Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lanugo ... - Ordbøgerne: R - rentoiler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
renverse—réorganisateur
1707
Lapérouse—Lappedykkere
1708
Lapérouse [laperûz], Jean François de Galoup,
greve af (1741—88), fr. sjøfarer, undersøgte 1785—87 de
nordligste kyststrog af Stillehavet, kom 1788 til
Botany-bay ved Australiens østkyst og omkom ved øen Vanikoro,
en af Santa Cruz-øerne. L.-s træ det el. Soyastrædet
kaldes det af L. opdagede sund mellem Jeso og Sakalin.
Lapëthos, nu Lapitho, oldtidsby paa nordkysten af
Cypern, i romertiden hovedstad for dens nordre del.
Lapidarskrift (af lat. lapis, sten) er benævnelsen paa
en skrifttype, der i oldtiden brugtes paa romerske
ind-skriftstavler. Kun store bogstaver (unciales) anvendtes. —
I bogtrykkerkunsten betegner 1. en skriftsort af et enkelt
saavidt mulig retstreget snit. — Lapidarstil kaldes
en kort, fyndig, oftest høitidelig udtryksmaade, der
minder om de paa sten indhugne indskrifters.
Lapilli er smaastykker af lava, der udslynges af en
vulkan, og som for størsteparten opbygger vulkankeglen
(se Vulkan.)
Lapis (lat.), sten. L. infern alis, helvedessten, ni tras
argenticus, d. s. s. sølvnitrat (s. d.). L. lazuli, se
Lasursten. L. solario, se Fosforescens.
Lapistryk er tøitrykning med et middel, som paa de
trykkede steder hindrer optagelse af en farve, men er
forsynet med beis for befæstigelse af en anden farve.
Naar saadant trykket tøi behandles i sin helhed med en
farve, vil de trykkede steder forblive ufarvede, men ved
farvning paany med en anden farve, vil denne sidste
kun virke paa de trykkede steder, hvorved erholdes
mønstret flerfarvet tøi.
Lapi’ther, i oldtiden et folk i Thessalien i
Nordgrækenland. Deres mest berømte konge var Theseus’
ven Peirithoos. Om deres kampe, især med kentaurerne
(s. d.), vidste sagnene meget at berette. Billedkunsten
behandlede især ofte kentaurkampen ved bryllupet
mellem Peirithoos og Hippodameia. L. tænkes altid helt
i menneskelig skikkelse. De synes oprindelig at have
været et historisk folk med sæde i Peneios.
Laplace [lapläs], Pierre Simon (1749—1827), fr.
matematiker og astronom, vakte allerede i 1766 opsigt
ved sine matematiske afhandlinger og har i den
teoretiske astronomi været den mest fremragende aand og
frugtbareste forfatter siden Newton. Hans betydeligste
matematiske arbeide er «Théorie analytique des
probabilités». Sine astronomiske afhandlinger samler han
tilligemed alt, hvad der i den teoretiske astronomi er
udrettet af andre forskere siden Newton, i «Mécanique
céleste», i en vis henseende en fortsættelse og videre
uddyben af New^tons «Principa» og den moderne
teoretiske astronomis fundamentalverk. I «Exposition du
système du monde», hvori han bl. a. udtaler sin
nebular-hypotese, viser L. sig som en mester i populær
fremstilling. Hans samlede verker er udgivet i 14 bind
(Paris 1878—1910) af videnskabsselskabet i Paris.
La Plata. 1. L. P.-elven, en bred og lang
elvemunding i Sydamerika, mellem Argentina i syd og Uruguay
i nord. Den tilspidser sig tragtformig indover, er 300
km. lang og ved mundingen 2—300 km. bred. Inderst
inde udmunder elvene Uruguay og Parana—Paraguay,
og navnet bruges ofte som fællesnavn for dette store
elvesystem. I denne betydning er L. P. et af de
mægtigste vasdrag paa jorden, med et nedslagsdistrikt, som
omfatter hele det nordre Argentina, Paraguay og store
dele af Uruguay, Bolivia og Brasilien og har et
fladeindhold af over 3 mill, km.^ Paa Parana og Paraguay
kan dampskibe gaa 2500 km. op fra mundingen. — 2.
L. P., by i Argentina, nær kysten, 60 km. s.ø. for Buenos
Ayres; 80 000 indb. (1908), hovedstad i prov. Buenos Aj^res.
Museer, observatorium.
La Plâtastaterne, fællesnavn for Argentina, Uruguay
og Paraguay.
La Porte [lapå’dt], by i de Forenede stater, Indiana,
nær Michigansjøen, 70 km. sydøst for Chicago; 7113
indb. (1900).
Lappa (Kungpak), by i Kina, prov. Kvangtung, lige ved
den portugisiske by Macao, aaben for fremmedhandel,
samlet udenrigshandel i 1908 omtr. 44 mill. kr.
Lappa, se Borre.
Lappavent[lapaiä’J, Albert de (1839—1908),fr.geolog,
blev 1865 ansat ved Frankriges geologiske undersøgelse, fra
1876 professor i Paris. Af hans arbeider kan nævnes
«Traité de géologie» (3 bd., 5 opl. Paris 1906), «Cours de
minéralogie» (3 opl. Paris 1899), «La géologie en chemin de
fer. Description géologique du bassin parisien» (Paris 1888).
Lappedykkere (podicipedidœ), fuglefamilie af en opr.
typus, som minder mest om lommenes. Nebbet er sterkt,
ret, tilspidset og med gjennemsigtige næsebor. Benene
er store og ligger langt bag; tarserne er meget
sammentrykt fra siderne, tærne paa hver side kantet med en
bred hudflig (lappefod) og ender udad med meget brede,
negllignende klør. Fjærklædningen er tæt, delvis
silkefin og anvendes meget som pelsverk. Vingerne er korte
og spidse med 11 haandpenner, hale mangler. Kjønnene
er lige, men hannen størst. L. ligger ligesom lommene
lavt paa vandet; de svømmer og dykker bedst af alle
fugle, flyver godt, skjønt ugjerne, men bevæger sig meget
daarlig paa land. De lever i éngifte, hækker ved
ferskvand og bygger som regel af vandvekster et flydende
rede, som fæstes mellem siv o. 1. Deres 3—5
grønlighvide eg bliver efter nogen tids rugning brunagtige.
Ungerne opholder sig gjerne de første dage af sit liv
paa faderens ryg. Under paakommende fare søger denne
at redde sig ved dykning med ungeflokken fastholdt
under vingerne. De ernærer sig af smaafisk, frosk og
hvirvelløse dyr; om vinteren lever de i havet. Herhen
hører kun siegten podicipes med 15 arter, der findes over
næsten hele jorden. I Norge: Den hvidstrubede
toplom (p. cristatus). Hovedet oventil sort med en fjærtop
i nakken, paa siderne og under hvidt med en krave af
forlængede rødbrune, mod spidsen sorte fjær. Oversiden
sortgraa, struben, halsens forside og undersiden forøvrigt
glinsende hvid, siderne rødbrune med iblandet sort.
Nebbet er mørkebrunt, ved roden og langs undernebbet
gulrødt. Længden 500—600 mm. Denne arts hjem er
den gamle verdens og Amerikas tempererede strøg. Den
hækker i alm. i Syd- og Mellem-Sverige og har i de
senere aar indvandret til det sydlige Norge, særlig til
Jæderen, hvor den tiltager i antal aar for aar. Den er
en ufredelig fugl, som beskyldes for at fordrive
græsænderne, hvor den tager fast ophold. — Den
sort-kravede toplom (p. auritus). Hovedet sort med et
gulbrunt baand gjennem øinene til nakken samt
forlængede fjær, som danner en krave rundt halsen; i
renverse (f): à la r. bagover,
bagisengs, overende.
renversement ® m,
omvending; omslag; uorden, forvirring;
velting; kuldkastning, omstyrtning.
renverser ® vende op og ned
paa; Hytte, stille om; bringe uorden
i, forstyrre; gjøre bestyrtet;
forfærde ; velte ; kaste overende,
omstyrte; kuldkaste.
renvi (?) m, overbud (i spil),
faire un r. sur q byde over en
= renvier sur q.
renvoi ® m, tilbagesendelse,
returnering; tilbagekastning;
afskedigelse, hjemsendelse;
affærdigelse, afvisning; op-, udsættelse;
tienvisning(stegn).
renvoyer ® sende igjen; sende
tilbage, returnere; kaste, slaa til-
bage; afskedige; hjemsende,
permittere ; affærdige, afvise ;
fri-kjende; op-, udsætte; henvise (til).
renæssance — (t) Renaissance
f — (e) & (D renaissance f.
réoccupation (f) f, besættelse
paa nyt.
réoccuper ® besætte igjen,
reol — ® Bücherbrett, Regal,
Repositorium n — (1^ shelves pl,
(book-)case — (f) (tablette (f) de
bibliothèque f; rayon m.
re-open @ aabne igjen;
gjen-optage.
réordination (f) f,
gjenindsæt-telse; omordinering (af prest).
réordonner (f) gjenindsætte
(prest), omordinere.
réorganisateur (f) m,
omordner; (adj) omordnende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
