Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerskifer ... - Ordbøgerne: R - rig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Lerskifer—Leshgier
106
rig—righoldig
1-vævning. Efter materialet skjelnes særlig mellem
1 i n-1. og bomuld s-L, da det sidste er mindre sterkt
og holdbart end lin-1. Ofte anvendes begge fibersorter,
saaledes at rendingen bestaar af lin, islætten af bomuld
eller omvendt (halvlin-1.). Desuden væves 1. af hamp,
jute eller stry. løvrigt skjelnes mellem glans-L, for-l.,
skjorte-1., sække-1. og seildugs-1. Ved lin-1.
anvendes bleget og ubleget med traad af forskjellig
finheds-grad. De fineste 1. er de dyreste. Bomulds-1. (se
Bomuldsvarer) bliver ofte sterkt appreteret for at ligne
lin-1., som har sterk glans, men den ved appretering
vundne glans gaar bort ved vask. Centrer for
lerreds-væverier er Westfalen, Schlesien og Belgien (blegede
og grovere ublegede varer) samt Irland, som fremdeles
leverer de fineste kvaliteter, særlig lommetørklæde-1.
af lin.
Lerskifer er en bergart, som fremkommer ved lerets
hærding. Den bestaar af lerpartikler samt enkelte smaa
glimmerskjæl, hornblendenaale og kvartskorn. Det er
en fast, skifrig bergart af ringe haardhed, oftest graa af
farve, men ogsaa sort paa grund af iblandet kulsubstans,
rødlig, gul eller brunlig. Indeholder 1. kulsur kalk, kaldes
den mergelskifer. L. forekommer i mere el. mindre
mægtige lag, vekslende med sandsten, kalklag o. a.,
inden de forskjellige formationer. Ved omvandling i
fjeld-kjedestrøg gaar 1. over til lerglimmerskifer, fylliter (s. d.)
og glimmerskifere (s. d.). L. og fylliter, som er jevnt
kløvbare og tyndskifrige, anvendes til tagskifer (s. d.},
grifler og stentavler.
Lervarer, gjenstande af brændt 1er til brug el. pryd
(kar, gulv- og vægfliser, figurer og ornamental skulptur,
ovne o. s. V.), kan inddeles paa følgende maade: 1. Tætte 1.
Disse er brændt ved en meget høi temperatur; massen
er haard, klingende og ugjennemtrængelig for vand;
brudfladerne klæber ikke ved tungen. Til denne gruppe
hører det egte porcellæn, biscuit (uglaseret porcellæn),
det saakaldte «bløde porcellæn» el, fritteporcellæn (f. eks.
gammel Sèvresvare, «porcelaine tendre»), parian (d. e.
uglaseret, blødt engelsk porcellæn), fint stentøi og
Wedg-wood-ware. 2. Porøse 1. De er brændt ved svagere
ild, massen er løsere og mere jordagtig og er
gjennem-trængelig for vand og luft; brudstedet klæber ved tungen.
Hid hører tegl- og terracottavarer (f. eks. de antike vaser
og figurer) samt majolika og fajance (glaserede og
emaljerede 1.). Om l.s glasering se Glasur. — L.-tilvirkningen
har været kjendt af mennesket paa de ældste kulturtrin.
Ubrændt anvendtes leret af Orientens oldtidsfolk som
bygningsmateriale, brændt til brugsgjenstande,
indskrifttavler og forsiringer. En høit udviklet smag og teknisk
færdighed aabenbarer grækernes og romernes
terracotta-figurer og vaser. I middelalderen staar den
muhammedanske verdens fajancetilvirkning høit (persisk-rhodisk
fajance), over Spanien (spansk-maurisk fajance) naar
kunsten Italien (italiensk majolika), og herfra breder den
sig ud over Europa (Palissy, Oiron el. Henri II, det
rhinske stentøi el. «grès de Flandres» ; senere Rouen,
Delft o. s. V.). Porcellænstilvirkningen dreves først i
Østasien (Kina) og var længe gjenstand for europæernes
frugtesløse efterligningsforsøg. I begyndelsen af 18 aarh.
lykkedes det endelig tyskeren Böttger at fremstille egte
porcellæn, hvorefter der oprettedes fabriker i de forskjel-
rich, wealthy, of wealth ; (fyldig,
yppig) luxuriant — (?) riche;
fécond, fertile; (gjøre (blive) r.)
(s’)enrichir.
rig (e) rigge, takle; udmaie;
rigg; underlig kostume.
rigation @ vanding, overrisling,
rigaudon (g) m, lystig dans,
vise; sko.
rigdom — (t) Reichtum m —
© opulence, riches, wealth — ®
richesse, fécondité, fertilité;
abondance f.
rige - ® Reich n — © kingdom ;
(stort) empire — ® empire m;
(konger.) royaume m; (naturr.)
règne m.
rigel — ® Riegel m - © boit;
(løsholt) collarbeam — ® verrou;
(i laas) pêne m.
lige lande, saaledes i Tyskland Meissen, Fürstenberg og
Berlin, i Frankrige Sèvres, i England Bow og Chelsea,
i Danmark Kbh., i Sverige Rorstrand o. s. v. Først i
det 19 aarh. fik Norge en porcellænsfabrik i Porsgrund.
[Litt.: F. Jaennicke, «Grundriss der Keramik» (1879);
A. Jacquemart, «Histoire de la céramique« (1884)— begge
med afbildninger og merker.]
Lervognen, se S ud raka.
Lerwick [id’rik], by paa Mainland, en af de skotske
Shetlandsøer; 4541 indb. (1901), L. er Storbritanniens
nordligste by.
Lesage [løsåz], Alain René (1668—1747), berømt
fr. forfatter. Kunde ikke leve af at være advokat og
valgte da litteraturen, som gav ham et tarveligt
livsophold. Han er den første litterat, som slaar sig
igjen-nem økonomisk ved sin pen, uden at ty til de rige og
mægtige. Abbed Lyonne gjorde ham bekjendt med
spansk sprog og litteratur, og af L.s studium deraf
fremgik hans romaner (oversat paa de fleste sprog):
«Le diable boiteux» og den navnkundige roman «Gil Blas
de Santillane»; L. viser sig her som den ypperlige realist, en
værdig efterfølger af Molière og La Bruyère. Det billede,
han gav af spanske karakterer og forhold, var saa levende
og naturtro, at han længe blev beskyldt for at have
kopieret en indfødt forfatter, medens han i virkeligheden
kun har benyttet spanske kilder, saaledes Espinels
«Obregon». L. vandt ry ogsaa som dramatiker. Hans
bekjendte komedie «Turcaret» gaar i retning af den
moderne naturalisme.
Lesbisk kjærlighed, homoseksuel tilfredsstillelse af
kjønsdriften mellem to kvinder; i oldtiden almindelig
paa Lesbos.
Lesbos (det gamle Mytilene, Mytilini, tyrk. Midylly),
0 ved Lilleasiens kyst, i vilajetet Dsjesairi bahr-i-sefid
(Hvidehavets øer), 1750 km.^ (den største ø i
Ægæerhavet); 125 000 indb. Af glimmerskifer, serpentin og
eruptivsten, stiger til 940 m. i Hagios Ilias, frugtbar,
prægtigt klima. Af indb. er 10 000 tyrkere, det overveiende
flertal grækere. Udførsel af olje, sæbe, vin og frugt.
Skibsbesøg (1902) 4119 skibe, 761 169 tons. Hovedstad
Mytilini (eller Kastro) paa øens indside; 53 000 indb. —
De æolisk-joniske havnebyer langs Lilleasiens kyst var
tilslut kommet under perserriget. 476—428 f. Kr. hørte
L. til Athens sjøforbund. Senere under Makedonien,
under Rom. I 14 aarh. tilhørte L. den genuesiske familie
Gateluzzio, 1462 tyrkisk.
Lescheti^tzki, T h e o d o r (1830—), østerr. pianist og
klaverpædagog, høit anseet i begge egenskaber, var
tidligere i mange aar professor ved
Petersburgerkonserva-toriet, men virker nu i Wien, hvor han blandt sine
utallige elever ogsaa har uddannet flere af de bedste
norske pianister som Martin Knutzen, Hildur Andersen,
Dagmar Walle-Hansen m. fl. Indtil 1892 gift med den
anseede pianistinde Annette Essipoff.
Klaverkompositioner, sange og operaen «Den første rynke».
Leshgier (lesginer), folk i det østlige Kaukasus, særlig
Daghestan. Det er høie, statelige skikkelser af vild og
krigersk natur. De bor dybt inde i bjergegnenes
dalstrøg i et antal af ca. 600 000. Akerdyrkning drives,
hvor det er muligt; krigerliv i fremmed tjeneste og
røveri er for mange hovederhvervet; mod russerne
rigelig — ® reichlich;
hinlänglich — @ abundant, ample,
liberal, plentiful ; hearty (meal) ; (i
r. mængde) abundantly, in
abundance ; (findes i r. mængde) abound
(in) - (D copieux, abondant, large,
ample.
rigg — © Takelwerk n - (e)
rigging — (f) gréement m.
rigg © halvgildet vallak,
klaphingst.
rigge - ® (auf)takeln - © rig
- ® gréer
rigger © rigger. master r.
takkelmester.
rigging © rigning, rigg.
righoldig — ® reichhaltig —
© copious, rich - ® riche,
abondant, fécond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
