Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurvikit ... - Ordbøgerne: R - restance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Laurviki’t— Lauterbrunnen
26
Frederik Gyldenløve, som 1 1670 indkjøbte hovedgaardene
Brunla, Fritsø og Halsen samt Fritsø jernverk og
tilhørende bondegaarde, hvoraf L. oprettedes, samtidig med
at Larvik fik kjøbstadsprivilegier. L. var i rang det første
grevskab i Danmark og Norge. Efter Gyldenløves død
(1704) tilfaldt det hans efterkommere, greverne
Danneskjold-Laurvigen. Ved denne æts uddøen (1783) gik det
over til greverne Ahlefeldt, som i 1805 solgte grevskabet
til den dansk-norske konge. Ved Kielerfreden 1814
forbeholdt denne lenet for sig; men 1817 solgte han det
til tre privatpersoner, hvorpaa dets lensrettigheder
ophørte. Siden er det i administrativ henseende gaaet op
1 Jarlsberg og Larvik amt. Den nuværende indehaver
af det gamle grevskabs store eiendomme er godseier
Treschow. Jfr. Fritsø.
Laurvikrt er en varietet af augitsyenit (se Syenit).
L. bestaar af feldspat (natronortoklas og mikropertit),
med oftest rombisk tversnit, diopsidagtig pyroksen, biotit,
brun hornblende; underordnede bestanddele er zirkon,
titanit, apatit, jernertser. L. forekommer langs kysten
mellem Tønsberg og Langesundsfjorden (navnet efter
Larvik). Den er paa grund af den labradoriserende
feldspats vakre blaa farvespil blevet gjenstand for en
stor stenindustri. L. bringes i handelen under navn af
labrador og benyttes til polerede søiler, gravmonumenter,
bordplader o. s. v.
Laus (lat.), ros; cum laude, med ros.
Lausanne [låza’n], by i Schweiz, kanton Waadt,
2 km. n. f. Genfersjøen, 529 m. o. h., paa skraaningen
af Mont Jorat, 145 m. o. Genfersjøen; 58 623 indb. (1908).
Lausanne.
Den ældre del af byen har smale, trange gader, lange
trapper og uregelmæssige terrasser, den nye del er smuk
med brede gader og store pladser. L. har en smuk
gotisk katedral (1235—75). I denne kirke holdtes i okt.
1536 en disputation, ved hvilken Galvin, Farel og Viret
var tilstede, og som hidførte reformationens indførelse i
Waadt. Af andre bygninger merkes slottet (1431), der
tidligere var biskopens residens, Ruminepalads (1898—
1904) med laboratorier og bibliotek, posthus, museum
restance-reste
og universitet (1908: 1321 studerende), teater, hospitaler,
tvangsanstalter, sindssygehus og 122 skoler. Industri og
handel er ubetydelig, fremmedbesøget er betydeligt, og
mange udlændinger besøger de gode undervisningsanstalter.
— Det romerske Lausonium blev 580 bispesæde efter
det ødelagte Aventicum. 1536 blev biskopen fordrevet.
1798 blev L, hovedstad i Leman og i 1803 i kant. Waadt.
Lauscha, landsby i hertugdømmet Sachsen-Meiningen,
i Thüringerwald, 640 m. o. h.; 5516 indb. (1905). L. har
evangelisk kirke, kunstskole, stor glasindustri, porcellæns-,
voksvare- og glasfabriker og fire brænderier.
Lausitz (L a u s a t i a), landskab i det mellemste
Tyskland, mellem Elben, Bober og Böhmen, bestaar af de to
tidligere markgrevskaber Ober- og Nieder-Lausitz.
Ober-lausitz, 5866 km.^ med 744407 indb. (1905\ deles i den
industririge sachsiske kreds Bautzen i s.v. og den større
preussiske del i n.ø. (kredsene Görlitz by og land,
Rothenburg, Höyerswerda og Lauban). Niederlausitz,
6838 km.’ med 516 655 indb. (1905), tilhører det
nordtyske lavland og deles i kredsene Guben by og land,
Lûbben, Luckau, Kalau, Kottbus by og land, Sorau og
Spremberg, der alle tilhører regjeringsdistriktet Frankfurt.
Begge landskaber gjennemstrømmes af Spree med dens
talrige tilløb, desuden gaar til Elben Schwarze Elster
og til Oder Lausitzer Neisse. Oberlausitz er i syd
bjergfuldt og rigt paa naturskjønheder (L.-fjeldene, s. d.).
Niederlausitz er et fladt, vandrigt og sandigt land med
betydelige brunkulsbergverk og klædesfabrikation.
Lausitzfjeldene er i videre betydning de fjelde, der
strækker sig ø. f. Elben fra Iser i s. og i n. til Görlitz
og egnene om Meissen, i engere betydning menes hermed
den fjeldkjede, der gaar fra Zittau paa den böhmiske
grænse og til Iser. Den høieste top er den for sin udsigt
bekjendte Jeschken (1013 m.).
Lautaret [låtaræ]. 1. Col du L., farbart pas i de fr.
Alper, 2075 m. o. h., forbinder Grenoble med Briançon.
— 2. Col de L., pas i de Kottiske Alper, 2875 m. o. h.;
fører fra Chabrièredalen til Varaitadalen.
Lautenschläger, Karl (1843—1906), t. scenetekniker,
ansat ved forskjellige tyske teatre, sidst ved hofteatret
i München, hvor hans virksomhed paa mange maader
blev banebrydende for den alm. sceneteknik. Skrifter:
«Beschreibung einer Bühneneinrichtung mit drehbarem
Bühnenpodium» (München 1904) og «Die Bühnentechnik
im Spiegel der Zeit» (München 1906).
Lauter, bielv til Rhinen, i Bayern, regjeringsdistrikt
Pfalz, kommer fra Harat, gjennemstrømmer Dahndalen,
danner grænsen mod Elsass-Lothringen og munder ud
ved Lauterburg; 82 km. lang.
Lauterbach (L. in Oberhessen), by i Hessen, prov.
Oberhessen, ved foden af Vogelsberg, ved Lauter; 4056
indb. (1905).
Lauterberg (L. am Harz), landsby og bad i Preussen,
regjeringsdistrikt Hildesheim, Hannover, 300 m. o. h. ;
5707 indb. (1905). L. er bekjendt for sin
koldtvands-kuranstalt (1907 6012 kurgjester).
Lauterbrunnen, landsby i Schweiz, kanton Bern,
ved Lütschine, 806 m. o. h.; 2551 indb. (1900). L. danner
udgangspunkt for turister, idet der fra L. fører jernbaner
til Interlaken, Grindelwald og Mürrer. L.-dalen er
bekjendt for sine høie vandfald (Staubbach 264 m.).
restance — (t) Rückstand,
Restant, Rest m — @ arrearage,
arrears, back payments pl, (for
leie) back-rent - ® arriéré m.
restanceliste — ®
Restantenliste f - @ list of arrears - ®
liste (f) des arriérés (arriérages).
restant @ (bot.) vedvarende,
sent affaldende.
restant (?) m, rest, beholdning.
restaurant — (t) Restauration
f. Restaurant n (m) - (e)
refreshment rooms, restaurant — ®
restaurant, buffet m.
restauration, restaurering
- (t) Restauration f — (i^
renovation ; (af bygning, dynasti)
restoration — (f) restauration f.
restauratør — ® Restaurateur,
Speisewirt m — (e) restaurant-
keeper, landlord of a restaurant;
steward — (f) restaurateur m.
restaurer ® istandsætte,
restaurere; gjenoprette, udføre igjen;
genindsætte, se r. kvæge, styrke
(sig).
restaurere — ® restaurieren,
ergänzen, wiederherstellen — (ê)
renovate restore — (f) restaurer,
restbeholdning — (t) Rest-
bestand m - (e) balance — ®
reste, restant m.
restbeløb — (t) Restbetrag m
— (ë) remainder — ® reste,
restant m.
reste (î) m, rest, det
tiloversblevne. donner son r. à q.
(avoir son r.) give en (faa) sin
bekomst, de r. tilovers; (mere
end) nok. au (du) r. forresten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
