Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lie ... - Ordbøgerne: R - ritmester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
rival—rive
svageste arbeide, versformen er meget ufuldkommen og
merkværdig uoriginal. Men L. lod det heldigvis blive
med dette ene forsøg paa akademisk-lyrisk poesi.
Imidlertid hører heller ikke de følgende arbeider til hans
betydeligere frembringelser. Saavel romanerne «Thomas
Ross» (1878) og «Adam Schräder» (1879) som skuespillet
«Grabov^^s kat» (1880) er kunstnerisk seet temmelig
holdningsløse og banale produkter, men som led i L.s
produktion har de hver for sig sit værd: den personlige
beaandelse mangler aldrig helt hos L. En afgjørende
ny seier vandt han dog netop nu med den prægtige friske
og malende sjøfortælling «Rutland» (1880), ligesom med
«Gaa paa!» (1882). Endnu høiere staar de følgende
verker: den gribende menneskeskildring «Livsslaven» og
den klassisk skjønne roman fra 1840-aarene «Familien
paa Gilje», lige ypperlig som tidsskildring og som
livsbillede. Aaret efter fulgte «En malstrøm», hvori
skræk-kensdagene fra krachet paa Kongsvinger er gjenoplevet i
erindringen i en yderst dramatisk og rivende
impressionistisk stil. I 1885 kom «Otte fortællinger», blandt dem den
humoristisk-følelsesfulde novelle «Slagter-Tobias», i 1886
den mesterlige kvindeskildring «Kommandørens døtre»
og 1887 den dybt forstaaende og indtrængende
egteskabs-roman «Et samliv». Disse bøgerer typiske for L.s kunst.
De er blevet dagligstuernes kjæreste læsning i de
nordiske lande. Her er da ogsaa virkeligheden indfanget,
her spiller dens tusen ligegyldige intetheder som
støvfnuggene i solstraalen og giver den gjenkjendelsens glæde,
som intet menneske er udestængt fra. Og formen er
saa vår og underfundig, at alene de kyndige vil merke
de sviende angreb paa megen hellig lov og orden, som
rummes i dybet af digterens verk. — Efter disse geniale
digtninger virker «Maisa Jons» (1889) med noget af en
studies tørhed og graahed, medens «Onde magter» (1890)
i sin skildring af to smaabymatadorers kamp om
overherredømmet giver et egte Liesk udsnit af hverdagslivet.
Aaret forud kom et bind «Digte». — I 20 aar havde L.
nu sendt bog paa bog ud i verden. Hurtig havde han
naaet sin sikre position i nationens bevidsthed, allerede
1874 havde stortinget jevnstillet ham med Bjørnson og
Ibsen ved enstemmig at give ham digtergage. Efter
hjemkomsten fra Italien havde han opholdt sig en tid
i Tyskland, fra 1882 slog han sig ned i Paris. Omkr.
1890 opstaar der nye strømninger i norsk litteratur, og
merkelig nok, L. er med, i de to bind «Trold» er han
romantiker og fantasidigter saa dristig og himmelflyvende
som nogen af de yngre. Men læseverdenen var ikke
rigtig med her. Den vilde have romaner som før. Og
de kom: «Niobe» (1893), «Naar sol gaar ned» (1895),
«Dyre Rein» (1896), «Faste Forland» (1899), «Naar
jernteppet falder» (1901), «Ulfvungerne» (1903), «Østenfor sol,
vestenfor maane og bagom Babylons taarn» (1905).
Indimellem fik man nogle skuespil: «Lystige koner»
(1893), eventyrdramaet «Lindelin» (1897), eiendommeligt
og fantasifuldt, samt «Wulffie & co.» (1901). Ved
karak-teristiken af L. som hjemmenes digter maa det ikke
glemmes, at han selv altid hævdede sin hustrus store
og betydningsfulde andel i forfatterskabet. I de sidste
aar var L. bosat i sit fædreland, hvor han døde. Fru
L. var gaaet bort aaret før. Hans «Samlede verker»
foreligger i en udgave paa 15 bd. (Kbh. 1902—04) samt
Lie
143
m - © emulator, rival — ®
rival m.
rival @ & (f) m, rival,
medbeiler, konkurrent; rivaliserende,
konkurrerende; @ ogs, rivalisere,
kappes med.
rivalinde - ® Nebenbuhlerin,
Rivalin f - © emulatress, (lady)
rival - ® rivale f.
rivalisere — ® rivalisieren,
miteifern - @ rival - (f) rivaliser.
rivalitet - ® Rivalität,
Nebenbuhlerschaft f — © rivalry,
rival-ship - ® rivalité f.
rivalry © rivalisering,
med-beüen; konkurranee, kappestrid;
kappelyst.
rive — ® (zer)relssen ; kratzen,
reiben; (det r.r paa tungen) es
beisst auf der Zunge; (r. ned paa
i en mindeudgave paa 5 bd. (1908—09). Efter hans død
er der desuden udkommnt et lidet bind efterladte
«Eventyr». [Litt.: Autobiografiske meddelelser samt breve i
«Samtidens festskrift» til L.s 60-aarige fødselsdag og i
«J. L.s oplevelser» ved E. Lie; interessante breve fra
J. L. i festskriftet om Fr. V. Hegel (Kbh. 1909); «Norsk
forfatterleksikon» 111; A. Garborg, «J. L.» (Kra. 1893, 2
opL); C. Nærup, «Folkebladet» (nr. 22 1903); H. Bang,
«Tilskueren» (aug. 1908).]
Lie, Lars Johannes (1831—), n. læge, 1853—81
prosektor i normal anatomi ved universitetet. Har
udgivet en «Lærebog i deskriptiv anatomi» (1867),
afhandlinger «Om fascierne» (1876), «Perineum» (1879),
«Chirurgisch anatomischer Atlas» (1880) m. m. Boede
fra 1881 som marinelæge paa Horten, var 1892—98 chef
for marinens sanitet.
Lie, Michael Strøm (1862—), n. diplomat, søn af
Jonas L. Student 1883, officer 1887, kaptein og
kom-panichef ved ingeniørvaabnet 1896, med militært
stipendium i Schweiz og Frankrige 1899—1900, forestod
anlægget af befæstningerne i Urskog 1903. Efter at have
været militærkonsulent ved statsraadsafdelingen i Sthm.
blev han 11 mars 1904 udnævnt til militærattaché i Berlin,
hvor han 3 nov. 1905 beskikkedes som chargé d’affaires
ad interim og derved blev en af Norges første udsendinge
efter unionsbruddet. Fra 1 april 1906 konstitueredes
han som legationsraad sammesteds. 3 aug. 1910 udnævnt
til minister for Norge i Mexico og Cuba med forpligtelse
til ogsaa at fungere som generalkonsul for de to lande.
Lie, Mikael Strøm Henriksen (1873—), n.
folke-retslærer. Gand. jur. 1894, fik 1899 kronprinsens
guldmedalje for et (utrykt) retshistorisk arbeide. Efter flere
stipendiereiser blev han 1907 konsulent i folkeret ved
Nobelinstitutet og 1908 universitetsstipendiat i
retsvidenskab. Foruden afhandlingen «Lensprincipet i Norden»
(Kra. 1907) har han i dagspressen offentliggjort mange
liidrag, navnlig i «Dagbladet», til diskussion af samtidens
spørsmaal i politik og international ret.
Lie, Mons (1864—), n. forfatter, søn af Jonas Lie.
Debuterede i midten af 1890-aarene med et lidet bind
skisser og studier, nedskrevet i en rask,
impressionistisk stil. Derefter fulgte «Remini» (1895), «En drømmers
bog» (1895), «En forbryders bekjendelser» (1896), «
Høstnoveller » (1896), stemningsfulde og aandrige lyriske
monologer, udført i en usikker og ofte svigtende sprogform.
Helt misl3^kket er L.s «Digte» (1897), medens tragedierne
«Sebastiano di Ricardi» og «Lombardo og Agrippina»
(1898) trods formelle mangler interesserer ved dristig
fantasifuldhed og energisk stræben efter originalitet. Af
L.s senere arbeider kan nævnes fortællingerne «Adam
Ravn» (1902), «Mand overbord» (1904), hans bedste verk,
samt skuespillet «Alfred Striman og hans hustru» (1909),
som samme høst opførtes paa Nationalteatret. [Litt. :
G. Nærup, «Illustreret norsk litteraturhistorie».]
Lie, Sigurd (1871—1904), n. komponist, elev af
Gudbrand Bøhn og Iver Holter, senere af Hilf og Reinecke
i Leipzig og Urban i Berlin, blev efter afsluttede studier
i 1895 koncertmester ved «Harmonien» i Bergen og leder
af den nyoprettede musikforening, i 1898 kapelmester
ved Gentralteatret i Kra. og opholdt sig fra 1899—1902
i Berlin med Houens legat. L., der ogsaa var en ud-
en) einen hierunter machen — @
pluck, pull ; (r. istykker) rend, tear,
lacerate ; (brød, pepperrod) grate ;
(farver) grind; (klore) scratch ; (r.s)
quarrel, fight; (r.s med af) be
carried away by; (r. omkuld) knock
over; (r. paa tungen) bite (burn)
the tongue; (r. ud af vildfarelsen)
undeceive, disabuse; (r.nde fart)
rapid, furious rate – (?) (kradse)
égratigner écorcher; (flenge, r.
istykker) déchirer, mettre en pièces;
(r. i halsen, næsen) prendre (à la
gorge, au nez); (med rivjern) râper;
(brød) chapeler; (farver) broyer;
(trække, r. i) tirailler, tirer; (r.af)
arracher; (fyrstik) craquer ; (r. med
sig) entraîner, emporter, charmer;
(r. overende) renverser; (r, op)
arracher; (dør) ouvrir brusquement;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
