Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lecky ... - Ordbøgerne: R - retrancher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Lecky—Ledbetændelse
46
i blodlegemerne og i eggeblomme. A f denne sidste
forekomst fremstilles palmitin-stearinsyre-1. lettest. Ved
kogning med syrer eller med barytvand spaltes 1. i cholin
(s. d.), glycerinfosforsyre og stearinsyre, palmitinsyre el.
oljesyre. Palmitin-stearinsyre-l.s kemiske formel er
/ OGOG,
OCOGi.Hgi
0P0(0H).0.GH2
GH, — N
= (GH3)3
^ OH
LeckyWilliam Edward Hartpole {,1838
—1903), irsk historiker, studerede ved univ. i Dublin,
berømt for sine indgaaende studier over den europæiske
aandsudviklings historie; er sterkt paavirket af Buckle
(s. d.). Hovedverker: «History of the rise of rationalism
in Europe» (2 bd., 1865), som fremkaldte skarpe angreb
fra ortodoks side; «History of European morals from
Augustus to Gharlemagne» (2 bd., 1869) og den i Macaulays
metode skrevne «History of England in the 18th century»
(8 bd., 1878—90). L. er en aandfuld historiker, bred og
malende, navnlig i sin Englands historie. 1895—1902
medlem af parlamentet for Dublin universitet, liberal
unionist; skrev ogsaa «Democracy and liberty» (2 bd.,
1896), en god, kritisk skildring af Englands
parlamentariske udvikling.
Leclanehés element [løklåsés -], se Galvanisk
element.
Ledere/"Zø/dci/^, Gharles Emmanuel (1772—1802),
fr. officer. Deltog i Bonapartes italienske felttog 1796 og
blev 1797 brigadegeneral. Ydede Bonaparte god hjælp
ved statskupet 1799 ved at sprænge de 500’s
forsamling. Gift 1801 med Bonapartes søster Marie Pauline.
Undertvang 1802 Haïti; men døde paa øen af den gule feber.
Leclercq [løklår], Théodore (1777—1851), fr.
forfatter, navnlig bekjendt ved sine fine salonkomedier,
proverber i Garmontelles smag. De gjorde megen lykke
og er forløbere for Mussets. Tysk overs, ved Baudissin.
[Litt.: Sainte Beuve, «Gauseries du lundi», HI, side 52.]
Lecluse [leklyz] (lat. Glusius), G har les de (1526 —
1609), fr. botaniker, blev 1573 kaldt som professor til
Wien og var senere fra 1593 professor i botanik i Leyden.
Af hans verker nævnes «Rariorum plantarum historia».
Lecocq [løkå’k], G har les (1832—), fr. komponist,
elev af Bazin og Halévy, debuterede 1857 med den af
ham sammen med Bizet komponerede operette «Doktor
Miracle», som vandt Offenbachs konkurrancepris. Af
hans talrige senere operetter, som ikke alene udmerker
sig ved sin store melodirigdom og gratiøse lune, men
ogsaa ved omhyggelig og smagfuld udarbeidelse, er
«Theblomst», «Madam Angots datter», «Giroflé-Girofla»,
«Hundrede jomfruer» og «Den lille hertug» bedst kjendt.
L. har ogsaa komponeret en pantomime, klaver- og
vokalmusik m. V.
Leconte de Lisle [lokôt-dd-lfl], GharlesMarieRené
(1820—94), berømt fr. digter, f. i kolonierne (Réunion);
udgav 1852 sin første digtsamling «Poèmes antiques».
Senere kom «Poèmes barbares» og «Poèmes tragiques».
Hans poesi minder om Gangeselven, som han har
besunget: en rolig, majestætisk, olympisk skjønhed. Han
stræber efter at være uberørt, skildre objektivt, trænge
personlige rørelser tilbage, men en dirrende underklang
af smerte eller harme kommer ofte op og giver en
retrancher (f), retrench @
bort-, afskjære; indskrænke;
forskanse; (e) ogs. indskrænke sig.
retranscrire ® afskrive, skrive
af igjen.
retravailler ® om-, bearbeide,
retraverser (f) gaa over,
igjen-nem igjen.
rêtre ® m, se reître.
retreat @ trække sig tilbage;
drage bort; tilbagetog; afsondring;
ensomt opholdssted.
rétrécir (f) snerpe, trække
sammen; gjøre smalere; (toi) lægge
ind; indskrænke, se r. skrumpe,
krympe ind.
rétrécissement (f) m,
indsnævring, -skrumpning;
sammentrækning, krympning; (med.) for-
retrancher—retrieva
charme mere. Pessimist er han tilbunds, om ikke saa
haabløst som A. de Vigny. I sine indiske digte er han
buddhist, i sine græske (deribl, tragedien «Les Erinnyes»)
hedning. Hans «Kain» er Byrons overlegen. Ingen har
gjengivet Orienten saa mesterlig som L. Og ogsaa paa
det keltiske og germanske gebet har han feiret triumfer.
Fra Norge fik han inspirationen til «Epiphanie», den
ideale kvindeskikkelse, som symboliserer en digters drøm.
L. har magtet at forene videnskab med poesi, og sterkt
har han virket paa de efterfølgende. Æret af
litteraturens mænd staar han for den store mængde som noget
fjernt og utilgjængeligt; kun digte som «Midi» og «Les
éléphants» har trængt ind i de bredere lag. [Litt.: G.
Brandes, «Udenl. egne og personligheder»; Tor Hedberg i
«Nordisk tidskrift» (1895); Løseth i «Tidssignaler» (1895).]
Lecouvreur [løkuvrør], Adrienne (1692—1730), fr.
skuespillerinde, optraadte fra 1717 ved Théâtre français
og vakte stor lykke ved sit fint nuancerede, naturtro
spil. Hun stod i elskovsforhold til marskalken af Sachsen.
Lectisternium (lat.), rom. offerfest, hvorved man
anbragte gudebilleder omkring et med mange retter
dækket bord. L. blev oprindelig feiret ved ekstraordinære
anledninger, siden (fra ca. 196 f. Kr.) aarlig til ære for
Jupiter, Juno og Minerva.
Lectoure [lœtûr], by i Frankrige, depart. Gers, ved
Gers, IHO m. o. h.; 2591 indb. (1901). L. har katedral
og driver handel med korn, vin og brændevin.
Led. 1. L. (articulatio, articulas) er i anatomien en
forbindelse mellem to ben paa en saadan maade, at de kan
bevæges i forhold til hverandre. L.-fladerne el. l.-enderne er
beklædt med en glat brusk, l.-brusken, og omsluttet af en
sæk, 1.-kapslen, hvis yderste, sterkere, bindevævsagtige lag
paa forskjellige steder danner de baandagtige ligamenter,
som holder 1. sammen og regulerer dets bevægelser.
Indvendig er 1.-kapslen beklædt med en fin hinde, synovialis,
som indeholder en slimet vædske, synovi, ledvand, der
virker som smørelse. Inde i 1. kan der ogsaa være
ligamenter mellem L-enderne. Er den ene 1.-flade rund,
kugleformet (l.-hovedet), og den anden hul (l.-skaalen),
dannes et kugle-1. (skulder og hofte), hvilket tillader den
største bevægelighed. I andre 1., f. eks. knæ og albue,
fore-gaar bevægelsen kun i ét plan som i et hængsel, hængsel-1.
— 2. (Mat.). L. kaldes de enkelte addender (og
subtrahender) i et polynom. Se ogsaa Proportion og Rækker.
Leda, i græ. mytologi datter af kong Thestios i
Æto-lien, fødte sin gemal Tyndareus fra Sparta børnene Kastor
og Klytaimnestra. Ved Zeus blev hun moder til Helena
og Polydeukes.
Ledbelg, se Ledfrugt.
Ledbetændelse (arfhroitis). Den akute 1. opstaar
ved, at leddet inficeres med betændelsesvækkende
bakterier, f. eks. gjennem en aaben læsion af leddet eller ved
forplantelse fra leddet nærliggende betændelser, f. eks. i
benmarven, i seneskeder el. huden. Den kan optræde
som symptom ved visse akute infektionssygdomme som
gonorrhoe, blodforgiftning, lungebetændelse, tyfus o. a. Det
betændte led viser sig svullent og rødt; det er ømt for
berøring, og der kommer sterke smerter ved forsøg paa
bevægelser. Det holdes derfor stille, ofte i bøiet stilling.
Der er feber. Svulsten hidrører væsentlig fra forøgelse
af ledvædsken, der bliver uklar, materieagtig. Ved de
snæriing, striktur;
indskrænket-hed ; smaaskaarethed.
retremper (î) dyppe, bløde,
lægge i biød igjen; liærde (staal)
igjen.
rétribuer ® betale, honorere;
(be)lønne.
retribute @ gjengjælde.
retribution rétribution
® f, belønning; © ogs. ^"en-
gjældelse, erstatning; (?) ogs.
betaling, honorar, løn.
retributive, retributory @
gjengjældende, gjengjældelses-.
retrievable @ som lader sig
gjenfinde, vinde, faa tilbage, redde;
oprettelig; erstattelig.
retrieval, retrievement @
gjenflndelse, gjenvindelse ; frelse,
redning; oprettelse; erstatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
