Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levallois-Perret ... - Ordbøgerne: R - rillen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rimelighed—rimsmed
119
Levangerelven—Leveren
120
cienserkloster. Paa gaarden Røstad, straks n. f. L. by,
ligger en offentlig aandssvageskole. Hell-Sunnanbanen
gaar gjennem distriktet, og stationerne L. og Rinnan
ligger inden herredet. Flere oldfund, hvoraf tre fra
stenalderen. Antagen formue 1909 1 176 000 kr., antagen
indtægt 344 000 kr.
Levangerelven udspringer af Tomtevandet i Skogn,
gjennemstrømmer Levanger herred og falder ud i den
indre Trondhjemsfjord ved Levanger by. Nedslagsdistrikt
140 km.^ L. danner Granefossen, der har en faldhøide
paa 5.5 m.
Leva’nten (ital., «østen») bruges ofte som betegnelse
paa Asiens kystlande ved Middelhavet. Levantinere er
folk fra L., men ofte menes hermed bare europæere
født i L., særlig hvis deres moder er orientalsk.
Levantin er et glat og ensfarvet, blødt silkestof, vævet
som diagonal eller smaamønstret.
Levasseur [løvasø’r], Pierre Emile (1828—), fr.
socialøkonom, statistiker og historiker; fra 1872
professor, nu (1911) «administrateur» ved Collège de France
og siden 1868 medlem af akademiet. Han er en
frugtbar, mangesidig lærd og interessant, om end lidt tør
forfatter. Hans hovedverk «Histoire des classes
ouvrières en France . . . jusqu’à la révolution» (2 bd., 1859,
ny sterkt øget udg. 1901) og dets fortsættelse «Histoire
des classes ouvrières depuis 1789» (2 bd., 1867, ny udg.
1903—04) er en sand guldgrube for studiet af Frankriges
økonomiske historie. Blandt hans talrige andre verker
er de grundige haandbøger «La population française»
(3 bd., 1889-—91) og «La France et ses colonies» (3 bd.,
1893), «L’agriculture aux États-Unis» (1895), «L’ouvrier
américain» (2 bd., 1897) og «Salariat et salaires» (1909).
Hans ortodokse lærebog «Précis d’économie politique»
(4 udg. 1883) foreligger i norsk bearbeidelse ved T.
Hellesen, «Kort oversigt over statsøkonomien» (Kra. 1887).
Levellers [le’vdldzj (lighedsmænd), engelsk
politiskreligiøst parti i Grom wells hær. Det opstod 1647 og
krævede fuld borgerlig og religiøs frihed. Parlamentet
gik strengt til verks mod 1. og lod anførerne skyde.
Efter restaurationen forsvinder sekten.
Levende billeder, se Kinematograf.
Levende gjærder, se Gjær der.
Leventina, Valle, se Livinen.
LeverCharles James (1806—72), irsk
roman-forf., født i Dublin, studerede medicin og var en tid læge
i Brüssel. Efter hjemkomsten offentliggjorde han sin
første roman «Harry Lorrequer» i «Dublin university
magazine», som han en tid redigerede. Blandt hans
mangfoldige romaner, der lyser af egte irsk humor, kan
foruden debutarbeidet nævnes: «Charles O’Malling» og
«St. Patricks Eve». Han beklædte forskjellige stillinger
paa fastlandet og døde som konsul i Triest.
Leverance [-åiise], en varemængde, som en fabrikant
eller kjøbmand kontraktmæssig har forpligtet sig til at
levere enten under ét til et bestemt fastsat tidspunkt eller
efterhaanden i løbet af en given tid, og da enten med
bestemte mellemrum (daglig, ugentlig o. s. v.), eller naar
kjøberen har brug for dem og paa hans opfordring.
Leverandør er den, som har paataget sig at yde el.
udføre en leverance (s. d.). Særlig benyttes betegnelsen
om forhandlere af skibsprovisioner eller af store vare-
nuftig) raisonnable ; (pris) ogs.
modéré ; (sandsynlig) vraisemblable,
probable; (som r. er) ogs. comme
de raison.
rimelighed - (t) Billigkeit;
Wahrscheinlichkeit f —
reason-(ableness); likelihood, probability;
sense — (|) justice; raison;
vraisemblance; probabilité f.
rimeligvis — ® wahrschein-
lich(erweise) — @ most likely
-(D probablement,
vraisemblablement.
rimer —(D Reimer, Reimschmied
m — (g) rhym(st)er, rhymist,
poetaster, tagger of verses — (f)
ri-meur, rimailleur m.
riirier (f) sætte paa vers; rime,
danne rim ; lage, skrive vers ;
digte.
partier, f. eks. til staten, f. eks. af krigsmateriel og andet
hærudstyr. Ofte er en 1. kun mellemmand, idet han
foretager indkjøb hos andre (i kommission). Undertiden
brugt i særlige sammensætninger, f. eks. hof 1.
Leveratrofi, se Leversygdomme.
Leverbetændelse, se Leversygdomme.
Leveren er en kjertel, som foruden hos hvirveldyrene
ogsaa forekommer hos en række hvirvelløse dyr. Den
er hos mennesket den største af indvoldene og veier
hos den voksne omtr. 1500—1800 g. Den
menneskelige 1. har en uregelmæssig, langagtig-firkantet form
med afrundede rande og mørk brunrød farve; dens
øverste flade er konveks og ligger lige under mellemgulvet,
til hvilket den
bl. a. er fæstet
ved en fold af
krøset
(ligcL-mentum suspensorium hepatis);
hvad der ligger
tilhøire,
henholdsvis tilven-stre for dette
ligament,
kaldes høire, resp.
venstre
leverlap. L.s
underflade er mere
konkav og
ujevn. Paa
underfladen findes
ogsaa den
pære-formige galdeblære, som er
omtrent 8—12
cm. lang og paa
det bredeste 4
—6 cm. bred og
rummer omtr.
30—50 cm.^ L.
er bygget som
en «drueformig» kjertel. Den bestaar af masser af smaa
uregelmæssig-polygonale grupper (acini, lobuli) af
forholdsvis store epitelceller og har for det første den for
fordøielsen vigtige funktion at udskille galden (s. d.).
Denne flyder fra cellerne over i fine vævsspalter mellem
samme (galdekapillærerne), som igjen munder i smaa
epitelklædte gange mellem acini. Disse samler sig
efterhaanden til en større gang (ductus hepaticus), som efter at
have forenet sig med udførselsgangen fra galdeblæren
(d. cysticus) til den fælles d. choledochus munder i
tolvfingertarmen (duodenum). Dernæst har 1. betydning som
«blodtilberedende» organ, bl. a. ved at bearbeide de stoffe,
som tilføres den fra fordøielseskanalen og milten
gjennem portaaren (vena porta). Denne forgrener sig
efterhaanden til smaa vener mellem acini, venæ
interlobulares, som derpaa opløser sig i et kapillærnet
mellem levercellerne i hver acinus. Hvert af disse kapillasrnet
samles saa i midten af hver acinus til en vena centralis.
Disse venæ centrales forener sig efterhaanden til større
stammer, hvis blod tilslut gjennem levervenerne, venæ
Sterkt formindsket tegning af øverste del af
menneskets bughule efter fjernelse af maven
og tarmene og af krøset og bngspytkjertlen.
1-1 det overskaarne mellemgulv; under dette sees
den øverste konvekse flade af leveren. 10 det
overskaarne ligam. suspensor. hepatis. 8 høire og 9
venstre leverlap. Ved 12 sUkker forreste ende af
galdeblæren frem fra leverens underflade. 13 milten.
14 og 15 nyrerne inde i hver sin «kapsel». 17
nyrernes konkave side (hilus). 18 nyrebækkenet. 24
livpulsaaren (aorta) og 27 vena cava inferior, begge
med forgreninger. (2 overskaarne ribben.)
rimeri — ® Reimerei f - (e)
rhyming — ® rimaillerie f.
Rimesse ® f, remisse, rimesse,
pengesending.
rimeur (^ m, rimer,
rimfri - (t) reimfrei, -los - (e)
blank (verse); unrhymed (metre) —
(Î) non rimé; (vers m pl) blancs,
rimkrønike — ©Reimchronik
f — (e) rhymed (verse) chronicle —
(D chronique (f) rimée.
rimkunstner — (t)
Reim-kùnstler m - @ artist in rhyme
— (f) versificateur m.
rimord — ® Reimwort n —
rhyming word — (g rime f.
rimose (^ fuld af sprækker,
rimpie @ (at) rynke; fold.
rims smed se rimer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
