Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lespe ... - Ordbøgerne: R - rigoleur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Lespe—Lessing
110
rigoleur- rigsarkiv
Lespe, feilagtig udtale af s-lyden; fremkommer ved,
at tungespidsen under udtalen lægges op mod
overkjæ-vens fortænder.
hespès [læspæs], Napoléon, kaldt Léo (1815—75),
fr. journalist og forf.; var med at stifte «Le petit
journal», hvis chefredaktør han blev, og hvor hans
pariserartikler gjorde megen lykke. Siden i andre blade.
Pseud. Timothée Trimm. Af hans bøger kan merkes:
«Les mystères du Grand opéra» (overs, paa svensk),
Histoires à faire peur».
Lespinasse [lœspiiids] el. L E spi nasse, Julie de
(1732—76), født udenfor egteskabet som datter af
grevinde d’Albon; var lærerinde, derpaa selskabsdame for
Madame Du Deffand (s. d.), i hvis bekjendte salon L.
feirede mange triumfer. Hun vandt mange venner blandt
«filosoferne», navnlig d’Alembert. Det kom til brud
mellem de to damer, og L. aabnede i 1764 sin egen
salon; den blev berømt. 1809 udkom hendes
lidenskabelige breve første gang; de varsler om romantiken
(Leopardi f. eks.) i behandlingen af kjærlighed og død.
Lesseps [læsæpsj, Ferdinand, vicomte de (1805
—94), fr. ingeniør og diplomat; fr. konsul bl. a. i Kairo;
1848—49 gesandt i Madrid. Under et besøg i Ægypten
1854 fattede han planen til at gjennembryde Suez-tangen.
Trods mange vanskeligheder og megen mistænkeliggjørelse
fik han tilveiebragt en aktiekapital paa over 200 mill,
frc. og gjennemførte det uhyre arbeide 1859—69 (se
Suez-kanalen). Derefter planlagde han
gjennemgrav-ningen af Panama-tangen. Udgifterne ansloges til 843 mill,
frc.; aktieselskab dannedes, og arbeidet begyndte 1881.
Men overslaget viste sig snart meget mangelfuldt;
uventede arbeidsvanskeligheder og udgifter til reklame og
forretningsførsel nødvendiggjorde yderligere kapital. 1888
var der brugt 1400 mill, frc., og dog var ikke ^/3 af
arbeidet udført. Selskabet maatte likvidere og opløstes
1889. Der fremkom uhyggelige oplysninger om
bestikkelser af politikere og pressefolk og om forskjellige
besvigelser og svindlerier (Panamaskandalen). L. og andre
bestyrelsesmedlemmer kom for retten, og L. dømtes til
fem aars fængsel. Da det imidlertid var givet, at han,
alderdomssvækket som han var, neppe selv havde noget
virkeligt ansvar, ophævede kassationsretten dommen. —
Ved indløbet til havnen ved Port-Said reistes 1900 en
mægtig broncestatue (udført af Frémiet) af L.
Lessines [lesi’n], by i Belgien, prov. Hennegau, ved
Dender; 10 318 indb. (1904). L. driver handel med træ
og sandsten.
Lessing, Gotthold Ephraim (1729—81), t. digter
og kritiker, f. i Kamenz i Oberlausitz, d. i Braunschv^^eig.
Faderen, en videnskabelig dannet, men strengt ortodoks
luthersk prest, bestemte ham for den geistlige stand.
1746 blev han student og drog saa til Leipzig for at
studere teologi, som han senere ombyttede med medicin.
Med brødstudiet gik det daarlig, men til gjengjæld
samlede han sig omfattende kundskaber i klassisk
litteratur, kunsthistorie og matematik. I Leipzig fandtes
der paa denne tid et fortræffeligt fast teater, og dette
fik afgjørende indflydelse paa hans udvikling. Han
begyndte med lidenskab at studere dramaturgi, sluttede
venskab med truppens betydeligste skuespillere, tænkte
en stund endog paa selv at gaa til scenen og fik under
stort bifald opført sit første skuespil «Der junge Gelehrte>.
Paa grund af pengevanskeligheder maatte han 1748 flygte
til Berlin, hvor han søgte at slaa sig igjennem ved
tilfældigt litterært arbeide. 1751 udgav han sine første
digte, «Lyrische Kleinigkeiten», og samme aar overtog han
redaktionen af cVossische Zeitungs» føljeton, eller som
det dengang hed «Gelehrte Artikels». Denne stilling
indehavde han med nogle afbrydelser i femten aar, og
i denne tid vandt han ry som Tysklands ubestridelig
første litteraturkjender. Trods hans økonomiske forhold
disse aar var meget vanskelige, og skjønt han blev
indviklet i adskillige vidtløftige æstetiske og teologisk-filosofiske
feider, fandt han dog leilighed til at fuldende flere større
arbeider. 1755 udkom hans borgerlige sørgespil «Miss
Sara Sampson». Stykket, der i nær tilslutning til det
engelske drama var skrevet paa prosa, viste, at dets
forfatter ganske havde brudt med den franske
klassicisme, der paa tysk grund repræsenteredes af Gottsched
(s. d.). 1759 udsendte han den merkelige enaktstragedie
«Philotas» og en samling
«Fabelen», der indlededes
med en afhandling om
fabelen som kunstart.
1760 modtog han en
stilling som
guvernements-sekretær i Breslau, og
her blev han i fem aar.
Han havde rigelige
indtægter og kom ind i en
kreds af muntre officerer.
Han fuldendte i Breslau
det berømte
soldaterlystspil «Minna von
Barnhelm» (1763, udkom 1767)
og første del af den
æstetiske undersøgelse
«Lao-koon», hvori han gjør
rede for de bildende
kunsters og digtekunstens
virkemidler og grænser.
Det var hans hensigt i en
følgende del at behandle ogsaa de andre kunstarter, men
denne udkom aldrig. I Hamburg havde imidlertid en række
kunstbegeistrede mænd oprettet et fast teater, hvis
bærende kraft var den geniale skuespiller Eckhof. L blev
tilbudt posten som direktør, men afslog. Derimod
overtog han (1767) en stilling som teaterkritiker, og saaledes
fremkom hans «Hamburgische Dramaturgie», et af den
kritiske litteraturs uforgjæogeligste verker, der blev af
grundlæggende betydning for germansk aandsliv. Med
dette arbeide brød L. den franske klassicismes vælde i
Tyskland og henviste til Shakespeare som det store
forbillede for en tysk dramatisk litteratur. Det tyske
nationalteater, der var aabnet under saa store
forventninger, maatte dog snart lukke, og L. stod atter paa
bar bakke. Endelig fik han 1769 en fast stilling, da
hertugen af Braunschweig gjorde ham til bibliotekar i
Wolfenbüttel. Her udgav han 1772 sørgespillet «Emilia
Galotti» (oversat af H. Aanrud i «Bibliotek for de 1000
hjem») og var forøvrigt sysselsat med litteraturhistoriske
studier («Beiträge zur Geschichte und Litteratur», 3 bd..
Gotthold Ephraim Lessing.
holde fest, leven; moresig.
charrue à r. reolplog.
rigoleur ® m, gemytlig, lystig
fyr, fætter.
rigolo(t), rigolote®gemyUig,
morsom ; m, moro, leven ; revolver;
(tyvs) brækjern.
rigorisme ® m, Rigorismus
® m, strenghed, rigorisme.
Rigorist (t) m, rigoriste (?)
(m), streng mand, rigorist; (?) ogs.
rigoristisk, streng.
rigorisieren ® absolvere en
streng eksamen, aflægge
doktoreksamen, disputere for
doktorgraden.
rigoros, rigorös rigorous
rigoureux (?) streng, haard,
barsk; (g) ogs. ufravigelig; strengt
logisk, uomstødelig.
Rigorosum (t) n, streng
eksamen ; doktoreksamen ; prøverne for
doktorgraden.
rigour rigueur (?) f,
strenghed, haardhed; ® ogs. (feber-,
kulde)gysen ; (?) ogs. ufravigelighed,
(logisk) strenghed, être de r. ®
være ufravigelig, nødvendig,
staa-ende regel, la loi de r. ® den
strenge lov. Moseloven, terme,
délai (m) de r. yderste frist,
à la r. ® bogstavelig; strengt
taget, til nød.
rigsadel — ® Reichsadel m
-(i) nobles (pl) of the Empire —
® noblesse (f) du royaume.
rigsarkiv - ® Reichsarchiv n
— (e) record office; (i Edinburgh)
register office — ® archives (f pl)
de l’État.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
