Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lie ... - Ordbøgerne: R - rive ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Lie—Liebermann
146
rive—rivulet
merket fiolinist, var en komponist, til hvem der var
knyttet meget store forhaabninger, men en langvarig
lungesygdom afsluttede altfor tidlig hans liv. Af hans
verker, der omfatter klaverkvintet, suite for strygeorkester,
orkesterkoncertstykke og norske danse for fiolin,
ud-stillingskantate, mandskor og sange, er særlig korverkerne
«Per Spillemand», «Nytaarsløier», «Vaar» m. fl. og sange
som «Jeg gjemmer en undersød drøm», «Sne»,
«Midt-sommervise», den storstilede cyklus «Wartburg» o. a.
blevet populære. L. var leder af handelsstandens
sangforening i Kra.
Lie, Sophus (1842—99), n. matematiker, født paa
Nordfjordeid, d. i Kra. L. blev student 1859, cand. real.
1865. Først et par aar efter denne tid vaagnede hans
matematiske skaberevne gjennem studiet af moderne
geometriske arbeider af Poncelet og Plücker. Men da
hans produktionstrang først var vakt, fulgte c a tid, hvori
han med overstrømmende rigdom udviklede nye idéer
og teorier af den mest indgribende betydning, særlig for
geometrien og læren om differentialligninger. Han fik
ikke tid til at udarbeide den hele stofmængde; han maatte
nøie sig med kort at
formulere sine idéer,
hvad han tildels gjorde
i spredte flyveblade. I
virkeligheden findes den
store mængde nyt stof,
som hans senere store
matematiske verker
indeholder, allerede i frø i
denne hans første
produktion. I 1869 reiste
han med offentligt
stipendium til Berlin,
Göttingen og Paris. Under
krigen i 1870 blev han
taget tilfange i
Fontainebleau, idet
franskmændene tog ham for tysk
spion. I 1871 blev L.
universitetsstipendiat,
tog samme aar
doktorgraden. I 1872
oprettede stortinget et ekstraordinært professorat for ham
ved Kra. universitet. I denne stilling blev han, til han
i 1886 blev kaldt til ordinær prof. og bestyrer af det
matematiske institut i Leipzig. Høsten 1898 vendte han
tilbage til Kra. universitet. Allerede 1894 havde
stortinget paa foranledning af en række af landets mest
fremragende mænd stillet ham i udsigt en gage paa
10 000 kr., om han vilde vende tilbage. Hans
virksomhed hjemme blev ikke af lang varighed; han havde da
allerede i flere aar været meget sygelig, og han levede
ikke mere end et halvt aar efter sin hjemkomst. Hans
sygelighed skyldtes utvilsomt hans utrættelige og
anstrengende aandelige arbeide; selv da han i 1890 maatte
opholde sig paa en kuranstalt, kunde han ikke lade dette
hvile. Hans matematiske arbeide er da ogsaa i
virkeligheden saa imponerende som meget faa matematikeres,
I transformationsgruppernes teori har han alene skabt
og i detalj udarbeidet en helt selvstændig ny læregren
med anvendelse paa de mangfoldigste matematiske
om-raader. L. stod derfor i den høieste anseelse ude i
Europa; i 1884 sendtes tyskeren dr. F. Engel med
stats-understøttelse til Kra. for at uddanne sig under L.;
under hans ophold i Leipzig sendte École normale aarlig
sine bedste elever til ham. L. blev efterhaanden
medlem af en række videnskabsselskaber, saaledes i 1892
korresponderende medlem af det franske akademi.
Foruden en mængde afhandlinger, tildels af betydeligt
omfang (trykt i Videnskabsselskabets skrifter, «Archiv for
matematik og naturvidenskab», «Mathematische Annalen»,
«Comptes rendus», «Göttinger gelehrte Anzeiger»,
«Monatsberichte d. Berliner Akademie» o. s. v.) har han udgivet
en række hovedverker, som i systematisk bearbeidet
form fremstiller hans opdagelser: «Theorie d.
Transformationsgruppen» 1—III (Leipzig 1888—93), med
bistand af F. Engel, «Vorlesungen über
Difl’erentialgleich-ungen mit bekannten infinitesimalen Transformationen»
(1891), med bistand af H. Scheffers, «Vorlesungen über
continuirlichen Gruppen» (1893), «Geometrie d.
Berührungstransformationen (1896) o. a. [Litt.: Biografiske
skildringer og bibliografike fortegnelser af E. Holst, Sylow,
Fr. Engel og G. Størmer.]
Liebau in Schlesien, by i Preussen,
regjerings-distrikt Liegnitz, ved Bober, 510 m. o. h.; 4892 indb.(1905).
L. har linspinderi, væveri, træ-, glas- og papirindustri.
Liebenau, Theodor von (1840—), schw. historiker,
fra 1871 statsarkivar i Luzern. Har udgivet talrige
verker om schweizisk historie; har skrevet «Die Schweiz
im letzten Jahrhundert» i Slippels samling.
Liebenberg, Frederik Ludvig (1810—94), d.
litterat, kjendt som en dygtig og samvittighedsfuld
udgiver af Holberg, Ewald, Oehlenschläger o. fl.
Lieber, Ernst Maria (1838—1902), t. politiker,
dr. jur., arvede sin faders teforretning. 1870 medlem af
preussiske landdag, fra 1871 af tyske rigsdag, hvor han
sluttede sig til centrums venstre fløi. Efter Windthorsts
død 1891 blev han partiets fører; skjønt han ikke naaede
Windthorst som taler eller politiker, var han i de senere
aar meget indflydelsesrig og bidrog væsentlig til at nærme
centrum til regjeringen.
Liebermann, Carl Theodor (1842—), bekjendt
t. kemiker, professor i organisk kemi ved den tekniske
høiskole i Charlottenburg (Berlin). L. har særlig gjort
sig bemerket ved sammen med Grabe at have opdaget
alizarinets kunstige fremstilling, ved sine arbeider over
andre farvestoffe og alkaloider, særlig kokain.
Liebermann, Max (1849—), t. maler. Han lærte
under sit studieophold i Paris, hvor han i 1872 var
Munkaczys elev, de franske naturalister at kjende; især
øvede Millets kunst en betydelig indflydelse paa ham, og
han sluttede sig straks til det moderne friluftsmaleri.
Hans tidligste billeder som «Gaaseplukkersker» (1874)
og <^Jesus i templet» (1879) vakte megen modstand i
Tyskland. L. blev en af førerne i 1880-aarenes
kunstneriske gjennembrud i Tyskland og anerkjendes nu fra
alle sider. Hans landskaber og figurbilleder (de sidste
ofte paavirket af hollænderen Israels) viser en udpræget
malerisk opfatning og en bred og dristig teknik. Hans
«Biergarten in Brandenburg» er i Luxembourgmuseet,
andre kjendte verker i forskjellige tyske museer. Frem-
river @ (en som) kløver,
river (g) elv, flod.
river, riveter (f) klinke, nagle
(fast, sammen).
riverain ® ved elven, floden;
ved, langs veien, jernbanen,
udenfor skogen.
river-basin (§ elvomraade.
rivered @ med floder, elve.
river-horse @ flodhest.
rivet © & ® m, klinknagle;
© ogs. klinke (til stentøi); klinke;
befæste.
rivetage ® m, riveting ©
klinkning.
riveting hammer ©
klinkhammer.
rivière ® f, elv. r. de
diamants diamanthalsbaand. la r.
de Gênes Rivieraen.
rivning — ® Reissen, Kratzen,
Rechen, Reiben n, Reibung,
Friktion f — © tearing osv. (se rive);
(fig.) friction - ® râtelage m;
(med rivjern) râpage m; (farve)
broyage, broiement m ; (fig.) conflit
m, collision f.
rivoir ® m, klinkhammer,
rivulet © bæk, aa.
(Fot. af L. Szacinski.)
Sophus Lie.
(saar) rouvrir; (r. til sig) s’emparer
de, saisir; (r.s) se quereller; se
battre; (r.s om) s’arracher, se
disputer.
rive - ® Rechen m. Harke f
- © rake - ® râteau m.
rive @ splitte, kløve(s).
rive ® f, (elve)bred ; kant, rand.
riv(e)jern - ® Reibeisen n,
Reibe f — © grater, rasp — ® râpe f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
