Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lecky ... - Ordbøgerne: R - retrancher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
retrieve—retrousser
47
Ledder—Ledemotiv
48
lettere former kan der komme fuldstændig helbredelse.
Ved de svære kommer der mere eller mindre
ødelæggelse af leddet, og lidelsen ender ofte med stivhed eller
indskrænkning af bevægeligheden. Den hyppigste form
af kronisk 1. er den tuberkuløse ledlidelse. Den
findes navnlig hos barn, men sees ogsaa i de andre aldere.
Den begynder oftest snigende med ringe svulst og smerte.
Den tuberkuløse lidelse kan have sit sæde enten i
kapselen eller i benet. De lettere former kan ved passende
behandling forløbe forholdsvis let og uden at efterlade
videre forandringer i leddets funktion. Ved de sværere
former kommer der efterhaanden mere eller mindre
udbredt destruktion af leddet, som bliver stivt. Ved
behandlingen spiller bandagering, gips, en stor rolle; ikke
sjelden er det nødvendig at foretage operation for at
fjerne det syge af leddet (ledresektion). Undertiden
kan det blive nødvendigt at amputere. Ogsaa ved andre
sygdomme, som f. eks. syfilis, kan der opstaa kronisk 1.
Den sees ved den kroniske blyforgiftning og navnlig ved
den kroniske ledgigt, se Arthritis.
Ledder, se Leider.
Leddyr (arthropoda) udgjør den i artsantal største
og i bygning og organisationshøide mest vekslende af
dyrerigets grupper og bebor med talløse skarer snart sagt
hver del af jorden, hvor betingelser for liv
er tilstede. I organisation slutter 1. sig nær til
ledormene og slaaes endog af mange zoologer
efter Guviers eksempel sammen med disse til
én række (articulata). Legemet er leddelt
som hos ledormene, men med langt skarpere
grænser mellem segmenterne. Hvert segment
kan som hos ledormene bære et par lemmer;
disse er hos 1. leddelt {arthropoda, ledfødder)
og tydelig afsat fra legemet. Dettes forreste
parti, hovedet, bestaar af flere
sammensmeltede led, hvis lemmer er omdannet i
sansningens og ernæringens tjeneste
(følehorn og kjæver eller mundfødder).
Legemets øvrige del viser kun sjelden
(protra-cheater, tusenben og insektlarver) den
ensartede bygning som ledormenes. Paa
hovedet følger hos de øvrige brystet eller forkroppen
(thorax), som ofte danner en sammenhængende helhed
og bærer de vigtigste bevægelsesredskaber (ben og vinger).
Den bagre del af kroppen,
bagkroppen eller halen (abdomen),
viser som regel en tydelig
leddeling. Under veksten maa 1.
med visse mellemrum «skifte
hud», d. e. cuticulaen kastes
af som en ham og nydannes.
Nervesystemet er som
ledormenes (s. d.) et
taugstige-system; svarende til
sammenslutningen af flere led til
op-b3^gningaf differentierede
legemsdele viser nerveknuderne en sterk
tendens til sammensmeltning. —
Af sanseorganerne er øinene
konstantest og bedst kjendt;
de optræder i to typer, de
Skema af
leddelingen. 1-4
4 ledringe med
deres bløde
ledhinder, A i strakt,
B i
sammentrukket stilling. De
punkterede linjer
antyder muskler.
1. Nervesystem af en bille
2. af en krabbe, ösg øvr
og nsg nedre svelgganglioi
(første bugganglion).
enkelte «punktøine» (stemmata) og de sammensatte øine
(facet øi ne, s. d.). Hørselen formidles ved høregruber
og høreblærer (s. d.). — Tarmkanalen danner et
omtrent ret rør fra mund til gat; den mangler
krøs. — Karsystemet er meget vekslende i
sin udvikling; mest (dog ikke helt) konstant er
hjertet, en langstrakt sæk, som ligger
under ryghuden i et mere eller mindre
afgrænset parti af kropshulen, den saakaldte
hjertepose. Karsystemets ulige
udvikling er i første række betinget i en ulige
anordning af aandedrættet, idet en
sterk lokalisation af aandingen kræver et
langt fuldkomnere kredsløb end den diffuse’
aanding, som findes hos bl. a. insekter og
mange smaakrebs.
Ekskretionsorga-nerne er forskjellig bygget; peripatus’ er
egte segmentalorganer (se L e d o r m e),
krebsdyrenes antagelig modificerede
saadanne. Kjønnet er som regel skilt med
tydelig forskjel mellem hanner og hunner.
De store, blommerige eg gjennemgaar som
regel en superficiel furing, som er
karakteristisk for og begrænset til 1. Den
senere udvikling er gjerne forbundet med
forvandling. Af afvigende
forplantnings-maader er Parthenogenese og pædogenese
(s. d.) forholdsvis udbredt. — L. omfatter
følgende klasser : protracheater (peripatus), tusenben,
insekter, ed der kopi i g n e n d e dyr og krebsdyr.
Ledeberg, by i Belgien, prov. Ostflandern, ved Scheide.
13 878 indb. (1908). L. driver fabrikation af maskiner,
bomuldsvarer, cikoriekaffe og kemiske artikler.
Ledeforsteninger er forsteninger, som er indskrænket
til en enkelt formation eller til enkelte lag inden denne.
L. er derfor sikre kjendemerker paa vedkommende lag
og angiver lagenes relative alder. Deres betydning for
en nøiagtig aldersbestemmelse er desto større, jo større
deres horisontale og jo mindre deres vertikale udbredelse
er. Dyreklassen graptoliter findes saaledes næsten
udelukkende i Silurformationen, og de enkelte arter er
karakteristiske for bestemte underafdelinger af denne
formation.
Ledefossiler, d. s. s. ledeforsteninger (s. d.).
Ledegangck, Karel Lodewijk (1805—47), flamsk
digter, juridisk embedsmand, en af de tidligste ledere
af den flamske bevægelse. Inden hans digtning, som
overveiende er lyrisk, maa fremhæves trilogien «De drie
zuster Steden» (1846), der besynger Antwerpen, Brügge
og Gent.
Ledelinje (mat.), dansk, hos os styrelinje (s. d.).
Ledemotiv (t. Leitmotiv) er i mus. et ved rytme,
melodi eller harmoni særlig fremtrædende motiv, som
gjen-nem den person, situation eller de ord, hvortil det første
gang knyttes, faar en speciel betydning og derfor, hver
gang det paany optræder, kalder denne person, situation
eller disse ord tilbage i erindringen. L. findes allerede
i Grétry’s opera «Løvehjerte», senere som den bekjendte
«idée fixe» i Berlioz’ fantastiske s^’^mfoni og «Harold i
Italien» og som svage antydninger i «Don Juan» og
«Freischütz». Men det er Wagner, som fra «Den flyvende
retrieve @ gjenfinde, -vinde,
-oprette; erstatte; bringe, kalde
tilbage; bøde paa; opstøve (vildt);
opbringeise (af vildt).
rétroactif retroactive @
tilbagevirkende.
retroaction (e), rétroaction
® f, Ulbagevirkning; (e) ogs.
tilbagevirkende kraft; modvirkning.
rétroactivité (f) f,
tilbagevirkende kraft.
rétroagir ® virke tilbage,
rétrocéda (g), rétrocéder (g)
afstaa igjen; (e) ogs. gaa, vige
tilbage.
retrocession (e),
rétrocession ® f, gjenafstaaelse.
rétrogradation (e),
rétrogradation ® t, tilbagegang.
retrograde rétrograde (f)
tilbagegaaende, baglængs; (e) ogs.
modsat; (f) ogs. m, bagstræver =
rétrogradateur,
rétrograd-iste.
rétrograder (f) gaa, rykke
tilbage.
retrogression ©
tilbagegang, -gaaende bevægelse.
retrogressive@tilbagegaaende.
retrorse (e) tilbagebøiet,
-gaaende.
retrospect (e) tilbageblik,
rétrospectif (f),
retrospective @ tilbageskuende.
retrospection (f),
rétrospec-tion (f) f, tilbageskuen.
retroussement (Ï) m,
opstryg-ning; opkiltning.
retrousser ® stryge (haar) op.
Hjertets
forreste del hos
skolopender,
hk
hjertekammer med
muskler (fm) og
spalteaabninger
(o), ab, ac, al
fra hjertet
ud-gaaende karstammer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
