Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laudes ... - Ordbøgerne: R - réson(n)ement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
respektvoll - responsif
19
Laugardalur—Laura
20
tid blev gutten svend og fik fast løn. Svendene kunde
drage fra by til by, men maatte paa hvert sted tjene
den omforenede tid tilende. For at rykke op til mester
maatte svenden (fra 14 og 15 aarh.) irettelægge sin
dygtighed ved at udføre et godt og forsvarligt arbeide inden
faget, det saakaldte «mesterstykke», godtaget af l.s ældste.
Efterhaanden skjærpede mestrene betingelserne for
adgangen til 1.; afstanden mellem mester og svend blev
derved større, og mod middelalderens slutning opstaar
mangesteds inden 1. et arbeiderspørsmaal, som førte til
sociale kampe. Udenfor 1. kunde ingen drive sin næring,
og indenfor det herskede dets ledere enevældig gjennem
sit «skraa», en samling stramt bindende bestemmelserom
optagelse, arbeidsvilkaar, tilsyn, straffe. Disse kunde gaa
lige til at lade overtræderen bøde med livet. L.
fastsatte selv priserne paa sit fags produkter, og disse priser
var ens for alle. Om konkurrance kunde der allerede
af den grund ikke være tale. Hensigten hermed var at
skaffe enhver en rimelig og jevn indtægt. L. indkjøbte
desuden raamaterialerne og fordelte dem mellem mestrene.
L. beskyttede paa mange maader sine medlemmer, gav
dem endog en vis tryghed ligeoverfor alderdom, nød og
ulykker. Der var i 1. en rest af gildernes
broderskabs-følelse tilbage. L. gjorde derfor social nytte, og
ihvert-fald middelalderens byer kjendte ikke vor tids
proletariat. Livet inden 1. var bundet af mange strenge regler
baade i alvor og gammen; selv selskabelige
sammenkomster var præget af formalisme og ceremoniel.
Efterhaanden (i det 17 og 18 aarh.) udartede 1. mere og mere.
De blev tilslut et utaaleligt og fremskridtshemmende
baand paa arbeidsfriheden og omsætningen. Flere og
flere fag fik i det 18 aarh. ret til at arbeide udenfor
1 s-organisation. Det er fysiokratismen (s. d.), som bryder
staven over 1. og kræver næringsfrihed, og efterhaanden
faar dette udslag i lovgivningen. Fuldt og helt kommer
dette til gjennembrud i den franske revolution. Med
den samtidig gryende moderne storindustri er 1. ganske
uforenelig, og dennes seier er for nogen del betinget af l.s
fald. De sidste spor af den gamle institution forsvinder
i løbet af 19 aarh.s første halvdel. I Norge fik l.s-væsenet
fra 14 aarh. af fast fod ved hanseatisk indflydelse, altsaa
først og fremst i Bergen. Fra tiden omkring 1600 findes
en række norske l.s-skraaer med kgl. bekræftelse,
saa-ledes et fra Bergens bager-1. af 1597, som fastsatte
mestrenes antal i byen til 20 (senere øget til 24). Ogsaa
i vort land fandt de tyske 1.s-skikke indgang; længst
holdt sig den saakaldte «velkomst», ved hvilken en ny
indtrædende mesters optagelse blev feiret. L, fik i Norge
dødsstødet ved lov af 15 juli 1839. Der bestod dengang
endnu 44 1. med tilsammen 1331 mestere. Fuldstændig
ophævet blev 1. saa ved lov af 14 april 1866 og 25 april
1875, hvorefter den nye haandverkerlov af 15 juni 1881
organiserede lærlingevæsenet paa nyt grundlag og
indførte haandverksretter til paadømmelse af stridigheder
mellem mesteren og hans underordnede. [Litt. : En række
fortrinlige skrifter af C. Nyrop; E. Otto, «Das deutsche
Handwerk» (Leipzig 1900); Keutgen, «Ämter und Zünfte»
(Jena 1903)]
Laugardalur («dalen med de varme kilder»),
natur-skjøn egn i det sydlige Island paa veien fra I^ingvellir
til Geysir.
widrig — @ disregardful,
disrespectful — ® irrespectueux,
respektvoll ® ærbødig,
respirable (e) & (f) som kan
indaandes, til at aande i.
respirateur ®m, Respirator
0 m, respirator @
aandedræts-apparat, respirator.
respiration @ & ® f,
aande-drag, -dræt; respiration.
respiratoire (f) aandedræts-,
respirations-.
respire respirer (?) aande,
trække pusten ; puste ud.
respit - ® Respit(o) m — (g
respite - ® répit.
resplendence (ê) glans,
resplendent (e) straalende,
blank.
Laugée [låzé], Désirée François (1823—96), fr.
maler. Han begyndte med at male portræter og
histo-risk-romantiske billeder. Senere har han hovedsagelig
malet religiøse billeder og bondelivsskildringer ; det er
disse sidste, der betegner høidepunktet i hans kunst.
Laumonti^t (lomonit), monoklint mineral af
zeolitgruppen. Bestaar kemisk af et vandholdigt
kalcium-aluminiumsilikat. Farven er hvid el. rødlig, haardheden
= 3—3^/2. Forekommer i mandelstene og druser, f. eks.
i Tirol, Sachsen, Italien, Nordamerika o. fl. st.
Laun, by i Böhmen, ved Eger, 201 m. o. h.; 10 212
indb. (1901). L. har got. kirke, realskole, sukker ,
metalog lervarefabrik, møller, jernbaneverksteder, en
jernholdig kilde med badeanstalt.
Launceston [lå’nstdn], by i Australien, øen Tasmania,
60 km. fra mundingen af elven Tamar, øens næststørste
by, 18 077 indb. (1901). Vigtigste handelsby i den n.
del af øen.
Lauparen, 1450 m. høit vakkert formet fjeld i det
berømte fjeldpanorama syd for Molde, s ø. for Ørskog,
paa grænsen mellem Vestnes i Romsdalen og Ørskog i
Søndmør. L. tjener ved sin karakteristiske form som
sjømerke for fiskere og sjøfolk.
Lauparsko (-støvler). De egentlige 1. minder meget
om de hudsko, som endnu bruges enkelte steder paa
Vestlandet (tessesko), samt om finnernes komager og
finsko. Det karakteristiske er, at underlæderet gaar helt
under foden og er syet sammen med overlæderet i en
søm, der ligger oppaa foden langs begge sider. Disse
1. er uden saaler og syes saa rummelige, at man kan
bruge en ladd indi. Til skiløbning anvendes i stor
udstrækning saakaldte lauparstøvler. Men disse har saale
dels af hensyn til styrken, dels fordi de almindelige
skibindinger kræver stiv saale. Saalen fæstes med begsøm til
underlæderet, som ikke længer gaar under foden. Sømmen
oppaa foden har derfor paa disse støvler ingen betydning.
Lauparstreng er en taugbane med et bæretaug, uden
træktaug. L. anvendes i stor udstrækning særlig paa
Vestlandet (Sogn) for transport af slaaet græs eller hø ned
til gaard eller vei fra de ofte omtrent utilgjængelige
græsgroede flekker i fjeldet. L. er som oftest en enkelt
jerntraad af 6 til 9 mm. tykkelse. Dens øvre ende fæstes
til et træ eller en nedrammet pæl ved omvikling og
inddrivning af traadenden. L. føres over en stok paa en
træbuk 1.5 til 2 m. høi. Ved den nedre ende vikles den
om en bom i et spil. Strengens heldning bør være
mellem 30 og 60° med horisontalen. Foran spillet
anbringes en jordvold for at optage stødet fra græsballen.
Denne ophænges enten alene i en krog, som glider paa
1., eller krogen forsynes med en trinse for at mindske
friktionen. Istedetfor en enkelt jerntraad anvendes ogsaa
et staaltraadtaug. L. letter transporten i høi grad og er
billig at anlægge.
Laura, den af Petrarca besungne provençalske dame,
var en datter af Audibert de Noves og blev 1325 gift
med Hugues de Sade, hvem hun fødte 11 børn. Petrarca
saa hende første gang i Sancta Claras kirke i Avignon 6
april 1327, og paa aarsdagen for mødet 1348 døde hun
af pest. Om L. har vidst om, med hvilke følelser Petrarca
omfattede hende, er usikkert, men det fremgaar af digtene,
at hun i tilfælde ikke har bønhørt ham.
resplendir ® blinke, glinse,
straale.
resplendissement ® m,
blinken, glans, skin.
respond © svare (til);
(ud)-betale ; salmevers som afbryder
læsningen af et kapitel.
respondent © besvarer;
ind-stevnte; præses (ved disputats).
respondentia @ laan (paa
ladning).
responsabilité ® f,
responsibility @ ansvar(lighed).
responsable ®, responsible
© ansvarlig; ansvarsfuld;
vederheftig.
responsa ©svar; menighedens
svar, responsorium.
responsif ® svar-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
