Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laudes ... - Ordbøgerne: R - réson(n)ement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
land, 1669 medlem af Gabal-ministeriet (s. d.), 1672
hertug af L. og 1674 peer af England. — 2. James
M aitl and (1759 — 1839), ottende jarl af L.; 1780 medlem
af parlamentet, sluttede sig til oppositionen mod Pitt.
Da F^ox fik magten 1806, blev L. peer af Storbritannien
og medlem af privy council, men svingede senere fra
liberalismen, blev en ivrig modstander af
parlaments-reformen og fører for de skotske høitoryer. — 3.
Frederick Henry Maitland (1840—), er nu jarl af L.
siden 1884.
Laudes el. matutina, blandt de kanoniske tider
den første ved daggry, i Danmark kaldt ottesang. Ved
den brugtes foruden forskjellige davidssalmer og hymner
lovsangen «Te Deum laudamus» og Sakarias’ lovsang
Luk. 1, 68 f. (Benedictus). Endnu lever skikken stundom
som «fropræken».
Laudon [lådo’J, Gideon Ernst, friherre von (1717
—90), østerr. feltherre, traadte 1732 i russisk tjeneste og
deltog i felttoget mod tyrkerne 1738—39, gik senere i
østerrigsk tjeneste, deltog i syvaarskrigen og avancerede
til felttøimester. Slog 1760 general Fouqué ved
Landeshut, men tabte slaget ved Liegnitz. 1769
generalkommandant i Mähren, 1778 feltmarskalk;
kommanderede en hær i den bayerske arvefølgekrig. Under
krigen med Tyrkiet 1788 fik kan kommandoen i
Kroatien, indtog Dubitza og Novi, førte overbefalingen over
hovedhæren under feltmarskalk Hadiks sygdom, indtog
Belgrad, udnævntes til generalissimus og førte krigen
til en seierrig slutning. Overtog 1790 overbefalingen
over den hær, som samledes mod Preussen, men døde s. a.
Laue, se Løie.
Lauenburg, tidligere hertugdømme, men siden 1876
en kreds i den preussiske provins Schleswig-Holstein,
ligger paa høire bred af Elben og grænser i nord til
Holstein, Lübeck og det Mecklenburg-Strelitz’ske
fyrstendømme Ratzeburg, i øst til Mecklenburg-Schvs^erin, i syd
til Hannover og i vest til Hamburg og Holstein. Det
omslutter fire lübeckske og to mecklenburg-strelitzske
enklaver; 1182 km.^ med 52 679 indb. (1905). Landet
er frugtbart, bakket og skogrigt og rigt paa indsjøer.
Af disse kan nævnes Ratzeburg sjø, Schaalsjø i det
østlige og den lille Molnsjø i vest. I 1890 aabnedes den
67.5 km. lange Elben—Trave-kanal. Akerbrug og
kvægavl er hovednæringsveiene. Af skogene, der indtager
omtrent en fjerdedel af hele landet, kan nævnes
Sachsen-v^ald og blandt de 22 adelige godser i L. Schwarzenbeck,
der tilhører Bismarcks fideikommisgods. — Historie.
L. beboedes i det 8 aarh. af vendiske obotriter, efterat
de germanske urindbyggere var fordrevet. Venderne
blev kort efter 800 betvunget af Karl den store, og
landet koloniseredes siden af sachserne under Henrik
Løve, der 1154 grundede bispedømmet Ratzeburg. 1180
blev L. med Øst-Sachsen givet til Bernhard af Askanien ;
Danmark erobréde det 1203 og lagde det ind under
grevskabet Nordalbingien, men efter Bornhøved-slaget
1227 fik Bernhards søn Albrecht det tilbage. Ved
Sachsens deling 1260 fik Johan I L. m. m., og hans siegt
regjerede i hertugdømmet Sachsen L. til 1689. 1705 kom
L. tilligemed Braunschweig-Lûneburg under Hannover
og forblev der, indtil det 1803 blev besat af Napoleon
og 1810 indlemmet i Frankrige. 1813 blev L. tilbagegivet
Laudes—Laug 18
réson(n)ement~respektstridig
Hannover, 1815 overdraget til Preussen og af dette 1816
til Danmark som kompensation for svensk Pommern.
1858 udskiltes det af fællesforfatningen, blev 1863 besat
af tyske tropper og 1864 afstaaet til Preussen og Østerrige.
1865 overlod Østerrige L.til Preussen, 1866 indtraadte det i
det nordtyske forbund og indlemmedes 1876 i Preussen.
Bismarck udnævntes 1890 for sin person til hertug af L.
Lauenburg. 1. L. an der Elbe, by i Preussen,
re-gjeringsdistrikt Schleswig, ved mundingen af Elben—
Trave-kanalen i Elben; 5178 indb. (1905). L. har slot,
evang. kirke, skibs verft, teglverk og bryggeri. — 2. L.
in Pommern, by i Preussen, regjeringsdistrikt Köslin,
ved Leba; 12 502 indb. (1905). L. har evang. og kat.
kirke, synagoge, gymnasium, sygehus, fyrstik fabrik,
brænderier, bryggerier, teglverker, maskinfabrik og driver
handel med korn, træ og kvæg. L. anlagdes 1285, kom
1322 under den tyske ridderorden, fik byrettighed 1341,
tilfaldt 1454 Polen, senere Pommern og kom 1637 atter
under Polen, indtil det i 1657 blev afstaaet til
Brandenburg.
Laufach, bayersk landsby, hvor preusserne 13 juli
1866 under general von Goeben slog hesserne under
von Perglas.
Laufberger, Ferdinand Julius Wilhelm (1829
—81), østerr. maler. Mest kjendt for sine større
dekorative arbeider i Wien; han har forøvrigt ogsaa malet
humoristiske billeder, historiemalerier og landskaber.
Lauffen (L am Neckar), by i Württemberg,
Neckar-kreds, ved Neckar, 195 m. o. h.; 1189 indb. (1905). L.
har en gammel kirke, ruiner af kloster, slot, raadhus,
cement-, cigar- og lædervarefabrik, sandstensbrud og vinavl.
Laug (d. e. eg. lag) kaldes sammenslutninger af
haand-verksmestere fra middelalderens slutning og langt frem i
den nyere tid. Da byerne reiste sig paany i det 11 aarh., blev
kjøbmændene længe den vigtigste stand, og deres
sammenslutninger (gilder, s. d.) spillede en fremtrædende social
rolle Men efterhvert som landene nord for Alperne
lærte at kjende den gamle tid og Orienten (Miklegard),
vokste haandverkerstanden, som hidtil tildels havde været
ufri, op til betydning i samfundet. De naaede sin magt
gjen-nem 1., som synes at være nye skud paa de gamle
gilders stamme. De ældste 1. (fra første halvdel af det
12 aarh.) er næsten uden organisation, og de staar ofte
i afhængighedsforhold til geistligheden. Men snart faar
1. økonomiske og politiske maal. I en sum gaar dette
ud paa at regulere eller rettere hindre konkurrance ved
at udelukke alle, som ikke hører til 1., fra byen og
arbeids-anledning. Deres kamp for at faa magt ved siden af
kjøbmændene og blive optaget i byraadet forte i 14 og
første halvdel af 15 aarh. ofte til omveltninger i byerne.
Haardest gik det til i Flandern, hvor det mægtige væver-1.
blomstrede. Bevægelsen breder sig efter den sorte død
ogsaa til andre lande, og det endte med, at 1. overalt
anerkjendtes, og deres medlemmer fik del i byernes styre.
Indenfor l.s ramme levede haandverkerne sit hele liv.
De begyndte som læregutter hos en «mester», som ved
en høitidelig kontrakt og mod betaling tog dem i sit
brød for at lære dem op til «svend». Læretiden varede
fra 3 til 12 aar. En mester havde sjelden lov til at
have mere end tre læregutter; arbeidsfrihed var nemlig
et ukjendt begreb i middelalderen. Efter udtjent lære-
réson(n)emeiit (f) m, gjenlyd,
efterklang.
resonner ringe igjen,
résonner (?) gjenlyde, klinge,
ljome, runge.
résorber ® ind-, opsuge(s)
igjen.
résorption ® f, ny opsugning,
resort© begive sig; (hen)ty til.
résoudre (f) opløse, forvandle;
(med.) fordele; ophæve, less.
resound (e) (lade) (gjen)lyde;
ljome; besynge.
resource (e) hjælpekilde,
tilflugt; (pl ogs.) (penge)midler.
résous se résoudre,
respect © agte, (tage) hensyn
(til); angaa; agtelse; (pi) ærbødig
hilsen ; henseende.
respect ® m, agtelse,
ærbødighed.
respectabilité ® f,
respectability © agtværdighed.
respectable © & (f) agtværdig,
respecter (g) agte, respektere,
have ærbødighed for.
respectful © ærbødig;
hensynsfuld.
respecting © angaaende.
respectif (f), respective ©
henholdsvis, respektiv.
respectueux (g ærbødig, høflig,
respekt — ® Respekt m — ©
& (f) respect m; © ogs. regard.
respektere — ® respektieren
- ie) respect — (î) respecter.
Respektlosigkeit ® f, mangel
paa respekt.
respektstridig — ® respekt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
