Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leider ... - Ordbøgerne: R - reverberatory ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Leider—Leijonhufvud
66
reverberatory—revers
eksplosionsagtig hurtighed. Ved L. f. har man villet
forklare dampkjedeleksplosioner i visse tilfælde, ligesaa
at det er mulig at stikke en med vand fugtet haand ned
i smeltet jern, uden at den forbrænder.
Leider. 1. Stag som en klyver eller et andet stagseil
er bændt til. — 2. Trappe, stige (ofte af taug); kaldes
ofte ledder (smlg. eng. ladder).
Leie bruges tildels som omfattende baade arbeids-1.
(se Arbeidskontrakt), verks-1. (s. d.) og tings-1.,
men særlig i den sidste betydning. Ved tings-1. forstaaes
en kontrakt, hvorved udleieren mod vederlag overlader
leieren (leietageren) den midlertidige benyttelse af en
ting eller anden formuesgjenstand. Med hensyn til
parternes indbyrdes forhold og forholdet til tredjemand
er det af stor betydning, enten gjenstanden er fast
eiendom eller ikke, og i førstnævnte tilfælde, om det
er jord eller hus. Herom kan i alt væsentlig henvises
til Bygsel, Forpagtning, Husleie og
Husmands-forhold. Forsaavidt angaar 1. af 1 øsøre eller
rettigheder har man omtrent ikke lovforskrifter, og alt vil
her afhænge af aftalen. Som almindelige regler i mangel
af særlig aftale kan man imidlertid opstille: Vederlaget
maa være at ansætte til, hvad der i deslige forhold er
brugeligt; 1.-tiden er, hvor ikke forholdets egen natur
eller andre særlige omstændigheder tilsiger noget andet,
ubestemt, saa enhver af parterne naarsomhelst kan kræve
det hævet; leieren er uberettiget til at overlade den leiede
gjenstand til andre (frem-1.); han har at behandle den
med omhu, men hændelig skade falder eieren til last.
Om en særlig sort 1., befragtning (s. d.). [Litt. :
Aubert, «Den norske obligationsrets almindelige del» I,
s. 132—298.]
Leiekreaturer. Fra rigtig gammel tid har det været
almindelig, at smaafolk paa landet tog især kjør paa
leie for et aar om gangen (aarsleie). Allerede den ældre
Gulatingslov har et særskilt kapitel om dette forhold;
vigtige dele af det er gaaet over i alle senere
lovboger og er fremdeles formelt gjældende (N. L. 5—8).
Større betydning end lovreglerne har dog de lokale
sedvane-regler. I visse landsdele bærer leieren vaagnaden (risikoen)
for 1. (se Fægod ku), i de fleste bygder beholder eieren
den. Leien er i sidste tilfælde gjerne dobbelt saa stor
som i det første. Kirkerne eiede tidligere en mængde
kjør, sauer og gjeter (kirkekreaturer), der blev sat bort
som 1. — Medens aarsleie stadig er blevet sjeldnere, er
sommerleie nu meget almindelig, d. e. 1. for sætertiden,
altid da bare kjør; kaldes paa Vestlandet fragte- og
hyre-kjør. Se ved Forsagd: ko paa f.
Leiermaal, ældre betegnelse for samleie udenfor
egteskab. Mandsperson, som, uden at komme i egteskab
med nogen af dem, besvangrede tre kvinder, eller
kvindes-person, som under lignende omstændigheder lod sig
besvangre af tre mænd, straffedes efter den ældre
straffelovs kap. 18 § 25 for saakaldt kvalificeret 1. med fængsel.
Leietropper, se Hvervning.
Leif Eirikssøn den heldige (inn heppni), efter den
paa sagaberetningen hvilende antagelse Vinlands første
opdager, søn af Eirik raude (s. d.), hvem han fulgte til
Grønland. Under et ophold i Norge hos kong Olav
Trygg-vessøn skal han have antaget kristendommen og seilede
omtr. 999 til Grønland for at kristne sine landsmænd der,
men blev af storm forslaaet til et tidligere ukjendt land,
som han kaldte Vinland, og som formodes at have været
Nova Scotia. Aaret efter kom han hjem til Grønland og
kristnede de derboende nordmænd. L.s navn som opdager
forekommer i beretningerne først omkr. 1200. Opdagelsen
vakte opsigt og gav anledning til flere reiser derhen. Se
nærmere under V i n 1 a n d.
Leigh [li], by i det nordvestlige England, Lancashire,
vedLeeds-Liverpoolkanalen;40 001 indb.(1901). L. har
latinskole, teknisk skole med frit bibliotek, bomulds-,
silke-og musselinfabriker. 1 omegnen findes stenkulsgruber.
Leighton of Stretton [litdn dv stre’tdn], Fred er i c
Leigh ton, baron (1830—96), eng. maler og billedhugger.
Begyndte allerede 11 aar gl. sin kunstneriske uddannelse
i Rom, studerede senere bl. a. i Florens, Paris og
Frankfurt a. M. Hans kunst er reflekteret og lidet personlig;
den viser hans stræben efter klassicitet og stor stil. Hans
emner er særlig hentet fra den antike mytologi; af hans
billeder kan nævnes «Gyldne timer» (1864), «Venus
klæder sig af» (1867) og «Phryne i Eleusis» (1882).
Hans betydeligste skulpturverk er «Atlet, der kjæmper
med en slange».
Leijonhufvud, sv. adelsslegt, hvis stamfader, Krister,
var dommer paa Selaön i Målaren i slutningen af 14
aarh. Ca. 100 aar senere blev Abraham
Kristers-son rigsraad, og 1561 ophøiedes Sten Eriksson L.
til friherre og 1568 til greve. Vaaben: 3 gyldne
løvehoveder i blaat felt. — 1. Erik Abrahamsson L.
(d. 1520), rigsraad, forsvarede 1519 Västergötland mod
Karl Knutsson (tre roser). Efter Sten Stures død gik L.
over til Kristian H, men dette frelste ham ikke fra at
falde for bøddelhaand under det stockholmske blodbad.
— 2. Margrethe (1514—51), sv. dronning, datter af
foreg. Gift okt. 1536 i Upsala med Gustaf I, paa hvis
haarde sind hun fik en mildnende indflydelse, ligesom
hun gjorde sig meget afholdt af folket. Blandt hendes
ti børn var kongerne Johan III og Karl IX, og fem døtre
indgiftedes i tyske fyrsteslegter. — 3. Sten
Eriksson L. (1518—68), foreg.s broder, blev rigsraad og
statholder i Småland, deltog i flere gesandtskaber, 1557 i
Rusland og 1558 i England i anledning af Erik (XIV’s)
giftermaalsplaner. Da han i samme øiemed 1563 var
underveis til Hessen, blev han arresteret i Kbh.
Hjemvendt til Sverige faldt han i unaade, fængsledes 1567 og
var i livsfare under Sturemordet. Under oprøret 1568
sluttede L. sig til hertugerne, men saaredes dødelig under
indrykningen i Stockholm 29 sep. s. a. — 4. Axel
Stensson L. (1554—ca. 1625), foreg.s søn, 1586
rigsraad, 1587 statholder i Finland; faldt 1589 i unaade,
brød med Johan og sluttede sig til hertug Karl. Da
denne blev konge, tog L. parti for Sigismund, men
udsonedes atter med Karl IX og fik bl. a. sæde i domstolen
i Linköping. Venskabet varede dog ikke længe; L. maatte
flygte fra landet og levede siden i Tyskland. Han ændrede
navnet til Lewenhaupt (s. d.) og blev stamfader for denne
gren. ~ 5. A x e 1 G a b r i e 1 L. (1717—89) deltog i krigen
1741—42, tjente 1756—63 ved Gustaf Ill’s hof, var en
ynder af kunst og videnskab og tilhørte fru
Norden-flychts litterære kreds. 1771 hatternes landtmarskalk,
1775 -80 præsident i Åbo hofret. — 6. Broder
Abraham L. (1823—) blev 1868 generalmajor, 1881 general-
tion (D f, tilbagekastning,
-straa-ling.
reverberatory ©
tilbagekastende. r. (furnace)
reverbér-ovn, liggende flammeovn.
réverbère (D m, gade-,
gaslygt.
reverdir (?) grønnes, forynges,
reverdissement (F) m,
løvspræt.
revere @ ære, holde i ære.
reverence révérence ® f,
ærefrygt, ærbødighed;
(vel)ærvær-dighed; kompliment, buk, neiing;
© ogs. have, vise ærefrygt,
ærbødighed for.
reverencer © en som har
ærefrygt (for).
révérencielle crainte (f)
r. ærefrygt.
révérencieux ® bukkende,
høflig, ærbødig.
reverend ©, révérend (g
ærværdig.
révérendissime (D
bøiærvær-dig.
reverent(ial) © ærbødig,
underdanig, ydmyg.
Reverenz ® f, reverens, buk,
neien.
révérer ® ære, have
ærbødighed for.
reverie rêverie (?) f,
drømmeri, grubleri; ® ogs. fantaseren;
fantasi, hjernespind.
revernir ® fernisere om.
revers ® m, bagside,
vrangside ; (mynt) revers ; opslag, rabat;
(Støvle)krave. r. (de fortune)
modgang, uheld, ulykke.
3 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
