Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerfossen ... - Ordbøgerne: R - Riesenarbeit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
rifFodé-rig
Og med sammensatte blade; blomsterne, som sidder i
klase, har to eller ingen bægerblade og spore paa det
ene kronblad. En-rummet, mangefrøet kapselfrugt. Hos
os tre arter, hvoraf kun den ene, den rødblomstrede,
tidlige vaarplante c. fahacea, er almindelig.
Lerketrær (larix), siegt af granfamilien, bestaaende
mest af høie trær med pyramideformet krone og vandret
udstaaende eller overhængende grene. I modsætning
til de andre slegter fælder 1. bladene om høsten. Disse,
«naalene», er bløde, flade og smale, de sidder spredt paa
langskuddene, men samlet i roset paa de vorteformede,
mangeaarige dvergskud, som tillige i spidsen bærer
konglerne og hanblomsterne. Af arterne kan nævnes
/. europœa, der er meget udbredt som skogtræ i Alperne
til ca. 2400 m., i Karpaterne o. fl. st.; det plantes som
nyttetræ og som prydtræ, veden er særdeles holdbar og
harpiksrig. Sibirisk 1. (1. sibirica) hører hjemme i
Sibirien, hvor det er meget udbredt og danner
trægrænsen mod nord. I Nordamerika forekommer 1.
ame-ricana, som særlig udmerker sig ved sine meget smaa,
1^ 2 cm. lange kongler, som findes i store mængder paa
træet. Den i Himalaja hjemmehørende Z. griffithii har
i modsætning til foregaaende art usedvanlig store, indtil
8 cm. lange kongler, karakteristisk for arten er ogsaa
de unge grenes rødbrune farve. L. leptolepis er
skog-dannende i Japan, har blaagrønne naale og om vinteren
vakre, rødbrunt glinsende grene.
Lerma, Don Francisco Gomez de Sandovâl
y Ro y as, hertug af (ca. 1550—1625), sp. statsmand, fra
1598 Filip Ill’s enevældige yndling, en fuldendt, smidig
hofmand, men blottet for statsmandsevner, tillod sig de
skammeligste udsugeiser for at tilfredsstille en vanvittig
ødselhed og forjog 1609 moriskerne, en halv million af
Spaniens bedste arbeidere. L.s elendige styre og det
almindelige forfald vakte tilsidst en saadan harme, at
han blev afsat og forvist 1618.
Le’rmontov, Michail Jurjevitsj (1814—41),
berømt rus. digter. Gjennem undervisning af en engelsk
lærer kom L. tidlig til at læse Byron, hvis mægtige
indflydelse paa ham senere viser sig i en stor del af
hans digtning. I 1825 foretog L. sammen med sin
bedstemoder, hos hvem han blev opdraget, en reise til
Kaukasus, og senere blev han efter at være uddannet
som officer, gjentagne gange forvist til dette land, hvor
han tilsidst faldt i en duel nær Pjatigorsk. Til Kaukasus,
som ved sin storslagne fjeldnatur gjorde et sterkt
indtryk paa L., henlægger han scenen for flere af sine
verker. Dette er saaledes tilfældet med hans to
hovedverker, det episke digt i byronsk stil «Dæmonen» og
den udmerkede roman «Vor tids helt» (overs, til dansk
af Gerstenberg). Foruden en række andre fremragende
episke digte, saasom «Ismail Bey», «Ghadschi-Abrek»,
«Mtsyri» m. fl. og den originale, i folkepoesiens form og
tone forfattede «Sang om tsar Ivan Vasiljevitsj», har L.
ogsaa skrevet mange skjønne lyriske digte. — L. hører
til de subjektive digtere. Hans stolte, mørke og
uselskabelige natur aabenbarer sig i flere af hans verker,
hvor heltene er mere eller mindre tro afbildninger af
forfatteren selv. Der foreligger flere afhandlinger om
L.; bl. a. har G. Brandes skrevet om ham i «Indtryk fra
Rusland». Hans verker er udkommet i talrige udgaver.
Lerketrær—Lerred
104
Lerner, Theodor (1870(?)—), t. journalist og
polarreisende. Begyndte 1896 at bereise Nordpolaregnene.
Var 1898 med en ekspedition rundt Spitsbergen (s. d.)
og naaede 81° 13’, hvorefter han besøgte Novaja Semlja.
Har senere oftere været i de arktiske farvande og paa
disse reiser indom Norge. Overvintrede vinteren 1909
—10 med en tysk ekspedition paa Spitsbergen og foretog
herunder videnskabelige undersøgelser af forskjellig art.
Lernæiske hydra, se Hydra.
Lero (tyrk. Leros), tyrk. ø nær Lilleasien, 50 km.^
med 3700 indb., der for det meste er græske.
Hovedstaden er L. med 1500 indb.; bispesæde.
Leroux [løiii], Pierre (1797—1871), fr. socialfilosof.
Grundlagde 1824 som tilhænger af Saint Simon bladet
«Le globe», brød senere med Saint-Simonisterne og
begyndte 1841, sammen med George Sand, tidsskriftet
«Revue indépendante». Var 1848 med om at oprette
republiken, blev derfor landsforvist af Napoleon III 1852,
men vendte 1869 tilbage. Hans hovedverk «De l’humanité»
(1840) er en blanding af religionsfilosofi, mysticisme,
historie og socialisme. [Litt.: Thomas, «P. L.» (Paris 1904).]
Leroy-Beaulieu [lørwa-håljø’J, Henry Jean
Baptiste Anatole (1842—), fr. historiker. Opholdt sig
længe i Rusland og fik der materialet til sit hovedverk
«L’empire des Tsars et les Russes», oprindelig artikler i
«Revue des deux mondes»; siden fulgte andre skrifter
om Rusland, om Napoleon Ill’s politik, om kirkens og
pavens stilling og om liberalismen. Oversættelser paa
svensk og tysk.
Leroy-Beaulieu/’Zørifa-M/jøV, Pierre Paul (1843—),
fr. socialøkonom. 1880 professor ved Collège de France.
Grundlagde 1873 det endnu (1910) bestaaende
toneangivende ugeskrift «Economiste français». Overordentlig
frugtbar forfatter. Blandt hans større, sterkt udbredte
verker er «De la colonisation chez les peuples modernes»
(1873), «Traité de la science des finances» (1877), «Essai
sur la répartition des richesses» (1880), «Le collectivisme»
(1884), «L’état moderne et ses fonctions» (1889) og den
store haandbog «Traité théorique et pratique d’économie
politique» (4 bd., 1895), de vigtigste og samtlige udkommet
i flere, stadig øgede og forbedrede udgaver. — Sønnen
Pierre L. (1871—) fortsætter i faderens fodspor, 1900
professor, er desuden politiker og siden 1906 medlem af
deputeretkammeret, skrev bl. a. «Les nouvelles sociétés
anglaises» (1897), «La rénovation de l’Asie» (1900) og
«Les États-Unis au XXe. siècle» (1907).
Le Yioyev [lørwajé], Philippe Élie (1816—97), fr.
politiker, opr. sagfører, tidlig republikaner. Efter
keiserdømmets fald 1870 generalprokurør i Lyon og virksom
for at opretholde lov og orden. 1871 medlem (venstre
centrum) af nationalforsamlingen, fortrinlig taler og
medlem af forfatningsudvalget («de 30»), 1876 livsvarig senator.
1879 justitsminister i Waddingtons kabinet og tog som
saadan fat paa udrensningen af bonapartistiske og
klerikale embedsmænd. Gik af i dec. s. a., da han
var imod ophævelsen af dommernes uafsættelighed.
1882—93 præsident for senatet.
Lerras, se Ler f aid.
Lerred er tøi vævet med to skafter, saaledes at
islæt-traaden efter at være ført over en rendingstraad føres
under den næste, derpaa igjen over o. s. v., saakaldt
riffodé osv, se riffaudé osv.
riff-raff (e) feieskarn, søppel,
riflard ® m, skrubhøvl ; rasp ;
gammeKdags) paraply.
rifle sb I — (t) gezogene Büchse
f, Stutz(en) m - © rifle (musket)
— ® carabine f; fusil (m) rayé.
rifle - ® Rinne, Laufrinne,
Kannelüre, Riefe f, Zug m — (e)
groove; flute — (f) cannelure;
(mil ) rayure f.
rifle — (t) riffeln, reifein,
kan-nelieren, ziehen - (j^ rifle; (r.de
søller) fluted columns - ®
can-neler; (mil.) rayer.
rifle (e) bortsnappe; plyndre,
bestjæle; riffel; bryne; (at) rifle;
stryge; bryne.
rifle (D m, ild. avoir son
coup de r. være fuld.
rifleman @ rifleskytter,
skarpskytter.
rifler (e) plyndrer, tyv.
rifler (?) skrubhøvle; raspe;
sætte til livs, sluge i sig.
rifleskytter — (t) Scharfschütze
m — rifleman — ® carabinier m.
rift - ® Riss m, Ritze, Spalte ;
Schramme; (om) Nachfrage f —
@ (i tøi) rent, tear ; (spræk) crevice,
fissure; (paa legemet) scratch; (r.
om) a rush (scramble, great
demand) for — (D (flænge) déchirure
f; (i hud) égratignure; presse f.
© revne; grundt sted, vad
i elv; splitte, kløve.
rig — ® reich — @ opulent,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
