Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leopold ... - Ordbøgerne: R - riding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
riefe(l)n-riesen
cephalus brevii ostris, havaalens eller kongeaalens larve
som Z. morissii. Efterat disse fiske endelig blev kjendt
som larver af aal, er slegtsnavnet leptocephalus (1.) gaaet
over som betegnelse for aalelarver overhovedet. Se
nærmere under Aal.
Lepus, hare (s. d.).
Le Puy en Velay [løpyi-avølæ], by i Frankrige,
depart. Haute-Loire, 3 km. fra Loires venstre bred, paa
skraaningen af Mont Anis, 625—757 m. o. h.; 20187
indb. (1901). L. har en gammel domkirke og en 16 m.
høi broncestatue af Notre Dame-de-France; den staar
oppe paa Gorneilleklippen, 757 m. o. h. Byen er bekjendt
for sine kniplinger og driver handel med kvæg og uld.
Ler er en i tør tilstand jordagtig, til tungen klæbende,
i fugtig tilstand mere eller mindre plastisk bergart.
Farven er hvid, graa, brun eller blaa. Lugten er
karakteristisk («lerlugt»). L. bestaar af lersubstans, hvis kemiske
indhold for den væsentligste del er vandholdigt
aluminiumsilikat. Under mikroskopet viser 1. sig at være
sammensat dels af kaolin i fine skjæl, dels af en strukturløs
fnokket masse, som bestaar af amorfe
aluminium-hydrosilikater. Alm. forurensninger er fin kvartssand,
glimmerskjæl, kalk eller dolomit og organiske substanser;
ofte findes konkretioner af kalkmergel (m ar leker, s. d.).
L. er et forvitringsprodukt af feldspatrige bergarter.
Efter dannelsen adskiller man: marint 1. el. havler,
som er afsat som sediment paa havbunden,
ferskvands-ler, som er afsat i ferskvand, og moræneler, som er
dannet ved isbræers virksomhed. Kalkholdigt 1., som
indeholder mere end 5 pet. kalk, benævnes mergeller.
Ofte faar 1. navn efter de indeholdte fossiler (area ler,
yoldia-ler) eller efter den tid, hvori det er afsat (glacialler,
postglacialt 1.). L. er almindeligst i de nyere formationer
(juraformationen til nutiden). Hærdner 1. og udsættes
det for tryk, antager det en skifrig struktur, samtidig
som der dannes nye mineraler. Efter omvandlingens
grad adskiller man: skiferler, lerskifer, lerglimmerskifer
eller fyllet og glimmerskifer. L. fra den sidste geologiske
periode har stor udbredelse i vort land: Jarlsberg,
Smaa-lenene, Romerike, Trøndelagen. Blandt egenskaber, der
har særlig betydning for l.s anvendelse, kan nævnes 1.
plasticiteten, 2. svinding ved tørring og ved glødning, 3.
ildfastheden og 4. farve efter brænding. Alle disse
egenskaber paavirkes af forurensningerne, som derved bliver
afgjørende for l.s anvendbarhed. Rent porcellænsler eller
kaolin anvendes som porcellænsraastof. Ildfast 1.
indeholder væsentlig kaolin og lidt kvarts og jernoksyd, men
ikke alkali. Graat, gult eller blaaligt. Brænder sig hvit,
graat eller gulagtigt. Anvendes til stentøi, fajance, ildfast
sten etc. Noget mere forurenset 1., som brænder sig
rødligt eller brunligt, anvendes til pottemagervarer,
terracotta og bedre teglsten. Helt ordinært, sterkt forurenset
1. anvendes kun til almindelig teglsten. Foruden til
keramiske produkter (se Stentøi, Po reel læn.
Fajance etc.) har 1. betydning ved fremstilling af
hydrauliske bindemidler, lerjordpræparater og er meget vigtigt i
landbruget, særlig ved sin vandbindende evne.
Lerberghe, Charles van (1861—1907), belg. digter.
Han var Maeterlincks skolekamerat paa jesuiterskolen i
Gent, og hans første skuespil, det lille symbolistiske
prosadrama «Les flaireurs» (1889), er baade ved sin form
Lepus—Lerfald
100
og sin stemning enslags forløber for Maeterlincks berømte
«L’intruse». En komedie «Pan» udkom 1905. Betydeligst
er L. i sine digtsamlinger «Entrevisions» (1898) og
«Chanson d’Ève» (1904), hvori han nærmest slutter sig
til symbolisternes skole.
Lercära Frîddî, by paa Sicilien, prov. Palermo, 660
m. o. h.; 13 414 indb. (1901). Svovlgruber.
Lerche, Fredrik Stang (1807—83), n. politiker og
jurist, f. paa Vallø, hvor hans fader var forvalter ved
saltverket; student 1825, H. Wergelands ven og
kampfælle, fra 1838 bosat i Trondhjem som prokurator; valgtes
under den demokratiske bevægelse, som vaktes ved Markus
Thranes agitation, til repræsentant for Trondhjem paa
tinget 1851 (formand i justitskomitéen) og senere paa
tingene 1857 (medlem af bankkomitéen) og 1858. Levede
derpaa som privatmand paa sin gaard Kvammen i
Strinden, men flyttede 1867 til Paris, hvor han under
beleiringen vinteren 1870 gjorde tjeneste paa voldene
som kanoner. L., som i længere tid var medarbeider af
«Statsborgeren» og andre blade, har ogsaa skrevet
rets-historiske og statsøkonomiske skrifter. Han var en
original personlighed.
Lerche, Vincent Stoltenberg (1837—92), n. maler,
reiste efter at have taget artium til Düsseldorf, hvor han
gjennemgik akademiet, sluttede sig til den derværende
kunstneriske retning og væsentlig opholdt sig for resten
af sit liv. L. vandt stor popularitet ved sine
humoristiske billeder fra klosterlivet, hvoraf to i Kunstmuseet
i Kra. Han har ogsaa udfoldet adskillig litterær
virksomhed («Fra det gamle hjørneskab»).
Lerdo de Tejada [- tel^åda], Sebastian (1825—89),
mexikansk statsmand; gjennemførte 1872—76 som
præsident skilsmisse mellem stat og kirke, borgerligt
egte-skab, trosfrihed o. s. v. 1876 gjenvalgt, men fordrevet
nov. s. a. af Porfirio Diaz (s. d.); levede siden i New York.
Leren, n. Storgaard i Strinden herred, Søndre
Trond-hjems amt. Den havde før Trondhjems kommune i
1895 kjøbte begge Lerfosser en skyld af 115 mark, men
er nu delt i flere smaabrug. Gaarden eiedes som meget
andet jordegods i det trondhjemske i sin tid af den rige
og mægtige Schøller’ske siegt og kom i 1788 i general
G. F. von Kroghs eie; han opførte de nye pragtfulde
bygninger, som blev færdige i 1794. Efter ham eiedes
gaarden af hans søn oberst G. F. v. Krogh (d. 1827), der
udviklede en stor industriel og landøkonomisk virksomhed
paa eiendommen. Senere har den gaaet gjennem flere
hænder.
Lerfald kaldes udglidninger af større, opblødte
ler-masser. Er undergrunden blødt 1er, som finder en vei,
det kan flyde, saa svigter underlaget for landet i dagen,
landet synker ind og glider ud paa leret, og det kan
hænde, at meget store masser paa denne maade kan
sættes i bevægelse. L. er temmelig hyppige i flere egne
af vort land. Særlig har dalførerne i Trøndelagen og
Romerikstrakterne været hjemsøgt af 1., men 1. kjendes
ogsaa fra Smaalenene, Skientrakten, Ranen o. fl. andre
steder. Adskillige af de 1., som har fundet sted hos os,
har anrettet store ulykker. Den væsentligste skade ved
1. sker som regel derved, at svære jordmasser med stor
hastighed glider ud og breder sig over et forholdsvis
betydeligt omraade, som de oversvømmer ofte i adskil-
riefe(l)n (t) rifle,
riefig ® riflet.
Riege ® f, række, afdeling;
rynke, fure.
Riegel (t) m, slaa, skaate;
knaggrække; tversøm; bolt. einen
R. vorschieben sætte (en) pind
for.
riegeln ® skyve skaaten for.
Riegelfach, -werk ® n,
bindingsverk.
Riemen ® m, rem, strop; ranke;
aare; tvertræ.
riemen ® fastspænde.
Riemenwerk ® n, læ(de)rtøi.
Riemer ® m, sadelmager ;
garver.
Riemerei (t) f, sadelmageri,
rien ® noget(somhelst). r. que
bare, blot, kun; m, bagatel,
ubetydelighed; (adv) frygtelig,
overordentlig, vældig.
Riene (t) f, møllejern.
Riepel ® m, tølper.
Ries (t) n, ris, tyve bøger papir.
Riese ® m, jotun, jutul ;
kjæm-pe(karl); spir (paa bygning).
Riese, Riesel ® f, rende, gjel,
fjeldkløft ; løb, (tømmer)skot, løipe,
rensle; kalkmile.
Riesel (t) m, rislen; rislende
vand ; rende, løipe ; grushaug ;
frysning, (kulde)gys(en).
rieseln (t) drysse; silre, risle;
vande.
Rieselung (t) f, dryssen;
vanding, overrisling.
riesen ® fløte (tømmer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
