- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
97-98

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leopold ... - Ordbøgerne: R - riding ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Leopold—Leptocefaler

98

riding—Riefe

digtene «Predikaren» (en temmelig pessimistisk
visdomslære), «Försyneni o. fl. En anden hovedside er idyllen,
f. eks. «Eglé och Annette», som L. selv satte høiest af
alle sine arbeider. Desuden har L. skrevet en mængde
kvikke epigrammer, rimbreve (f. eks. til Gustaf III),
satiriske smaadigte («Per Enebom») o. s. v. Hans
tragedier («Oden eller asarnes utvandring» og «Virginia»)
betragtedes længe som det sv. teaters ypperste sørgespil,
men har i sin fransk-klassiske stil mindre værdi for
nutiden. Sin glimrende prosastil gav L. prøver paa i
sit blad «Extraposten» (1792—95), i smaaafhandlinger
o. s. V. L. er den mest typiske af de gustavianske
akademikere og var i 1790-aarene tidens enevældige
smagsdommer.

Leopold, Svend Valdemar (1874—), d. forf.,
debuterede med den historiske roman «Prinsesse Charlotte»
(1897), der vakte opmerksomhed som tidsskildring; af
lignende art er fortællingerne «Hyggelige tider» (1898)
og romanerne «Enevold Brandt» (1900) og «Prins af
Danmark» (1905). Skarp satire præger skuespillet «Pro
patria» (1904) og størstedelen af L.s følgende produktion:
«Goethes kat» (1906), «Vore Oldenburger» (1907), «Det
blaa monarki» (1907), «Historier» (1908), «Vort
bourgeoisie» (1909) og «Laurbær og roser» (1910) samt
kjøben-havnerromanen «Den store Eros» (1902) og «Min
ungdoms bog» (1909).

Leopold II-sj09 Vest-Afrika, indsjø i Belgisk Kongo
(distrikt Leopold II) under ca. 2 ° s. br., uregelmæssig
formet med lave, flade bredder, saa at den i regntiden
oversvømmer store strækninger; 340 m. o. h. Har
gjennem Mfîni afløb til Kongos bielv Kassai. Opdaget
af Stanley 1882.

Leopoldstadt, se Wien.

Leopoldlis, Herman, se Løvenskiold.

Léopoldville [-vil], Vest-Afrika, hovedstad i Belgisk
Kongo ved den nedre ende af Stanley Pool, der hvor
Kongo begynder gjennembruddet gjennem randbjergene,
med 6000 indb. Vigtig som endestation for jernbanen
om Livingstone-faldene.

Lepadidæ, se Rankefødder.

Lepage [løpåz], Jules Bastien, se Bastien-Lepage.

Le Palais [løpalæ], havneby paa Belle Ile, ø ved
Frankriges vestkyst.

Lepa’nto (Epaktos, Naupaktos), by i Grækenland,
Li vadien, nomos Akarnania, ved den Korinthiske havbugt;
7070 indb. (1897). L. er bispesæde, har to faste slotte
og ruiner af gamle fæstningsverker. I sjøslaget ved L.
7 okt. 1571 seirede spanierne under Don Juan d’Austria
over tyrkerne.

Lepidîn, se MetyIkino 1 in.

Lepldium, se Karse.

Lepidode’ndron el. skjæl træ, en uddød
plante-slegt, besiegtet med den nulevende sporeplante
selagi-nella. L. var trær med rank, i toppen gaffelgrenet
stamme, som var tæt besat med de blivende, rombiske
ar efter de mere eller mindre skjælformede blade. Nederst
havde stammen en eiendommelig, rodlignende gafl’eldelt
dannelse, «stigmaria». Sporehusstandene lignede
selagi-nella’s med makrosporangier nederst og mikrosporangier
øverst. Særlig interessant er det, at 1. havde sekundær
tykkelsesvekst i stammen, hvorved den nærmede sig

blomsterplanterne. L. optræder allerede i devon, men
naar sin høieste udvikling i stenkulstiden og i perm.

Lepidoli’t Oitiumglimmer), se Glimmer.
Lepidomelän, se Glimmer.

Lepido^ptera, se Sommerfugle.

Lëpidus, xMarcus Æmilius (d. 12 f. Kr.), rom.
triumvir, var 46 Cæsars kollega som konsul og
sluttede efter diktatorens drab sammen med Antonius og
Octavian det andet triumvirat (43 f. Kr.). 42 var han
konsul og forvaltede siden Afrika. Han støttede Octavian
i krigen med Sextus Pompeius 36, men søgte at tilrive
sig Sicilien, hvorfor Octavian bevægede hans soldater til
frafald. Herefter var L.s rolle udspillet.

Le Play [løplæ], Frédéric (1806—82), fr. ingeniør
og socialøkonom, en aarrække professor ved
bergverksskolen i Paris, 1867 senator. Tilhørte den
katolsk-kon-servative retning, som i det af ham grundlagte, endnu
(1910) bestaaende tidsskrift «La réforme sociale» fik sit
organ. L. indsamlede et uhyre materiale af konkrete og
nøiagtige iagttagelser angaaende arbeiderbefolkningens
levesæt i alle lande og redigerede paa grundlag heraf
det store socialstatistiske samleverk «Les ouvriers
européens» (6 bd., 1877—79). Sine idéer udviklede han i
«La réforme sociale en France» (1864, 3 bd., 7 udg. 1887),
«L’organisation du travail» (1870) og «L’organisation de
la famille». [Litt.: Vignes, «La science sociale d’après
les principes de L. et de ses continuateurs» (1897).]

Leporello (af ital. lepre, hare) heder Don Juans
snedige og feige tjener i Mozarts berømte opera. I en af
stykkets scener udfolder han med kynisk ubarmhjertighed
en liste over alle de kvinder. Don Juan har forført, for
den forladte og fortvilede Elvira; heraf udtrykket l.-liste.

Leporïdae, se Hareagtige gnavere.

Lepra, se Spedalskhed.

Lepsïus, Karl Richard (1810—84), t. ægyptolog,
studerede i Paris og Italien; udgav 1842 «Todtenbuch der
Aegypter nach dem hieroglyphischen Papyrus in Turin».
Som leder af en preussisk arkæologisk ekspedition
besøgte han Ægypten og Nubien, hvorfra han bragte med
sig mange værdifulde oldsager, som nu har sin plads i
Berlinermuseet. Ved sin hjemkomst til Berlin 1846 blev
han professor i ægyptologi, senere museumsdirektør og
overbibliotekar. 1866 drog han atter til Ægypten, nemlig
for at studere den merkelige indskrift fra Tanis, hvis
tekst han det følgende aar publicerte. Hans hovedverk
er «Denkmäler aus Aegypten und Aethiopien» i 12 bd.,
bekostet af den preussiske regjering, indeholdende de
betydningsfuldeste ægyptiske indskrifter, som man
dengang (1849—60) kjendte. En mængde ægyptiske
afhandlinger i videnskabsakademiets skrifter og i «Zeitschrift
für ägyptische Sprache und Alterthumskunde», hvis
redaktion L. overtog i 1865.

Lepsøen, 12.44 km.^ stor skogbar ø, n.v. f. Aalesund,
Haram herred. Paa L. bor der ialt 519 mennesker i
61 huse (1900). Paa nordvestspidsen ligger Hellevik,
anden ordens fyr, med hvidt lys af 120 normallys’ styrke
og med en lysvidde paa 8.5 kvartmil.

Leptocefaler (jfr. Aal) er larver af forskjellige
aalearter. De blev, forsaavidt de var kjendt, tidligere
beskrevet som arter af en egen siegt af fiske. Den alm.
aals larve blev saaledes beskrevet som en art lepto-

riding © ridning, kjørsel,
ride-vei; (embeds)distrikt.

rldingclerk ©
kancelliret-sekretær.

ridning — ® Reiten n, Ritt m
— © (horse)-riding ; equestrianism;
(mil.) ogs. equitation - (f)
équita-tion f.

rids - ® Risz m, Vorzeichnung
f — © rough drawing (draught);

diagram, plan — ® tracé, plan m.

ridse - (t) Ritze f, Ritz m
-© scratch ; (aabning) slit - ® raie,
rayure f.

ridse - (î) ritzen ; (tegne) reissen

— © scratch ; (i huden, med.)
scarify; (tegne) draw roughly, outline

— ® rayer; (kradse) égratigner;
(tegne) tracer, dessiner, ébaucher,
esquisser.

ridsefjær - ® Reissfeder f
-© pen-leg; bow (drawing)-pen —
® tire ligne m.

ridsning — (t) Ritzen, Reissen
n — © scratching ; (i huden, med.)
scarification — ® tracement,
ébauch-age m.

ridt - (t) Ritt m - © ride,
run — (D course, promenade f (à
cheval).

riechen ® lugte (ilde).
Ried ® n, myr; rør, siv.
Riedblatt (t) n, -kamm m
vævske, ritte.

Riedbock ® m, rør-antilope.
Riedgras ® n, myruld.
Riedhahn ® m, tiur.
Riedmeise ® f, sumpmeise.
Riedstock ® m, rørstok.
Riefe ® f, rifle, fure.

4 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free