Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Languedoc ... - Ordbøgerne: R - renseignement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1701
Languedoc—Lanolin
1702
renseignement—Rentabilität
Languedoc [lågddå’k], tidligere provins i det sydlige
Frankrige, ved Middelhavet, 41 500 km.^ Hovedstad
Toulouse. L. deles nu i departementerne Haute-Garonne,
Tarn, Aude, Hérault, Gard, Ardèche, Lozère og dele af
Haute- Loire.
Languedoc-kanalen /"Zagfadd’/c-J (Canal-du-midi, Canal
des deux mers), kanal i Syd-Frankrige, forbinder Garonne
med Middelhavet, er 242 km. lang, 20 m. bred, 2 m. dyb,
har 99 sluser og naar 190 m. o. h. Den er bygget
1666—81.
Languedoc-vine [lågddå’k-] er fællesnavn for noksaa
fyldige og bouketrige bordvine, der dog er simplere end
Bourgogne- og Bordeauxvine. Likørvine er udmerkede.
Kommer væsentlig fra departementerne Ardèche, Lozère,
Gard, Tarn o. s. v.
Langue d’oïl [lågddåi’l], se Langue d’oc.
Languente el. langui do (mus.), smegtende, klagende.
Languet [làgœ], Hubert (1518—81), fr. skribent og
statsretsfilosof. Ved læsning af Melanchtons skrifter blev
han protestant, foretog reiser i Tyskland (opholdt sig
hos Melanchton i lang tid) og Nord-Europa. Hans
kirkelige opposition og den hele reformations individualisme
førte ham til statsretslige teorier af næsten anarkistisk
art. I hans i mange retninger merkelige skrift :
«Klage mod tyrannerne» (der udkom paa latin i
Edinburgh 1579 under pseudonymet den franske Junius
Brutus) hævdes folkets ret og pligt til oprør mod konger,
der forfølger borgere for deres tros skyld, ja endog til
kongemord; forholdet mellem konge og folk er et
kontraktsforhold (smig. Rousseau). 1559 kom han i sachsisk
statstjeneste og var flere gange sachsisk gesandt i Paris,
saaledes 1572 under hugenotmyrderierne. Som fremmed
gesandt var han selv sikker, og han frelste flere
hugenotter fra døden. Hans breve er offentliggjort i
forskjellige udgaver.
Langue verte [lågvært], «det grønne sprog», fransk
navn paa tyvesprog, gadesprog, argot (jfr. t. Rothwelsch).
Languido, se Languente.
Langust (palinmus), store, tornede, tykskallede
10-benede krebs, som minder adskillig om hummeren, men
adskiller sig fra denne ved, at alle kropsfødder er omtrent
lige kraftige og mangler klosakse. Andet par følehorn
bærer overordentlig lange og sterke svøber. Middelhavets
1. overgaar hummeren i velsmag. L.s larver afviger i
udseende betydelig fra de voksne, idet den brede, ganske
bløde krop bærer fire par lange, slanke spaltefødder og
langstilkede øine; de er sammen med larverne af den
nær beslegtede bjørnekrebs (s. d.) tidligere blevet beskrevet
som en egen siegt, bladkrebs (phgllosoma).
Langvand, flere steder forekommende navn paa vande;
særlig nævnes; 1. L. i Mo herred. Ranen, Nordlands amt.
L., der ligger i en høide af 47 m., flyder gjennem
Langvassaaen ud i Ranenelven; fladeindholdet 27.7
km.^ — 2. L. i Fauske herred, Nordlands amt, ligger i en
høide af 141 m. og har et fladeindhold paa 5.8 km.^
Ved L. ligger Sulitelma kobberverk.
Langøen, flere steder forekommende navn paa større
og mindre øer langs Norges kyst; særlig nævnes: 1. Den
886.60 km.^ store L. i Vesteraalen i Nordland. L., der
ligger ytterst mod Nordishavet, nord for Lofoten, er skilt
fra Andøen og Hinnøen i øst ved Gavlfjorden og Sort-
landssundet. Den har en sterkt indskaaret kyst med
langt indgaaende fjorde fra nord og syd, der flere steder
kun er adsljilt ved lave smale eid. Øens indre er
bjergrigt med fjelde op til 700 m. Bebyggelsen ligger tildels
1 tætte grupper langs kysten. Øen, der omfatter Bø og
Øksnes samt dele af Sortland og Hadsel herreder, har
ialt 10 996 indb. — 2. Den 6.33 km.^ store L. i Skaatø
herred, nordøst for Kragerø. L., der er skilt fra Gomøen
i syd ved det smale Langsund, er smaaknauset og
sparsomt skogvokset. Paa øen, der beboes af 122
mennesker, er der en jerngrube (Grevinde Wedels grube),
hvor der i 1907 af 30 mand udbrødes 3400 tons malm.
— 3. Den langstrakte 0.5 km.^, store skogklædte L. ved
Langesund.
Langøifoss, vandfald (6 m.) i Numedalslaagen, nord
for Kongsberg. L. opgives for tiden (1910) at repræsentere
690 efl*. hk., der ved udbygning antages at vilde kunne
bringes op i 2580 hk.
Langøtangen fyr, anden ordens indseilingsfyr paa
syd pynten af Langøen ved indseilingen til Langesund.
Fyret lyser med hvidt og rødt ly^s med lysstyrker paa
henholdsvis 500 og 125 normallys og lysvidder paa 12
og 8 kvartmil. Hvidt træhus med taarn, bygget 1839.
Lanius, se Varslerslegten.
Lanka, d. s. s. Ceylon (s. d ).
Lankwitz, by i Preussen, regjeringsdistrikt Potsdam,
Brandenburg; 7176 indb. (1905). L. har to evangeliske
kirker, mange smukke villaer og fabriker for vogne og
pianoforter.
Lanner, Joseph Franz Karl (1801—43), østerr.
komponist, skaberen af den moderne wienervals, begyndte
med en trio, der først udvidedes til kvartet med Johann
Strauss som bratschist og senere til et helt orkester med
begge som dirigenter. L. var rent forgudet i Wien, hvor
han udnævntes til æresborger og regimentskapelmester
og fulgtes til graven af 20 000 mennesker.
Lannes [Ian]. 1. Jean L., hertug af Montebello,
marskalk af Frankrige (1769—1809), fr. feltherre, stod
som gut i farverlære, 1792 menig soldat, 1795 oberst,
men s. a. afskediget. Frivillig deltager i det ital. felttog
1796, vakte ved sit mod og sin d3^gtighed Bonapartes
sympati og blev atter oberst og 1797 brigadegeneral.
Fulgte 1798 Bonaparte til Ægypten og 1799 tilbage til
Frankrige og hjalp med ved Brumaire-statskupet. Var
med ved Montebello og Marengo. 1804 marskalk og
hertug af Montebello. Deltog i krigene mod Østerrige
(1805 Austerlitz), Preussen og Rusland (1806—07) og
atter mod Østerrige 1809. I slaget ved Aspern fik han
begge ben knust af en kanonkugle og døde kort efter i
Wien. — 2. Napoléon Auguste L., hertug af
Montebello (1801 — 74), søn af foreg., blev 1827 pair og gjorde
tjeneste som fransk gesandt dels i Sverige, dels i Schweiz
og Neapel. Under Guizot marineminister. 1858—64 fr.
gesandt i St. Petersburg. 1864 senator.
Lannion [lanjö], by i det nordlige Frankrige, depart.
Cotes-du-Nord; 5816 indb. (1901). L. har kirke fra 14
—16 aarh., jernholdig mineralkilde, ølbryggeri, fiskeri
og driver handel.
Lanolin er det patentbeskyttede navn for vandholdigt
uldfedt (adeps lanae cum aqua), som fremstilles af vandfrit
uldfedt ved eltning med ca. 26 pet. vand. L. er en
clean(se), purify; (korn) winnow,
fan ; clear (of suspicion), exculpate
(from a charge) — ® nettoyer;
(lutre) purifier, purger (de), épurer;
(skure) (r)écurer; (korn) vanner;
(for smitte) désinfecter; (befri) ogs.
débarrasser (de); (kern.) dépurer,
clarifier, rectifier; (for skyld) laver,
disculper.
renseignement ® m,
oplysning; efter-, underretning; besked.
renseigner (T) oplyse,
underrette, give oplysning, underretning
(om).
renselse, rens(n)ing — ®
Reinigung, Läuterung f - @
cleaning osv., purification; (den
maaned-lige r.) tlie courses (menses) - ®
nettoyage m; puri^:cation, purga-
tion, épuration f; (é)curage;
vannage m; désinfection f;
dépuration, clarification; disculpation f;
(maanedlig r.) régies f p).
rensemaskine — ®
Kornschwinge, reinigungsmaschine f —
(e) winnowing machine — ®
net-toyeuse; vanneuse f.
renskrift — ® Reinschrift f
— @ fair copy — (g copie (f) nette.
renskrive — (t) ins Reine
schreiben - @ copy fair — (f)
copier; mettre au net.
rent (e) rift, spjære; splittelse;
(hus-, jord)leie; leie (ud, bort),
(bort)forpagte ; blive leiet ud, bort.
rentabel (t) indbringende,
fordelagtig, rentabel.
Rentabilität (t) f,
fordelagtighed, rentabilitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
