Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legumin ... - Ordbøgerne: R - reveal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
revendage—reverberation
Efter Kristian VIII’s død 1848 minister uden portefølje
i den nye regjering, «marsministeriet», i hvilket han
dog ikke kom til at spille nogen særlig fremtrædende
rolle. L, gik høsten 1848 med paa Slesvigs deling og
traadte af i nov., hvorefter udnævnt til amtmand i Veile.
1851 indvalgt herfra i folketinget, 1854 i landstinget.
Her udfoldede han stor virksomhed og initiativ, men
kom herunder efterhaanden i et skarpt
modsætningsforhold til «bondevennerne». Efter 1860 søgte L. at
stramme regjeringen op til fast holdning ligeoverfor
Preussen, og Hall saa sig 1861, for at berolige opinionen,
foranlediget til at optage ham i sit ministerium. Skuffet
og træt gik L. ud af det offentlige liv 31 dec. 1863.
L. var begeistret skandinav. 1833 navde han gjort
Schw^ei-gaards bekjendtskab i Berlin og blev hans ven for livet.
Han besøgte Norge to gange og har skildret sine
indtryk i «Norge og nordmændene. Reiseerindringer fra
1836 og 1865». Hans datter er fru Margrethe Vullum
(s. d.), hans dattersønner politikeren Ove Rode og digteren
Helge Rode. [Litt.: «0. L.s efterladte skrifter» (bd. I—IV,
1872—74); «Af O. L.s papirer» (1903); G. F. Reinhardt,
«0. L. og hans samtid» (1871)]
Lehmkuhl, Kristofer Didrik (1855—), n.
forretningsmand og politiker; student 1873, hvorefter han 1874
indtraadte i firmaet J. E. L. i Bergen. 1885 medlem af
direktionen i Selskabet for de norske fiskeriers fremme
og 1892—1903 dets præses. Tog ledende del i
anordningen af udstillingen i Bergen 1898. Stortingsmand fra
Bergen 1903, tilhørende samlingspartiets høire fløi. 11
mars 1905—28 sep. 1907 medlem af Michelsens regjering
som arbeidsminister. Nedlagde dygtigt arbeide, navnlig
i kommunikationsvæsenets udvikling. Bidrog væsentlig
til stortingets beslutning i den omstridte sag om Mjøsens
regulering. Siden 1907 forretningsmand og
børskommissær i Bergen.
Lehnïn, liden by i Brandenburg, i middelalderen
sæde for et cistercienserkloster, hvortil den saakaldte
«L.-ske spaadom» knytter sig. Denne er skrevet paa
latinske vers og rettet mod huset Hohenzollern, hvis fald
den forudsiger; den skal være forfattet af en munk i L.
ca. 1300, men er efter al sandsynlighed et katolsk
tendens-skrift fra ca. 1700. Spaadommen har spillet en vis rolle,
bl. a. under kulturkampene.
Le Houx [løu], Jean, fr. jurist og visedigter fra det
16 aarh., se Bass el in, Olivier.
Lehrs, Max (1855—), t. kunsthistoriker. Har særlig
studeret ældre tysk kobberstikkunst, blev i 1896 direktør
for Dresdens kobberstiksamling og indehar siden 1904
samme stilling i Berlin. Desuden har han interesseret
sig for moderne kunst og har bl. a. skrevet om moderne
plakater (1896), om Bocklin (1897) og Thoma (1900).
Leibi, Wilhelm (1844—1900), t. maler og raderer,
elev af Münchenerakademiet. Opholdt sig 1869 i Paris,
men vendte tilbage ved den tysk franske krigs udbrud.
I sin kunst er han fremfor alt realist, omhyggelig i
tegningen, med skarpt blik for det karakteristiske. Gode
er iians portræter; bedst kjendt hans billeder fra sydtysk
bondeliv, der ved sin rolige objektivitet skiller sig sterkt
ud fra den novellistiske retning, der særlig repræsenteres
af Defregger. Til hans betydeligste verker hører «Kvinden
i kirke» (1875—78).
Lehmkuhl—Leidenfrosts fænomen
64
Leibniz, Gottfried Wilhelm, friherre von (1646
—1716), t. filosof og matematiker, blev allerede 1666
dr. jur. i Altdorf og fik tilbud om en professorpost, men
afslog det, opholdt sig en tid i Mainz, reiste 1672 til
Paris, hvor han skrev «Consilium ægyptiacum» for at
tilskynde Ludvig XIV til et tog mod Ægypten og derved
bortvende hans erobringstanker fra Tyskland. Fra Paris
besøgte han London. I udlandet stiftede han
bekjendtskab med tidens største lærde (f. eks. Huygens); 1677
—1716 levede han i Hannover. 1700 blev han præsident
for videnskabernes akademi i Berlin, som Fredrik I
oprettede efter hans tilskyndelse. Af større verker udgav
L. kun to: «Essai de Ttaéodicée» (1710) og «Nouveaux
essais» (1765). Det første er et forsvar for den teistiske
og teleologiske verdensanskuelse, det andet er rettet mod
Lockes lære om sjælen som en ubeskreven tavle. Men
foruden disse har L. skrevet en mængde mindre artikler
og breve. Under titelen «Monadologien» giver han i 90
korte paragrafer et omrids af sin filosofi, opr. bestemt
for prins Eugen i Wien, hvor L. opholdt sig 1713—14.
L. var en af de mest alsidig begavede aander, der har
levet. Som matematiker har han uafhængig af Newton
opfundet differentialregningen; paa mange punkter har
han foregrebet senere tiders tanker, f. eks. idéen om et
universalsprog.
Leicester [le’sta], Robert Dudley, jarl (1532 el.
33—88), eng. statsmand, søn af John Dudley (s. d.), vandt
tidlig dronning Elisabeths gunst; en elegant og smidig
hofmand, men ubetydelig, flygtig og falsk; haabede at
kunne vinde Elisabeths haand. 1558 overstaldmester,
1560 mistænkt for at have myrdet sin hustru Amy
Robsart (W. Scott: «Kenilworth»); 1564 jarl af L.;
for-raadte 1568 Maria Stuarts planer til Elisabeth og
medvirkede til hendes henrettelse. Indgik 1571 en hemmelig
forbindelse med Lady Douglas Sheffield, men egtede 1578
grev Essexs’ enke, Lattice Knollys, hvem han senere skal
have forgivet. Elisabeths harme herover lykkedes det
ham at formilde, og han førte 1585 hjælpetropperne til
Nederlandene. Som generalstatholder der virkede L. med
grænseløs vilkaarlighed og udygtighed, blev derfor kaldt
hjem dec. 1586. Et nyt forsøg 1587 mislykkedes ogsaa.
Leicester [le’std], England, by midt i landetved Soar;
250 000 indb.; jernbaneknudepunkt, hovedsæde for eng.
strømpefabrikation og skomageri. Anlagt i romertiden
(«legionis castra»). Residens under huset Lancaster.
Leicestershire [le’stdsid], England, grevskab midt
i landet, 2133 km.^; 440 000 indb. Hovedstad Leicester.
Lei’de (middelnedertysk leide^ følgeskab, eskorte),
1.-brev, frit 1., en sikkerhed, givet af en magthaver for
indehaverens uhindrede passage gjennem hans enemerker.
Benyttedes navnlig i middelalderen. Jfr. Pas.
Leiden, se Ley den.
Leidenfrosts fænomen, først beskrevet af tyskeren
Johann Gottlob Leidenfrost (1715—94): Heides
lidt vand paa en meget varm metalskaal, danner det en
afrundet draabe, som bæres oppe af et lag af damp;
denne damp er en slet varmeleder, hvorfor vandet ikke
kommer i kog. Først naar skaalen bliver koldere, og
fordampningen under draaben derfor mindre livlig,
kommer vandet i direkte berøring med det varme metal,
med den følge at det fordamper under kogning med
revendage (D m,
marschan-diserhandel.
revendeur ® m, marchandiser.
revendicate(e), revendiquer
® fordre, kræve tilbage; gjøre
fordring paa.
revendication @ & ® f,
tilbagefordring, krav.
revendre (?) sælge igjen; kjøbe
og sælge, handle med brugte gjen-
stande. en r. à q være ens
mester, stikke en ud.
revenez-y (Î) m: être du r.,
avoir un petit goût de r. have
mersmag.
revenge (e) hevn(e); revanche
(spil).
revengeful @ hevngjerrig,
revenir (î) komme, vende
tilbage, hjem; gaa igjen, spøge; give
opstød; falde ind; komme til ens
kundskab, r. à tilfalde; anstaa,
behage, passe ; svare til ; koste,
beløbe sig til. r. de komme sig af
(en sygdom^ r. sur gjenoptage;
forandre, skifte, ændre; tage
tilbage. r. sur soi samle sig. r.
sur q. stevne for erstatning,
kaution. s’en r. gaa, komme, vende
hjem, tilbage.
revente ® f, nyt salg.
revenu ® m, revenue (g
indtægt, -komst; (g ogs. statsindtægter.
rêver ® drømme, fantasere ;
gruble, spekulere.
reverberate réverbérer
(D kaste, straale tilbage; (e) ogs.
kastes tilbage; (gjen)lyde. se r.
® kastes tilbage.
reverberation réverbéra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
