Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lava ... - Ordbøgerne: R - restorer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Lavandula—Lave^ndel
32
resumption - ret
L. Da alt haab om at vinde kongen tilbage var forbi,
gik hun i kloster 1674 og tilbragte resten af sit liv i
anger og bodfærdighed.
Lavandula, se Lavendel.
Laval’s separator, se Centrifuge og De Laval.
Lavangen herred i Tromsø amt paa grænsen mod
Nordland, 267.44 km.^ med 1536 indb.; 5.7 pr. km." I
L og Salangen tilsammen var der i 1900 366 finner
(lapper) og 36 kvæner. Herredet, der svarer til L. sogn af
Salangen prestegjeld, ligger omkring den ca. 17 km. lange
og 1 km. brede L.-fjord, hvorefter herredet har faaet sit
navn. I den ytre del af fjorden hæver fjeldene sig steilt
iveiret til betydelige høider (Reitetind paa fjordens
nordside er 1261 m.). I den indre del og særlig ved
fjord-bunden er skraaningerne slakere. Her er ogsaa den
væsentlige bebyggelse samlet. Mod sydøst, senere syd,
fortsætter et dalføre i fjordens retning, indtil det taber
sig i høifjeldsregionerne paa grænsen mod Nordlands
amt, hvor fjeldene i Bassevarre naar 1450 m. Den
vigtigste næringsvei er fædrift; der er gode havnegange.
1 meieri. Befolkningen driver adskillig med fiskeri, men
dette foregaar væsentlig udenfor herredets grænser. Der
er adskillig skog, væsentlig løvskog. Opgaver over
fordelingen af aker og eng m. v. foreligger ikke. Antagen
formue 1909 427 500 kr., indtægt 153 830 kr. Herredet
staar i dampskibsforbindelse med Harstad.
Lavangseidet, ca. 10 km. langt fladt eid mellem
Lavangsfjorden, en arm af Tjelsundet, i nord og
Ofotfjorden i syd. Over eidet, der danner skille mellem
Nordlands og Tromsø amter, fører hovedvei. Eidet, hvis
høieste punkt kun er ca. 30 m. o. h., er myrlændt, bevokset
med løvkrat og opfyldt af flere noksaa store vande.
Lavant, venstre bielv til Drau i Kärnten, udspringer
paa Zirbitzkogel (2397 m.) og munder ud ved Lavamund,
64 km. lang.
Lavard, tilnavn til flere nordiske kongesønner,
saa-ledes kong Sverres søn Sigurd L. og den danske Knut
L. (s. d.), nordisk form for angelsachsisk hläford (-ard),
brødherre, husherre.
Laväter, Johann Gaspar (1741—1801), schw.
reformeret prest, «guldalderens» kristelige geni. Uafhængig af
personer og partier har han ved sin barnlig fromme, dybt
moralske, aabne personlighed, hvis alsidighed altid har
vanskeliggjort en retfærdig bedømmelse, øvet stor
indflydelse paa samtiden (Herder, Goethe, Jacobi, ogsaa
Baggesen). I sin fødeby Zürich levede han et religiøst og poetisk
bevæget ungdomsliv, sikker paa Guds særlige omsorg; efter
to aars reise, hvor han lærte mange fremragende mænd at
kjende, virkede han fra 1764 til sin død i Zürich, først
som litterat (tidsskriftet «Erinnerer» med
psykologiskmoralske afhandlinger, digte og salmer), fra 1769 som
prest. Han betragtede menneskeheden som et
gudbilledligt væsen, delt i gudbestemte individualiteter, der
skal passe ind i hinanden, være hinanden
«geniess-bar» ; Kristus er det faldkomne individ, i hvem Gud
er helt «geniessbar». Herhen hører «Physiognomische
Fragmente» (1775—78) med forsøg paa at læse
gudsbilledet i menneskenes ansigtstræk og «Aussichten in die
Ewigkeit» (1769—73), hvor L. udvikler, hvad
menneskenaturen skal blive. L. finder i bibelen, at al tro
skyldes erfaring af guddommelige kræfter; disse maa eksi-
stere endnu. Deraf hans interesse for somnambulisme,
mesmerisme o. s. v. Hans uforfærdede tillid til den
personlige virksomheds magt kostede ham livet, idet en
fransk soldat saarede ham dødelig som tak for en
velgjerning. [Litt.: Biografi af Rich. Petersen 1903, L.s
dagbog under et ophold i Danmark ved Bobé 1898.]
Lavatera trime^stris, «sommerstokrose», er en indtil
2 m. høi enaarig plante af katostfamilien med rosenrøde
eller hvide, temmelig store og regelmæssige blomster
opefter stængelen, en i hvert bladhjørne. Dyrkes
almindelig som prydplante i haver.
Lavatiön (lat.), badning, afvaskning; lavatörium,
vaskefad.
Lavaur [lavå’r], by i det sydvestlige Frankrige, depart.
Tarn, ved Agout; 4273 indb. (1901). L. har en gammel
domkirke og driver silkeindustri.
Lavaux [lavå’J, distrikt i Schweiz, kanton Waadt,
ved Genfersjøen, mellem Lausanne og Villeneuve, er
be-kjendt for sine udmerkede vine. Hovedstaden er Gully,
men af større betydning er Lutry.
Lavblade (bot.) kaldes de nederste blade paa et skud,
dersom de afviger væsentlig fra løvbladene. Eks. paa 1.
er knopskjæl og løgskjæl, de første tjener væsentlig til
beskyttelse for skuddet, saalænge dette er knop, de andre
er tillige «ammeorganer», idet de indeholder oplagsnæring
i sine cellevæv. L. er oftest smaa blade med bred grund
og uden stilk, de har enkel form uden indskjæringer og
har gjerne hvidagtige eller brunlige farver.
Lavedan [lavddå’J, Henri (1859—), fr. forfatter,
debuterede med endel livlige og rammende pariserskisser i
aviser; blev hurtig populær og paa moden. Udgav disse
sine bladproduktioner i bogform (blandt dem «Mamselle
Vertu», «Sirei, «Inconsolables», «Petites fêtes»). Gik 1890
over til teatret, hvor hans komedie «Le prince d’Aurec»
blev en stor sukces. Han dramatiserede flere romaner,
som han havde holdt i dialoger, saaledes «Viveurs» og
den meget bekjendte «Le vieux marcheur» (smaamorsom,
vovet, paa slutten sentimental). Senere stykker: «Le
marquis de Priola», «Le duel».
La Vega, by i republiken S. Domingo (øen Haïti),
inde i landet, skal have 10 000 indb. Jernbane til Samana
ved kysten.
Laveleye [lavdlæj, É m i 1 e d e (1822—92), belg.
socialøkonom, fra 1864 professor i Liège. Frugtbar, letskrivende
og fængslende forfatter, foruden i økonomi ogsaa i historie
og politik. Hovedverker: «La Prusse et l’Autriche depuis
Sadowa» (2 bd., 1870), «Lettres d’Italie» (1880), «La
péninsule des Balkans» (2 bd., 1886), det store, meget
omdiskuterede socialhistoriske arbeide «De la propriété
et de ses formes primitives» (1874), en lemfældig kritik
af «Le socialisme contemporain» (1881), en grei liden
haandbog, «Eléments d’économie politique» (1882), og
endelig en fortræffelig udredning af den demokratiske
liberalismes regjeringssystem i «Le gouvernement dans
la démocratie» (^1891). L. bekjæmpede stadig sit
hjemlands katolske klerikalisme.
Lavello, by i Italien, prov. Potenza, 7445 indb. (1901).
L. har vinavl og udvinder olje.
Lavement [-mang], se Klyster.
Lave’ndel (lavandula vera), en liden graalig busk
med smaa, blaafiolette læbeblomster; hjemmehørende i
resumption (e) tilbage-,
gjen-optagelse.
resumptive (e) tilbagetagende,
- tagelse,
resurgence @
(gjen)opstan-delse (-opstaaen).
resurgent © gjenopstaaende.
resurrect © lade gjenopstaa.
the r.-ed den gjenopstandne.
résurrecteur®m, gjenopliver,
vækker.
resurrection
résurrection (f) f, opstandelse.
resurvey {§) (bolde) ny
besigtigelse (paa); opmaale paany;
ny opmaaling.
resuscitate (e) gjenopvække,
-oplive, faa liv i (igjen).
resuscitation (e)
gjenopvæk-kelse, -oplivelse.
resuscitative @
gjenopvæk-kende, -oplivende.
ret ~ ® recht, gerade, richtig
- (e) right; straight; proper — (?)
(lige) droit; (rigtig) juste ; (virkelig)
vrai, véritable; (passende)
convenable, bon, propre; (lovlig)
légitime.
ret — ^ Recht n ; (domstol)
Gericht n — (e) right; (tilkommende
r.) due; (lovgivning) law; (domstol)
court of justice; (have r.) be right
- (?) (mods, uret) raison f;
(rettighed, lov og r.) droit; (domstol)
tribunal m, cour f (de justice).
ret (mad) - ® Gericht n, Gang
m — (e) dish, course — (?) plat,
met m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
