndt af Rothari i 643) og er
Langobarder—Langue d’oc
1700
et af de bedste vidnesbyrd om de gammel-germanske
folkeretters høie udviklingstrin. [Litt.: C. Kier, «Edictus
Rotari» (Aarhus 1898).]
Langrand-Dumonceau [lägrä-dijmôsâ’], André
(1826—1900), belg. svindler, skaffede sig som bankmand
yndest hos paven og de belgiske klerikale og oprettede
under foregivende af at ville udnytte kapitalen i
religionens tjeneste en «Crédit foncier international», der
efter store svindlerier erklæredes fallit mai 1870.
Affæren var høist kompromitterende for det klerikale parti
og fremkaldte bl. a. et ministerskifte. L. blev dømt til
fængsel, men var da alt flygtet.
Langres [lågræs], by og fæstning i Frankrige, depart.
Haute-Marne, ligger paa Plateau de L., 475 m. o. h.;
9218 indb. (1901). L. er bispesæde, har smuk domkirke,
seminar, bibliotek, museum, knivfabriker og betydelig
kvæghandel. Efter krigen 1870—71 blev fæstningen
meget udvidet og forsterket. — L. kaldtes i oldtiden
Andematunnum.
Langrusten, Peder Erlandsen (1704—86), n.
bygdekunstner, født i Sødorp i Nordre Fron, men levede
og døde i Langrusten, Hedalen i Gudbrandsdalen. Rigt
begavet kunstner, der leverede udmerkede arbeider som
bøssemager, laasesmed og gravør, har udført
smede-arbeidet paa Hedalen kirke. Hans æt, Langrustætten,
bevarede gjennem flere led den kunstneriske begavelse
som smede, sølvsmede, urmagere, felespillere.
Langside [læiisaid], landsby i det sydvestlige
Skotland, Renfrewshire, i nærheden af Glasgow. Her blev
Maria Stuarts tropper slaaet af Murray 13 mai 1568.
Langsjøen, flere steder forekommende navn paa vande;
særlig nævnes; 1. L. i den østre del af Hardangervidden,
Opdal herred, Buskerud amt. L., der ligger i en høide
af 1220 m. o. h. og har et fladeindhold paa 15.68 km.^
flyder til Numedalslaagen. — 2. L. i Tinn i Telemarken,
der flyder til Møsvand og har et fladeindhold paa 7.9 km.^
Langskaller (dolichocéphaler), mennesker, hvis
hovedskalles bredde ikke overskrider 75 pet. af længden.
(Se ogsaa Hovedskalle.)
Langskib, se Vikingeskib.
Langskibs i mods. til tverskibs, langsefter skibet.
Langsvafoss, vandfald (16.2 m.) i Rauma; opgives
for tiden (1910) at repræsentere 370 eff. hk.
Langsynthed, populær og feilagtig betegnelse for den
abnorme tilstand i øiet, at evnen til at se paa kort
afstand er formindsket. Dette beror dels paa en i høiere
alder (i 45—50-aarene) indtrædende forandring i linsen,
hvorved akkommodationsevnen (s. d.) aftager (presbyopi,
s. d.); dels er aarsagen en medfødt dannelsesfeil (for kort
længdeakse i øieæblet), hvorved en del af
akkommodationsevnen maa anvendes allerede for at indstille øiet for syn
paa lang afstand og der saaledes kun bliver lidet af
akkommodationsevnen igjen til yderligere akkommodation for
kortere afstand (hypermetropi, overlangsjmthed, s. d.).
Languard, Piz, fjeldtop i Schweiz, Graubünden, i
de Rätiske Alper, 3266 m. I nærheden ligger Piz Vadret
(3171 m.) og Piz Albris (3166 m.).
Langue d’oc [lågddå’k], det gamle navn paa det
sydfranske (provençalske) sprog, i modsætning til det
nordfranske (la langue d’oïl) og det i ital. (la lingua di si),
efter de bekjendte partikler (h)oc, o(u)il og si(c).
tion © afkald (paa), frasigelse (af);
selvfornegtelse.
renonculacées (?) f pl, (bot.)
ranunkelfamilien.
renoncule ® f, (bot.) soleie,
ranunkel.
renouée (g) f, (bot.) skedeknæ,
renouement (f) m, fornyelse
(af en forbindelse).
renouer ® binde, knytte (til.
sammen) igjen ; gjenoptage ; knytte,
slutte (en forbindelse) igjen ; fornye.
renouveau ® m, vaar.
renouvelable ® som kan
fornyes.
renouveler ® fornye; forynge;
gjenopfriske; gjen(op)tage ;
omdanne. r. de faa ny, mere, større.
renouvellement (î) m,
fornyelse; gjenkomst, tilbagekomst.
renovate (e) fornye; restaurere,
renovateur ® m, renovator
(e) fornyer; restaurator; ® ogs.
(adj) fornyende.
renovation — (t) Abfulir f —
@ renovation, renewal; night-soil
- (f) vidange f. ^
renovation (g, renovation ®
f, fornyelse, foryngelse;
restauration.
renovationsvæsen — (t)
Abfuhr f — (ê) night-work, -soil —
(f) vidange f.
renown @ navnkundighed,
be-1 .immelse.
renowned @ navnkundig,
berømt,
rensdyr se ren
reuse — ® reinigen, säubern;
(Zucker, Metalle) läutern —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
