Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lauragais ... - Ordbøgerne: R - responsions ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
resservir—rest
opstaar, naar klor erstatter vandstof i naftalin, fastslog
han, at en forbindelses karakter ikke væsentlig forandres
ved substitution. Den substitutions- og kjerneteori, L.
støttet herpaa opstillede, betegner indledningen til en
ny frugtbar epoke i kemien.
Laurent [lârâ’], François (1810—87), belgisk
retslærd og historiker, professor i civilret i Gent. Blandt
andre værdifulde skrifter nævnes «Histoire du droit des
gens» (Brüx. 1860 — 70; 18 bd.), «Principes de droit civil
français» (smst. 1869—70; 33 bd.). Bekjæmpede de
ultramontane og indførte sparekasser.
Laurentiäna, berømt bibliotek i Florens, grundlagt
af familien Medici i det 15 aarh. Samlingen omfatter
nu bl. a. nær 10 000 græske og latinske manuskripter,
hvoraf mange yderst værdifulde.
Laurentie [låråW], PierreSébastien (1793—1876),
fr. filosof og historiker, ivrig og dygtig talsmand for en
katolsk og monarkisk samfundsorden. Var under
restaurationen generalinspektør for undervisningsvæsenet,
senere redaktør af de monarkisk-klerikale blade
«Qvo-tidienne» og «Union». Udgav en mængde historiske og
filosofiske arbeider, bl. a. «Om den menneskelige videns
kilder og sikkerhed» (1829), «Undervisningsfrihed» (1844
—45), «Rom og paven» (1860), en Frankriges historie i
8 bd. (1841—43); «Renans bog om Jesu liv» (1863).
Laure’ntiske formation, specialnavn for grundfjeldet
i Nordamerika.
Laure’ntius, den hellige (Lars), en af romerkirkens
mest dyrkede helgener, var diakon i Rom, led
martyrdøden 258 ved at steges paa en rist. Fremstilles i
diakondragt med risten som attribut. L.s dyrkelse var meget
udbredt i de nordiske lande.
Laure^ntius Andreæ, se Andreæ.
Laure^ntius Kâlfsson (1267—1331), biskop til Holar
paa Island, lærd latiner, stod under den norske
erkebiskop Jørunds strid med korsbrødrene i Nidaros paa
erkebispens side og blev under et ophold i Norge
mishandlet af korsbrødrene. L. virkede som prest og
vicitator paa Island og var en tid (fra 1316) munk.
Som biskop (valgt 1322, indviet 1324) gjorde han sig
bekjendt ved sin strenge kirketugt. L.s saga, forfattet
af en ven, findes udgivet i «Biskupssögur» I.
Laure^ntîus Petri, se Petri.
Laure’ntius-sværm el. perseider, talrige
stjerneskud, som falder hvert aar i nætterne omkring 10 aug.
og udstraaler fra Perseus.
Laureöl, plantesmør, bestaar af renset og steriliseret
kokusfedt; anvendes som madfedt.
Laurëus, Alexander (1783—1823), sv. maler.
Paa-virket af Hilleström og hollænderne, staar han som en
af de faa folkelivsskildrere under tidens klassicisme.
Blandt hans raske, men kanske noget flygtige billeder,
ofte med Bellmanske emner, staar hans «Dansegildet»
(1810) høiest. Han har ogsaa malet landskaber. Et
billede af ham findes i Kunstmuseet i Kra.
Lauria, by i det sydlige Italien, prov. Potenza; 10 099
indb. (1901). L. har gammelt kastel, vinavl, stenbrud
og kalkbrænderi.
Laurianu, August Treboniu (1810—81), rum.
politiker og forfatter, 1858 professor ved universitetet i
Bukarest. L. deltog ivrig i arbeidet for sit lands politiske
Laurent—Laurvigen grevskab
24
snerpe) ind, sammen; forstoppe;
sætte under strengere forvaring;
indskrænke, begrtense.
resservir (?) : se r. de bruge,
benytte igjen.
ressort ® m, spænd-, drivkraft,
elasticitet ; spændstighed, styrke ;
drivfjær; middel; jurisdiktion,
distrikt, kreds; omraade, fag.
ressortir (f) gaa ud igjen;
springe (tydelig) frem. r. de følge,
resultere af. r. à høre ind
(sortere) under.
ressouder (D lodde sammen
igjen.
ressource ® f, ressurce,
hjæl-p(emiddel, -kilde); udvei;
pengemiddel.
ressouvenir (g: se r. de
kunne huske ; (komme til at) tænk
frigjørelse og et ordnet skolevæsen. Hans hovedarbeider
er «Tentamen criticum in originem linguæ romanicæ»
(1840) og «Dictionariul limbei române» (1871 — 77).
Lauridsen, Peter (1846—), d. historisk-geografisk
forfatter, fra 1892 skoleinspektør i Kbh., har udgivet en
række arbeider, der dels behandler opdagelseshistorie
og geografi («Vitus J. Bering og de rus. opdagelsesreiser
1725 — 43», 1885), dels giver værdifulde bidrag til den
ældre danske landsbys historie, dels vedrører
sønder-jydske forhold («Slesvig og kronen 1660—71», 1906; «Da
Sønderjylland vaagnede» I, 1909).
Laurier [lå’rid], Sir Wilfred (1841—), canadisk
statsmand; af fr. herkomst, 1864 sagfører, 1874 medlem
af dominionparlamentet, glimrende begavet taler. 1877
—78 i Mackenzies liberale kabinet, 1891 det liberale
partis leder, siden 1896 Canadas premierminister. Hans
politik er udvikling af Canadas hjælpekilder og
preference-toldtarif fordet britiske verdensrige; han nærer udpræget
imperialistiske tendenser, men er dog en modstander af
Chamberlains idé om koloniernes sterkere afhængighed
af moderlandet. 1897 ved dronning Victorias jubilæum
medlem af privy council. [Litt.: Willison, «Sir W. L.
and the liberal party» (London 1903, 2 bd.).]
Laurin i tyske heltedigte navn paa en dvergkonge,
som boede i Tirol og kjæmpede mod Didrik af Bern.
Skildringen af denne kamp udgjør hovedindholdet af
de tyske heltedigte fra 13 aarh. «L.» og «Der kleine
Bosengarten» samt af folkebogen om L.
Laurin, Carl Gustaf Johannes (1868—), sv.
kunsthistoriker. Hans hovedverker er «Konsthistoria»
(1900) og «Skämtbilden och dess historia i konsten»
(1908). L. stiftede i 1897 foreningen «Konsten i skolan»,
holder fra 1900 kunsthistoriske forelæsninger ved
Stockholms arbetareinstitut og er fra 1903 teateranmelder i
«Ord och bild». L. udgav 1903 «Dansk och norsk Uisning
for skolornas högre klasser».
Laurïon, et i oldtiden meget rigt bergverk i det
sydlige Attika. Der blev aarlig udvundet sølv og bly for
meget store værdier; slaggerne og de urørte zinkmalme
er i vore dage gjenstand for grubedrift. L. tilhørte Athen,
som først uddelte af kastningen til de enkelte borgere og
senere under Themistokles benyttede den til flaadebygning.
Lauriston [låristo’J, Jacques Alexandre Bernard
Law, marki af (1768—1828), fr. officer, slegtning af John
Law (^s. d.), f. i Pondichéry. Var samtidig med Bonaparte
paa artilleriskolen i Brienne; 1800 Bonapartes adjutant:.
Efter Austerlitz divisionsgeneral. 1808 med Napoleon i
Spanien, deltog 1809 med udmerkelse i slagetved Wagram
og førte derefter i Wien forhandlingerne om Napoleons
giftermaal med Marie Louise. Deltog i Buslandstoget
1812, i felttoget 1813 (ved Lützen og Bautzen, fanget i
slaget ved Leipzig). I de 100 dage vilde han ikke slutte
sig til Napoleon, blev derfor 1815 pair, 1817 marki og
1821 marskalk.
Lauri’t, et meget sjeldent mineral, som i kemisk
henseende er et sulfid af osmium og rutenium, (^RuOs).^S3.
Findes i smaa, sorte, glinsende korn sammen med guid
og platina paa Borneo og i Oregon.
Laurus, se Laurbærtræ.
Laurvigen grevskab, et af Norges betydeligste godser,
blev oprettet 1671 af den daværende statholder Ulrich
paa (igjen), r. m, fjern erindring;
mindelse.
ressuage (f) m, udsvedning;
afdrivning.
ressuer (f) svede (mur o. 1.).
faire r. afdrive (metal),
ressui (Ç m, tørkeplads,
ressusciter (f) opvække,
gjen-oplive; oprippe.
ressuyer (î): se r. tørke (sig),
blive tør.
rest — ® Rest m — @
remainder, remnant, rest, (af sum)
balance; (kem.) residue; end, scrap
— (gl reste m ; (tøi ) coupon ;
(betalings-) restant; (kem) résidu m.
rest (ë) hvile(punkt); ro; støtte;
pause; rest; hvile; bringe til ro;
være tilovers, tilbage; forblive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
