Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lappefod ... - Ordbøgerne: R - reorganisation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1709
Lappefod— La^psi
1710
reorganisation—reparation
nakken en fjærtop. Oventil
sortagtig med lysegraa fjærkanter,
halsen, brystet og siderne
brunrøde, undersiden ellers glinsende
hvid. Haandpennerne er
brunsorte, armpennerne hvide, nebbet
sort med lys spids. Længden
ca. 350 mm. Den har omtrent
samme udbredelse som
foregaaende art, men gaar længere
nord. I Norge hækker den ved
sivomkransede, dyndede
smaa-vande paa øerne langs
Nordlands-kysten, saaledes paa Dønna, Hero
o. a. st. Den er en stilfærdig
fugl, som gjør sig lidet
bemerket. — Den graastrubede
t o p 1 o m (p. rubricollis).
Hovedet oventil sort, dets sider samt
struben lysegraa, halsen fortil og paa siderne brunrød,
nakketoppen og halskraven er ubetydelig. Oversiden sort,
under hvid med brunsorte flekker paa siderne. Nebbet
sort, ved roden gult. Længde ca.480 mm. Dens udbredelse
er omtrent den samme som de to foregaaende arters. Den
hækker spredt i Syd-Sverige, men træfl’es hos os kun
tilfældig omstreifende. — Den sorthalsede toplom
(p. nigricollis). Hovedet og halsen sort, bag øiet et baand
med lange glinsende gule fjær. Oversiden sort, under
hvid, paa siderne brunrød med sort anstrygning. Nebbet
sort, benene grønlig-sorte. Iris rød. Længden ca. 310mm.
Den har en sydligere udbredelse end de andre og gaar
mod øst til Japan. I Norge er den kun paatruffet én
gang ved Tvedestrand. — Den lille toplom (p.
ßuvia-tilis). Oventil glinsende brunsort, hovedet sort, halsens
forside brunrød, under brungraa med hvidagtig bug.
Armpennerne graabrune med hvidt indfan. Iris brun.
Nebbet sort med gul rod. Længden ca. 250 mm. Den
findes over den største del af den gamle verden og er
flere gange paatruffet i Syd-Norge.
Lappefod er en fod, som har en hudflig paa siderne
af hver taa istedetfor en sammenhængende svømmehud
mellem disse. Denne hudflig kan være hel eller ved
indsnit atter delt i flere lapper.
Lappefogder er offentlige bestillingsmænd med
politimyndighed, som bl. a. har at vaage over, at bestemmelser
vedkommende lappeforholdene efterkommes, efterforske
overtrædelser vedkommende disse forhold, afgive
indberetning om renbeitets beskaffenhed og tilstrækkelighed,
om lappernes benyttelse af beitemark og skog og om
ethvert lappeforholdene vedrørende anliggende, som maa
antages at paakræve autoriteternes opmerksomhed.
Strækningen fra og med Tromsø amt til og med det nordligste
af Hedemarkens amt er delt mellem fire 1.
Lappeloven er den norsk-svenske overenskomst om
de paa begge sider af rigsgrænsen omflakkende
fjeldfinners retsstilling, som i lovsform vedtoges i begge lande
1883 (den norske lov af 2 juni og den svenske
forordning af 6 juni). L.s bestemmelser blev gjort gjældende
for 15 aar, men er gjentagende givet forlænget gyldighed,
sidste gang ved Karlstadkonvention III, art. 12, til
udgangen af 1917. (Jfr. Finner.)
Lappenberg, Johann Martin (1794—1865), t.
historiker, f. i Hamburg, hvor han var arkivar 1723—63.
Han udgav verker om Hansaens historie samt besørgede
flere kildeskrifter i «Monumenta Germaniæ». I Heeren
og Ukerts samling paabegyndte han en «Geschichte von
England» (2 bd., 1834—37).
Lapper, se Finner.
Lappet (bot.) kaldes et indskaaret blad, hvis indsnit
kun naar halvveis ind til midten, og hvis afsnit, «lapper»,
er afrundede eller butte.
L’appétit vient en mangeant [lapeti’-vjæt-å-måzå’]
(fr.), madlyst kommer, mens man spiser.
Lappland, det af lapperne befolkede omraade i
Nord-Europa, hvor Norge, Sverige, Finland og Kolahalvøen
støder til hverandre. Det gamle norske navn paa dette
omraade var Finnmark, hvis udstrækning er anslaaet til
over 400 000 km.’^ Fra først af et norsk skatteland, bliver
det senere for en stor del et fællesdistrikt, hvor baade
norske, russiske og svenske skatteopkrævere optraadte.
Først ved overenskomsterne af 1751 og 1826 udstykkes det
mellem de tre riger. Med navnet L. betegnes nu
nærmest kun nomadestrøgene i det nordligste Sverige og
Finland. Det er et land af gneis, granit, gamle
eruptivstene, metamorfiske skifere og jøkelgrus. Det kan
betragtes som en udløber af tundraen langs Ishavet og
hæver sig udenfor høifjeldet langs Norges grænser ikke
over ca. 700 m. Talrige sjøer (f. eks. Enaresjø,
Torne-trask o. s. V.), myr og skog. Af elve rinder Tulonia ned
til Murmanskysten, Kemi til Bottenviken, hvor ogsaa
elvene gjennem svensk L., Muonio o. s. v. til
Ångerman-elven munder ud. Middeltemperatur-f- 3°. Svensk L.,
det nordligste landskab i Sverige, mellem kystlandet
Västerbotten og Norges grænse, 118 652 km.^ 58 000
indb. (1900, nu adskillig flere). Det indbefatter høifjeldet
langs grænsen (Kebnekajse 2100 m.) og fjeld- og
skog-markerne med en række af indsjøer og elve (Sveriges største
fosser). Store myrstrækninger. Store malmfelter Kiruna,
(Gellivare). Største bopladse er Malmberget, Kiruna,
Jock-mock, Lycksele, Asele. Finsk L.udgjør den nordlige
halv^-del af Uleåborg län. I Norge anvendes ikke navnet L.
Lappmarken, dels i omtrent samme betydning og
omfang som Lappland (s. d.), dels betegnelse for et enkelt
sogn, saaledes i Finland Enontekis L., Enare L., i Sverige
Föllinge L. (i Jämtland), Åsele L, Lycksele L , Pite L.,
Lule L. og Torne L. (samtlige i Lappland).
LapradeVictor de (1812-83), fr. forfatter,
havde den ære at efterfølge A. de Musset i akademiet.
Efterlignede Lamartine, saaledes i digtet «Les parfums
de Madeleine». Havde en meget sterk følelse for naturen
og har skrevet om natursansen i gammel og nyere tid.
Gik gjennem mystisk panteisme over i kristendom («La
colère de Jésus», «Poèmes évangéliques»). Har paavirket
Leconte de Lisle og andre af sine samtidige.
Laps, modenar, indbildsk ung mand, er laant fra
plattysk Zaps, hvormed er besiegtet høitysk Laff’e.
La’psi (d. e. faldne) er det tekniske udtryk for kristne
(ogsaa katekumener), der i kristenforfølgelserne faldt fra
troen. Sacrificati var saadanne, som ofret til afguder,
thurificati, som brændte røgelse, libellatici, som udleverede
bibler. Kirken iagttog overfor 1. først en strengere, senere
en mildere praksis (se Cyprianus, T. G.).
reorganisation — ®
Reorganisierung f - (e) reorganization - ®
réorganisation f.
reorganisere — ® reorgani
sieren — (g) reorganize — (?)
réorganiser.
réouverture (D f, gjenaabning,
gjenoplukning.
rep © tætribbet (om tai); rips,
reps, tætvævet tøi.
repair reparere, udbedre,
istandsætte; oprette; raade bod
paa; give fyldest (opreisning) for;
istandsættelse, reparation ;
vedligeholdelse ; oprettelse ; opreisning ;
hviletid, skoft; begive sig.
repaire ® m, hule, smuthul,
tilholdssted; lort (af ulv, hare o. 1.).
. -repaître ® fore, mætte, nære;
æde. r. ses yeux de se sig mæt
paa. se r. de mætte sig med,
leve af; gotte sig over.
répandre (?) udgyde, udøse;
helde, spilde ; strø ud (sprede)
omkring sig; udbrede, -sprede,
udsende; gjøre almindelig, se r.
gaa meget ud; deltage i meget.
reparable réparable (?)
som lader sig reparere; oprettelig.
reparaître ® vise sig igjen;
dukke op igjen.
réparateur ® (m), reparatør;
gjenopretter ; gjenoprettende ;
styrkende.
reparation — ® Reparatur,
Reparation, Ausbesserung f — ©
repair(s) (pl) — ® réparation f.
reparation ©, réparation
(D f, reparering, reparation, istand-
Lappedykkere: Den
sorl-kravede toplom
(podicipes aiiritus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
