Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligevegtssystem ... - Ordbøgerne: R - Rodel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Ligevegtssystem—Ligning
158
Ligevegtssystem kaldes en bestræbelse henimod at
afbalancere staters eller statsgruppers magtforhold
saa-ledes, at ikke en enkelt stat eller et forbund af magter
bliver mægtig nok til at true de andre stater i deres
eksistens. Dette maal er søgt opnaaet ved at indgaa
forbund og overenskomster af mange slags eller ved at
søge sine egne kræfter (ved rustninger) bragt paa høide
med dem, den formentlig overlegne magt i tilfælde vilde
formaa at udfolde. Som udgangspunkt for et politisk
princip indebærer forestillingen om nødvendigheden eller
nytten af et 1. en fare for kaprustning og anden eggende
rivaleren.
Ligfald, d. s. s. epilepsi (s. d.).
Liggedage kaldes den tid, som skibsføreren er pligtig
til at holde sit skib rede til lastning eller losning uden
godtgjørelse, idet betalingen for 1. er indesluttet i den
stipulerede fragt. Til 1. medregnes det ophold, som
for-aarsages ved skibets forhaling til anden laste- el.
losseplads. Befragteren har ogsaa krav paa, at skibet holdes
rede i en yderligere tid (over-1.) mod særskilt
godtgjørelse (se Demurrage). For rutebaade gjælder ikke
regelen om bestemte 1. og over-l.
Liggehal, indført i tuberkulosebehandlingen af
Dett-weiler i Falckenstein i 1880-aarene. Aabne lokaler, hvori
patienterne sommer som vinter tilbringer en kortere el.
længere tid af dagen i fri luft, hvilende i liggestole.
Liggesaar (decubitus) opstaar hos patienter, som er
saa medtagne, at huden ikke kan faa den nødvendige
pleie eller stadig forurenses af afføring og urin. L.
fremkommer der, hvor legemet er mest udsat for tryk under
sengeleiet: den nederste del af ryggen, sædet, hælene o. s. v.
Der kommer en slags koldbrand i vævet, og saarene er
meget vanskelige at faa lægt.
Liggift. I lig kan der under visse omstændigheder
dannes giftige stoffe. Disse kan dels være bakterier,
der ved haandtering af liget (f. eks. ved obduktion) kan
fremkalde infektion. Dels er de kemisk giftige stoffe,
dannet ved bakteriers dekomponerende indflydelse paa
ligets eggehvidestoffe, og dette er 1. i egentlig forstand,
ptomainer (s. d., af jixæ|Lia, lig). Kemisk har disse
tildels reaktioner, som ligner visse plantealkaloiders
reaktioner, og deres tilstedeværelse i lig har derfor
tidligere af og til givet anledning til feilagtig antagelse af
forgiftning med et plantealkaloid (navnlig stryknin).
Se Toksiner.
Lighed for loven er tilstede, hvor samtlige staten
tilhørende personer er underkastet de samme
retsgrundsætninger og samme behandling af de offentlige
myndigheder. Man pleier i de sidste halvandet hundrede aar
at opfatte kravet herom som en af de saakaldte
«menneskerettigheder» (s. d.). En undtagelse herfra danner
i den nyeste tid kun statsoverhovedet og dynastiernes
nærmeste familiemedlemmer, hvorhos i andre stater visse
befolkningsklasser er udstyret med særlige stands- eller
politiske rettigheder, som faktisk ialfald i nogen grad
ophæver kravet paa 1. f. 1. Med særlig styrke betones
dette krav af de kommunistiske sværmere, som bortser
fra, at endel naturgivne forskjelligheder, saasom mellem
voksne og barn, mænd og kvinder, aandsfriske og aandelig
forkrøblede, ogsaa maa fremkalde visse retslige
forskjelligheder. Det «fortrinlige» vil altid beholde fortrinsretten.
Rodel-rodskud
Lightfoot [lai’ifutj, Joseph Barber (1828—89),
eng. geistlig. Universitetsprest i Cambridge og Oxford,
en tid hofkapellan, tilsidst biskop af Durham. L. var en
fortrinlig nytestamentlig ekseget og patristiker. Hans
kommentarer til Galaterbrevet, Kolossenserbrevet,
Filip-penserbrevet og brevet til Filemon er oversat paa dansk.
Ligthartj Jan (1859—), holl. skolemand; begyndte
13 aar gammel som hjælpelærer, blev efter bestaaet
eksamen lærer, senere overlærer ved en af de ældste
folkeskoler i Haag. L. har udfoldet en rig pædagogisk
forfattervirksomhed, udgiver et skoleblad og har
ud-arbeidet en række billeder til brug ved sin geniale
«Daglig undervisning» (fire serier à seks blade, Groningen
1905—10). Af hans bøger foreligger paa svensk bl. a.
«Om uppfostran» og «Om disciplin».
Ligkiste forekomner allerede i den europæiske
bronce-alder i form af en udhulet træstamme, hvori liget
nedlagdes og begravedes; lignende begravelsesskik har været
i brug hos finnerne helt indtil vore dage. Med
kulturudviklingen følger prydeligere former for 1.; som oftest
sammentømres kisten af træ, eller forarbeides af sten,
metal, brændt 1er. I Ægypten brugtes allerede 3000 f. Kr.
1. til balsamerede lig, disse mumiekister (s. d.) var ofte
prydelig smykket. Ogsaa grækerne anvendte tidlig 1.,
ligesaa fønikerne og etruskerne, medens romerne
sjeldnere og jøderne saagodtsom ikke anvendte 1. De kristne
har allerede fra oldkirkens første tid brugt 1.,
muhammedanerne derimod ikke. L., som ikke er bestemt til
at nedsænkes i jorden, men skal henstaa over jorden,
f. eks. i gravkapel eller kirke, er oftest udført solidere,
kaldes gjerne sarkofag; liget bliver da gjerne balsameret,
eller der anvendes dobbelt 1. Se art. Begravelse.
Ligne [linj, belg. fyrsteslegt. 1. Karl Joseph,
fyrste af L. (1735—1814), østerr. og rus. feltmarskalk,
er litterært bekjendt ved sine «Mélanges militaires,
littéraires &c.» (1795—1812, 34 bd.), «Oeuvres posthumes»
(1817, 6 bd.), «Vie du prince Eugène de Savoie» (1809).
Fru Staël udgav et udvalg af hans aandfuld^ «Lettres
et pensées» (1809, 2 bd.), — 2. Eugen, fyrste af Amblise
og Éprinoy (1804—80), grande af Spanien, afslog 1830
tilbudet om den belgiske kongeværdighed og var 1842
—48 gesandt i Paris, 1852—79 medlem af senatet.
Lignelse kaldes den anskueliggjørelse af en tanke,
som bestaar i, at den sammenstilles og sammenlignes
med en anden.
Lignin, se Træstof.
Ligning (mat.) dannes af to matematiske udtryk, som
er forbundet med et lighedstegn. Eks. : | = 2 ; (a -f 3). 2
= 2a-]- 6; 5a; -f 3 = 7a: — 5. Hvis de to udtryk, som
kaldes ligningens venstre og høire side, indeholder
bogstaver, kan det hænde, at de er lige store for enhver
værdi af bogstaverne (som i det andet eks.); 1. kaldes
da en identisk 1., dens ene side er da kun en
omformning af den anden. Eller de to sider er kun lige
store for bestemte værdier af bogstaverne (i det tredje
eks. er de to sider kun lige store for x = 4); 1. udtrykker
isaafald en betingelse, som bogstaverne, de ükjendte
(ubekjendte), maa opfylde. Ved 1. tænker man i alm. paa
det sidste slags 1. At finde de værdier af de ukjendte,
som gjør de to sider lige store (som tilfredsstiller 1.),
kaldes at løse 1. Disse værdier kaldes l.s rødder.
Rodel, Rödel (t) m (f), bunke
akter; liste; register; plogkjep;
pakstok.
rodemester — ® Steuer
ein-nehmer m — © tax gatherer — ®
percepteur, receveur m.
roden (t) rydde,
rodent @ gnavende, gnaver,
roder (f) polere (hagl),
rôder (f) følte, stryge, strei fe (om).
roderi — (t) Wühlerei,
Unordnung f, Wirrwarr m — (^ disorder,
disturbance, muddle — (|) désordre
m, confusion f.
rôdeur ® m, landstryger, r.
de nuit nattesværmer.
rodfæste sig — (t) sich
einwurzeln — @ (strike)root - (f)
s’enraciner; prendre racine.
rodfæstet — (D eingewurzelt
— (e) rooted - (f) enraciné,
rodge en vandfugl, mindre
end en and.
rodhugge — ® an der Wurzel
abhauen ; mit der Wurzel ausreuten
— © out off by the root, stub up
— (f) couper par la racine; (fig.)
couper dans sa racine; extirper.
rod-iron @ stangjern.
rodløs — ® ohne Wurzel,
entwurzelt — © rootless — ® sans
racine.
rodomont (g m, rodomont*
adist © storskryder, praler.
rodomontade © & ® f,
praleri, skryd, store ord ; © ogs. prale,
skryde, føre store ord.
rodskud — (g Wurzelsprossen,
-schössling m — © sucker, ground
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
