Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lerskifer ... - Ordbøgerne: R - rig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Lésina—Leslie
righoldighed—rigoler
ydede de en tapper modstand. Muhammedanismen er
deres religion.
Lesïna (slav. Hvar), ø i det sydlige Dalmatien,
udenfor Narentabugten, 287 km.^ 18 000 (serbisk-kroatiske)
indb. L. er klippig (San Nicolo 626 m.), har vinavl,
frembringer sydfrugter og driver handel og skibsfart.
Hovedbyen L. har 2140 indb., havn, skibsbesøg (1905)
1018 skibe paa 232 374 tons. L., der erobredes 997 af
Venedig, var dog en tidlang ungarsk. Kom 1813 under
Østerrige.
Lesje, herred i Kristians amt paa grænsen mod
Roms-dals amt, 2244.90 km.^ med 2390 indb. (1910); 1.06 pr.
km.^ Herredet, der svarer til L. prestegjeld med L. og
L.-skogen sogae, er et høifjeldsdistrikt øverst i
Gudbrands-dalføret paa grænsen mod Romsdalen. Ved Laagens
dalføre opdeles herredet i en nordøstlig og en sydvestlig
del med vældige tildels evig sneklædte Qelde i nord, vest
og syd. I deu sydlige grænse har man Skarstind (1880 m.),
Skarvdalseggen (1879 m.) m. fl., i vest Storhø (1919 m.)
m. fl., i nord Storhø (1866 m.) m. fl. I den øvre del af
dalføret ligger L.-skogen s vand, 612 m. o. h. (s. d.).
Gjennem dalføret, der indover mod amtsgrænsen
benævnes L.-skogen, fører hovedvei over til Romsdalen;
her kommer ogsaa Romsdalsbanen til at gaa. Af arealet
opgives 29.35 km.^ at være aker og eng, 190.79 km.^ skog,
resten er udmark, snaufjeld, myr, evig is og sne og vand,
areal ferskvand ialt 46.46 km.’^ Der opgives at være
3310 maal uopdyrket til dyrkning skikket jord. I
tidsrummet 1901—07 nyryddedes der 355 maal. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift). Der er ypperlige
havnegange og gode udslaatter. 3 meierier. Inden
herredet er flere sag- og mollebrug. Ved østenden af
L.-skogens vand ligger L.-verket. Her er nu skydsstation.
Tidligere var her et jernverk, der var i drift fra 1652
til 1812. I 1695 byggedes der egen kirke ved verket,
hvorunder hørte 30 gaarde og 86 husmænd, senere
flyttet til Mølmen ved vandets vestende. I 1761 blev
der udvundet 76 skpd. stangjern. Gruberne laa længer
inde paa L.-skogen. L. sparebank, oprettet 1863.
Antagen formue 1909 1 849 000 kr., indtægt 334 000 kr.
Paa grund af indb.s tapperhed under affæren ved Kringen
mod skotterne var indb. i L. længe fri for skatter og
militærtjeneste.
Lesjeskogens vand (el. Lesjeskogsvandet), 5.43
km.^ stort, aflangt vand i Lesje herred, Kristians amt.
L., der ligger i en høide af 612 m., danner vandskillet
mellem øst og vest og har afløb vestover gjennem Rauma
til Romsdalen og østover gjennem Gudbrandsdalslaagen.
L., der opr. bestod af to vande, L. v. og Leir sjøen, har
faaet sin nuværende form som følge af opdæmning for
det tidligere Lesjeverk.
Le-sjøen el. Stora Le, Sverige og Norge, langstrakt
indsjø tvers over grænsen mell. Smaalenene og Dal(sland).
Stora Le er en af de mange sjøer i det vasdrag, som
kommer fra Rømsjøen i Norge og under navnet
Upperuds-alven strømmer gjennem Dal i Sverige. I nord hænger
Store L. ved et 6 km. langt, og 1 km. bredt sund sammen
med sjøen Foxen. Dampskibsforbindelse med Lelången,
tildels med benyttelse af Dalslands kanal. — Lilla Le,
Sverige, en merkelig sjø i Dalsland uden afløb, ved et
lidet eid (over hvilket jernbanen Mellerud—Ed—Koriisjø
108
i Norge) skilt fra den nordenfor 34 m. lavere liggende
Stora Le.
Leskïen, August (1840—), t. sprogforsker;
studerede i Kiel, Leipzig og Jena, blev 1870 ekstraordinær,
1876 ordinær prof. i slaviske sprog i Leipzig. Har skrevet
forskjellige værdifulde afhandlinger om slaviske sprog
og litauisk og en meget benyttet «Handbuch der
alt-bulgarischen Sprache» (1871, 4 opl. 1905).
Lesko’v, Nikolaj Semj onovitsj (1831—95), rus.
romanforf., længe kjendt under pseud. Stebnitskij.
I 1865 udkom hans første roman «Nékuda» («Uden udvei»),
en fremragende samfundsskildring med en række
karikerede portræter af de radikale og nihilistiske ledere.
Af lignende art er den store roman «Na nozach» («Paa
kniven»). I «Sobranje» («Domherrerne») afslører han den
rus. geistligheds liv. Af L.s mange andre fortællinger
er de fleste uden politisk tendens, ofte med legendariske
emner fra den første kristne tid.
Leskovac [-vats], by i Serbien, kredsen Wranja, ved
Weternitza, 254 m. o. h.; 13 712 indb. (1905). L. har
klædesfabriker og driver betydelig handel.
LesHe [le’zli], Alexander, jarl af Leven (ca. 1580
—1661), skotsk feltherre; gik 1605 i svensk tjeneste og
udførte glimrende bedrifter i trediveaarskrigen ; blev 1636
feltmarskalk. Tog 1638 afsked og ledede de skotske
«covenanter»s kamp mod Karl I indtil stilstanden i
Berwick juni 1639. Førte 1640 skotterne til forliget aug.
1641, hvorpaa Karl kom til Skotland. L. blev nu jarl
af Leven og kommandant paa Edinburgh slot, men
støttede i borgerkrigen parlamentet. Efter Karls henrettelse
gik L. med Karl (H), men blev fanget 1651 og sat i Tower
af Cromwell; frigivet paa den svenske dronning Kristinas
forbøn.
Leslie [le’zli], Charles Robert (1794—1859), eng.
genremaler. Han er født i London, tilbragte sin
barndom i Amerika, kom tilbage 1811 og blev elev af
akademiet. Hans arbeider henter sine emner fra
forskjellige digterverker og har ogsaa hovedsagelig karakteren
af illustrationer, oftest med et humoristisk anstrøg. Hans
bedst kjendte billede er «Onkel Toby og enken Wadman»
(1831, i Täte gallery, London) efter Sterne. Af en anden
art er hans «Dronning Victorias kroning» (1838). L. har
ogsaa optraadt som kunsthistorisk forf. ; hans selvbiografi
er udgivet af Taylor (1860).
Leslie [le’zli], Sir John (1766—1832), skotsk fysiker,
fra 1805 prof. i Edinburgh; har gjort grundlæggende
undersøgelser over varmestraaling og benyttede herved
et af ham selv konstrueret differentialtermometer (s. d.)
samt den saakaldte L.s terning, en hul messingterning,
hvis sider beklædes med forskjellige stoffe, medens
terningen fyldes med varmt vand. Varmeudstraalingen fra
disse stoffe ved samme temperatur kan da sammenlignes.
Leslie T h o m a s Edward CI i f fe (1827—82),
eng. socialøkonom. 1869—74 eksaminer ved
universitetet i London. Skrev bl. a. «Financial reform», hvori
han bekjæmpede den indirekte skat (1871), og de
interessante «Essays in politicai and moral philosophy», hans
hovedverk (1879, 2 udg. 1888). L. bekjæmpede den i
1870-aarene i England endnu herskende «klassiske» skole
i samfundsøkonomien og banede vei for en tysk
paavirket historisk opfatning af denne videnskab.
righoldighed - (t)
Reichhaltigkeit f — (e) copiousness, richness
— ® richesse, abondance,
fécondité f.
right @ ret; rigtig; (til) høire ;
ret(tlghed), beføielse, adkomst;
høire side, haand; rette (side);
rette (sig) ; bænke ; berigtige ; skaffe
(yde) ret; bringe (komme) paa ret
kjøl. all r. ganske rigtig; i orden;
færdig, be r. have ret. r.
honourable høivelbaaren. r. the
helm lægge roret midtskibs,
rightangled @ retvinklet,
righteous @ retfærdig,
righteousness (e) retfærdighed,
rightful (g) retfærdig ;
ret(mæs-sig).
rightfulness (e) retfærdighed,
retmæssighed.
right-hand (g: r. man høire
haand (fig.).
right-minded @ retsindig,
rigid (e), rigide (?) stiv, streng,
ubøielig.
rigidité (D f, rigidity (e)
stivhed, strenghed.
rigmand - ® Reiche m — (g)
capitalist, rich man — (f) riche m.
rigmarole (e) (lang) regle, remse,
lekse; tøv, sludder.
rigodon (f) se rigaudon,
rigolade (f) f, leven, moro.
rigolard (f) (m), morsom (fyr,
fætter), c’est r. det er leven.
rigole ® f, rende, kanal, grøft
(til afløb).
rigoler (?) grave render, grøfter ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
