Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levallois-Perret ... - Ordbøgerne: R - rillen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Levallois-Perret—Levanger
118
rillen—rimelig
Levallois-Perret [løvalwå-pæré], forstad til Paris,
ligger 7 km. n.v. f. byen, ved Seinen; 61 920 indb. (1906).
Levanger (det gamle Lifangr), kjøbstad i Nordre
Trondhjems amt, nordenfor Trondhjem, ved den indre
Trondhjemsfjord; 1643 indb. (1910). Terrænet er fladt,
og byen er regelmæssig regaleret og bebygget. Den
ligger paa en smal landtunge i vakre omgivelser mellem
Levangerelven i syd og øst og Levangersundet, der
forbinder den brede indsjølignende fjordarm Eidsbotn med
Trondhjemsfjorden, i nord og vest. Dens
hovedudstræk-ning er fra s.v. mod n.ø. Over Levangersundet fører
en og over Levangerelven to kjørebroer, der sætter byen
i forbindelse med det omliggende landdistrikt. Den
væsentlige bebyggelse er af træ. I byens centrum er
torvet med dampskibsbryggen, kirken, elektricitetsverket
og posthuset m. m., i østkanten har Værdalsbruget sine
bygninger, i vestkanten ligger seminaret, sygehuset og
ridehuset og i sydkanten jernbanestationen. I geistlig
Kart over Levangers omegn.
henseende hører L. sammen med det omliggende distrikt
til L. prestegjeld. Allerede tidlig findes L. nævnt som
en vigtig handels- og markedsplads, uden at det kan
sees, at der i ældre tider har været nogen synderlig
bebyggelse. L. findes nævnt i 1274, da Magnus
Lagabøter besøgte stedet. Og i 1473 er L. nævnt som
markedsplads. I 1773 boede der 54 familier, og i 1805 var
der 109 huse og 345 indb. Sin væsentlige betydning
som markedsplads havde L. ved den betydelige
omsætning, som her foregik mellem Jämtland og de indherredske
bygder. L., der ligger straks s.v. for Værdalen, laa
bekvemt til for denne mellemrigshandel, der efter 1835,
da hovedveien over til Sverige (Carl Johans-veien) blev
færdig, yderligere tiltog. Men allerede i 1815 regnedes
der at komme 3500 læs til og gaa 4000 læs fra L. marked.
Markedet holdtes to gange i aaret, først i mars og i
midten af december. Væsentlig som følge af denne
mellemrigshandel blev L. kjøbstad i 1836. Handelen
med Sverige ophørte dog lidt efter lidt og er nu ikke af
synderlig betydning, naar undtages for hestemarkedets
vedkommende. L. har flere gange været hjemsøgt af
voldsomme ildebrande; i 1846 nedbrændte saaledes 110
af byens 133 huse, i 1877 brændte ogsaa alle paa 23
nær, i 1897 brændte atter ci. fire femtedele af byen med
kirken, seminaret, toldboden, fængslet og telegrafstationen ;
der stod kun igjen 29 huse. Disse mange og store brande
har selvsagt virket hemmende paa byens vekst. Den
har nu et godt vandverk og et ordnet brandvæsen.
Inden byens grænser findes en del mindre fabriker:
Værdalsbrugets dampsag og høvleri, potetesmel- og
glukosefabrik, uldspinderi og væveri m. m., maskinverksted,
orgelfabrik, legetøifabrik, speil- og listefabrik, flere
kaffe-tilsætningsfabriker m. fl. Desuden er der et større meieri
og elektricitetsverk. Der er to banker: L. og Skogn
sparebank, oprettet 1844, og L. haandverkerforenings
sparekasse, oprettet 1880. De vigtigste udførselsvarer er
trælast og svovlkis. Toldindtraderne udgjorde i 1909
19 646 kr. Foruden seminaret, der flyttedes hid fra
Klæbu i 1892, har L. en middelskole og en folkeskole.
Der udkommer to aviser: «Nordre Trondhjems
amtstidende» to gange ugentlig og «Nordenfjeldske tidende»
tre gange ugentlig. L. vælger sammen med Kalvskindets
kreds i Trondhjem en stortingsrepræsentant. Byen er
sæde for Nordenfjeldske dragonregiment, der har sin
eksercerplads Rindleret straks nord for byen.
Bygningernes assurancesum opgives for 1908 til 3 121810 kr.
Antagen formue 1909 1162 500 kr., antagen indtægt
533 900 kr. Gjennem Hell-Sunnanbanen og ved
lokaldampskibsfart staar L. i livlig forbindelse med
Trondhjem og de omliggende distrikter.
Levanger, herred i Nordre Trondhjems amt, syd og øst
for L. by, 140.24 km.^ med 2324 indb.(1910); 16.57 pr.km.^
Herredet, der svarer til L. landsogn under L. prestegjeld,
er et jordbrugs- og skogbrugsdistrikt paa sydsiden af
den indre Trondhjemsfjord, nær dens bund. Terrænet
er smaabakket med store, veldyrkede gaarde spredt
udover hele omraadet. Ved L.-elven (s. d.) er herredet
opdelt i en nordøstlig og en sydvestlig del. I den
sydlige del hæver landet sig i afrundede, for det meste
skogklædte aaser, af hvilke den høieste er Haarskallen,
735 m. Af arealet opgives 23.75 km.^ at være aker og eng,
54.79 km.^ er skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og
vand; ferskvand ialt 0.37 km.^ Der opgives at være
6122 maal udyrket til dyrkning skikket jord, og i
tidsrummet 1901—07 er der nyopdyrket 622 maal. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug. L hører til Indherreds
bedst opdyrkede og frugtbareste strøg, der avles adskillig
korn og poteter; i 1907 1662 hl. korn og 5847 hl. poteter.
Men særlig har fædriften betydning. Der er gode
havne-gange. Et meieri og et ysteri foruden meieriet i L.
kjøbstad. Fiskeriet spiller ingen væsentlig rolle, heller ikke
jagten. Der er en del sag- og møllebrug og et
kalkstens-brud. Inden herredet ligger Rindleret eksercerplads for
Nordenfjeldske dragonregiment. Paa Skaanes, n.v. f.
Rindleret, ligger en gammel skanse. Den anlagdes omkr.
1645 og besluttedes nedlagt i 1742. Paa gaarden
Munke-by, s.ø. f. L. by har der i middelalderen ligget et cister-
rillen ® false, rifle; radsaa.
rillet © liden bæk.
rillettes (f) f pl, hakket flesk,
rillig ® falset, riflet, furet,
rim (i vers) — ® Reim m —
© rhyme — ® rime f.
rim (paa marken) — ® Reif m
— © hoar frost ; (white) frost, rime
— ® gelée (f) blanche; givre m.
rim © rand, kant; indfatning;
ring; rande, kante, indfatte; ringe
(hjul).
rimaille(rie) (f) f, rimeri,
daar-lige vers.
rimailler (f) rime, lage daarlige
vers.
rimailleur ® m, rimsmed,
versemager.
rimbrev — ® poetische Epistel
f — (g) verse epistle — (Î) épître
(f) en vers.
rime — ® reimen ; (det r.r slet
ikke) das lässt sich damit gar nicht
reimen — (g) rhyme; (det r.r sig
ikke med) it does not tally with;
(dette kan jeg ikke r. sammen) I
cannot reconcile these things —
® rimer; (fig.) rimer (ensemble),
s’accorder; aller bien ensemble.
rime: det r.r — ® es reift,
es fällt ein Reif — @ it rimes —
(f) il gèle blanc,
rime @ rim(frost).
rime ® f, rim, vers.
rimelig — (t) billig, passend;
wahrscheinlich — (^ fair,
reasonable ; (sandsynlig) likely, probable;
(det er ikke r. at han) he is not
likely to - ® (billig) juste; (for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
