Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lava ... - Ordbøgerne: R - restorer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Lava—Lavallière
30
rundagtige flekker, som vedbliver at vokse i periferien,
medens de ofte dør bort i midten, hvorved 1. tilsidst bliver
ringformet. L. vokser paa jord, stene, paa ved og paa
trærnes bark. Det indbyrdes nytteforhold mellem l.s to
bestanddele medfører, at disse planter er mere uafhængige
af underlagets beskaffenhed end andre planter. L. trænger
for at trives rigeligt lys og frisk luft, hvorfor de helst
vokser paa aabne steder, som paa fjeldvidder, paa heder,
i udkanten af skoge etc. De er meget seiglivede, idet
de taaler den sterkeste udtørring uden at gaa tilgrunde,
saasnart de igjen faar tilgang paa vand friskner de til
og fortsætter sin udvikling. Ogsaa overfor kulde er 1.
lidet ømtaalige, og de kan af den grund leve paa de
høieste fjeldtoppe og længst mod isen, overhovedet paa
steder, hvor ingen anden plantevekst kan friste livet.
Ofte dækker 1. jorden i tætle tepper, saaledes fleresteds
paa vore fjelde. I forhold til den store mængde, hvori
1. optræder paa jorden, er anvendelsen kun ringe. Enkelte
1. har betydning som næringsmiddel for mennesker.
Saaledes tilbereder tatarerne brød af manna-1.
(leca-nora esculenta), som forekommer paa Krim og østover
til Kirgisersteppen, i Lilleasien, Persien og Nord-Afrika,
paa gunstige steder dækkende jorden i et 15 cm. høit
lag. I tør tilstand smuldrer den let og føres af vinden
over store strækninger, «mannaregn». I Japans fjelde
vokser den i Kina og Japan som lækkerbidsken
gjæl-dende gyrophora esculenta, af japanerne kaldt «iwatake»,
denne samles, tørres og sendes til byerne, hvor den
sælges i mængde og tildels eksporteres. I visse dele af
Nordamerika spises i dyrtid arter af umbilicaria, «tripe
de roche». Islandsk L, ogsaa kaldt islandsk mos
(Cetraria islandica), har i arktiske egne været anvendt
som menneskeføde, forøvrigt er denne art officinel,
ligesom 1 i c h e n i n fremstilles af den. Som kreaturfoder spiller
den i Norden især i fjeldegnene vidt udbredte rensdyr-1.
(cladonia rangiferina) en ikke ubetydelig rolle; den er
saaledes en livsbetingelse for rensdyrene og samles ikke
sjelden til vinterføde ogsaa for andet kvæg. L. har, især
tidligere, været almindelig anvendt til udvinding af
farve-stoffe. Allerede Theofrast (300 f. Kr.) omtaler farve-1.
Anilinfarverne indskrænkede imidlertid sterkt brugen af
1.-farver. I den senere tid er i vort land interessen for
plantefarver for hjemmeindustrien begyndt at vaagne, og
ogsaa flere l.-arter har herved faaet anvendelse. L., som
bruges til farvning, er især arter af roccella (r. tinctoria,
phycopsis o. a.) og ochrolechia (o. parella og tartarea),
tildels ogsaa evernia og parmelia. I hjemmeindustrien
i Norge bruges tildels arter som traad-1. (usnea barbata),
haarl. (alectoria sarmentosa), flere arter sten-1.
(parmelia), lunge-1. (sticta pulmo nar ia), islandskl., flere
arter ramalina o. fl. [Litt.: Hilda Christensen,
«Lærebok i farvning med planter» (1908).]
Lava kaldes den stenmasse, som under vulkanske
udbrud i glødende og flydende tilstand strømmer ud af
valkanernes aabninger i større sammenhængende masser
(l.-strømme) eller kastes ud som bomber og lapilli, og
som ved afkjøling stivner til faste, blærede eller
slagg-agtige, dog oftest tætte, undertiden glasagtige bergarter.
Derimod betegnes ikke i almindelighed udkastet sand
og aske som 1. Efter sin kemiske og mineralogiske
sammensætning kan 1. henføres til forskjellige bergarter:
restorer—resume
basalter, andesiter, fonoliter og trakyter. Glasagtig 1.
kaldes obsidian. De haarde og tætte 1. anvendes til
møllestene og bygningssten, de blærede til pimpsten. Se
forøvrigt Vulkan.
Lavåbo kaldes det kirkelige vaskebækken til rituelt
brug; 1. bruges ogsaa om det til vask bestemte rum.
Lavadöres (Santa Gristina de L.), by i det
nordvestlige Spanien, prov. Pontevedra, s.v. for Vigo; 4500
indb. (1900).
Lavagna [lava’na], by i Italien, prov. Genua; 5315
indb. (1901). L. har skibsbyggeri, skiferbrud og sjøhandel.
Laval, Gustaf de, se De Laval.
Lavapi, by i det nordvestlige Frankrige, depart. Mayenne,
ved Mayenne; 25326 indb. (1901). L. har katedral (12—
16 aarh.), to slotte, lyceum, lærer- og lærerindeseminar,
teologisk seminar, døvstummeinstitut, bibliotek paa 32 000
bind, naturhistorisk museum, lin- og bomuldsvæveri,
kalk- og marmorbrud og driver stor handel. L. er sædet
for en præfekt og en biskop.
Lavalder, den alder, forøveren maa have, forat en
lovovertrædelse skal medføre straf. Ligeoverfor
lovovertrædelser, begaaet af yngre personer, anvendes
forholdsregler af opdragende karakter (jfr. Vergeraad og
Tvangsskole). Hos os er den kriminelle 1. 14 aar.
La Vale^tta, befæstet havneby paa den britiske ø
Malta, ligger paa en landtunge i sydøst; 50 000 indb.
L. har katedral, paladser, universitet (anlagt 1769 og
havde i 1906 147 studenter), observatorium, botanisk
have, bibliotek, opera, mange klostre, er engelsk
flaade-station med arsenal, stor havn og gode befæstninger.
Den er sædet for en erkebiskop; norsk konsulat. —
L. var tidligere johanniterriddernes hovedsæde og har
faaet sit navn efter stormesteren Jean de Lavalette, der
grundlagde byen, og som 1565 seierrig forsvarede den
mod tyrkerne.
Lavalette [lavalæt], Antoine Marie Ghamans,
greve af (1769—1830), fr. generalpostdirektør, gift
med en niece af keiserinde Josefine. Sluttede sig til
Napoleon i de hundrede dage og blev derefter 1815 dømt
til døden. Hans hustru fik lov til at besøge ham i
fængslet aftenen før han skulde henrettes (23 dec.),
byttede klæder med ham og blev tilbage i fængslet, medens
han slap ud i sikkerhed. Hans hustru sad længe i
fængsel og døde sindssyg 1855. Interessante «Mémoires
et souvenirs» (Paris 1831).
La Valette [lavalæl], Gharles Jean Marie Félix,
marki af (1806—81), fr. diplomat og politiker. Efter at
have havt en række mindre vigtige diplomatiske poster
blev han 1850 gesandt i Konstantinopel (1850—53 og
1860—61) og derefter i Rom (1861 — 62). 1865—67
indenrigsminister, 1867—69 udenrigsminister, derefter gesandt
i London til jan. 1870. Bekjæmpede stadig de
krigs-lystne blandt de bonapartistiske førere.
Lavalette jT/aDaZæf/, Sophie Nichault de, se Gay.
LavallièreLouise Françoise
deLa-baume Leblanc, hertuginde af (1644—1710), fr.
adelsdame, var 1661—67 Ludvig XIV’s elskerinde og fødte
ham fire børn, der anerkjendtes og opdroges som
kongebørn. L. var personlig uegennyttig og kongen oprigtig
hengiven. 1667 blev Madame de Montespan kongens
elskerinde, og lidt efter lidt kjølnede hans interesse for
restorer @ istandsætter;
restaurator; gjenopretter.
restrain © holde tilbage, nede;
styre, lægge baand paa. r.
oneself dy sig.
restraint @ tvang ;
indskrænkning, baand.
restreindre (f): (se) r.
indskrænke, begrænse (sig).
restrict © begrænse,
indskrænke.
restrictif restrictive @
indskrænkende ; hemmende.
restriction @ & (f) f,
indskrænkning; forbehold.
result resulter (Î)
resultere, følge, flyde (af); © ogs.
resultat; udfald.
resultat - ® Resultat, Er-
gebnis n; Erfolg m - © issue,
outcome, result ; outgrowth ;
(endeligt r.) upshot ; (følge) sequel - ®
résultat ; (virkning) effet ; (af
indsamling o. 1.) produit m.
resultatløs — ® erfolglos;
unnütz - © resultless - (f) sans
résultat; inutile.
resultere — ® resultieren,
sich ergeben, folgen - © result
— (f) resulter; (r. i) avoir pour
résultat; aboutir à.
resumable © som kan tages
tilbage.
resumé - ©Resümee n; kurze,
summarische Übersicht f — ©
résumé; summing up — (g résumé m.
resume ©, résumer (f) gjen
(op)tage; © ogs. tage tilbage;
begynde igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
